Går du en tur i skoven lige nu, fylder fuglekongens højfrekvente kald ”zi-zi-zi” og den røde fluesvamp i efterårsnaturen.
Men vidste du, at fuglekongen er Europas mindste fugl med en længde på under 9 centimeter? Og vidste du, at der ofte findes spiselige Karl Johan-svampe i nærheden af den giftige fluesvamp, fordi de gror op ad de samme træer?
Vi har talt med museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus og selvudnævnt ”chef-kratlusker”, Morten D. D. Hansen, som her fortæller om de dyr og planter, vi kan møde i efterårsnaturen. Læs med, og bliv klogere på naturen, inden du selv går på opdagelse i skoven.
Netop nu foregår årets største ædegilde for skovens dyr og mikroorganismer, fortæller Morten D.D. Hansen.
Træerne smider blade og frugter, og svampe, smådyr og fugle kaster sig straks over næringen. Derfor kan man lige nu se mange kvækerfinker i gyldne orange farver. De flyver i store flokke og kendes i flugten på den hvide overgump, som er den øverste del af halen.
I rørskove i fladt terræn kan man være heldig at se stæreflokke i titusindvis, der samler sig som et forsvar mod rovfugle i det smukke naturfænomen ”sort sol”. Her samler stærene sig efter ynglesæsonen for at spise sig fede i orme og larver inden vinteren kommer, og de flyver mod varmere himmelstrøg i Sydvesteuropa.
Små insekter gør sig også klar til at drage sydpå for vinteren, men de overlever næppe hele vejen. Svirrefluer henter energi i den grønne klatreplante vedbend, der er den bedste sene kilde til nektar og pollen i den danske natur. Her kan man også finde sæsonens sidste sommerfugle – den smukke rød-sort-hvide admiral-sommerfugl.
”Når solen skinner på vedbenden, myldrer det med liv, så man skulle tro, at det var sommer. Hvis man finder en sydvendt, soleksponeret vedbend, skal man unde sig selv at blive stående en halv time og se på. Der er vildt meget liv.” siger Morten D. D. Hansen med stor begejstring.
Vi ser også mange svampe i skovbunden netop nu. Svampene gennemvæver jorden med tynde tråde, som er viklet sammen med trærødderne, hvor svampene henter næring. Svampene elsker at få næring af træerne, fordi træerne hele tiden producerer sukker, som er let for svampene at omsætte til energi, forklarer Morten D. D. Hansen.
Han advarer mod at spise svampene, hvis man ikke er fuldstændig sikker på, at de er spiselige.
”Vi har aldrig før set så mange tilfælde af svampeforgiftninger som nu, fordi alle vil ud og æde naturen. Det skal man være varsom med,” fastslår han.
De fleste træer i skoven har det problem, at næringsstoffer er en mangelvare i naturen. De grønne blade er meget næringsrige, og når efteråret melder sig, trækker træerne næringsstofferne i bladene tilbage. Så bliver bladene gule og falder af træerne, fordi de ikke kan bruges til mere.
Visse træer smider faktisk bladene, selvom de stadigvæk er grønne. Ask og rød-el står i særligt næringsrige naturområder og har derfor ikke brug for at holde på bladenes næring. I skovbunden bliver de grønne blade hurtigt spist af svampe og smådyr. De er omsat efter 14 dage, mens det kan tage flere år for naturen at omsætte de visne, brune blade.
I særlige områder af landet afbrydes efterårsidyllen af enorme brøl og hyl. Det er krondyrene, der er i brunst netop nu. Deres brøl kan høres på mere end én kilometers afstand.
Det samme gælder ulvenes hyl, som man kan være heldig at høre i Midtjylland.
Her er Morten D. D. Hansens bedste opfordring at køre ud i de midtjyske plantager med kaffekurven under armen og lytte til naturen. Så kan man være heldig at få en uforglemmelig naturoplevelse og høre både ulve og krondyr i brunst.