Han har vret ugens mand i modvind. Siden det kom frem, at Niels Ahlmann-Ohlsen, der er direktr for StamcelleCentret, nskede at etablere en privat biobank p Rigshospitalet, er kritikken haglet ned. S meget, at Hovedstadens Sygehusfllesskab i sidste jeblik blev forsigtig og udskd et forventet ja til det utraditionelle bofllesskab. Sagens hovedperson glder sig over, at debatten er kommet i gang, selv om det skaber problemer.
- Det er forsteligt, at det giver anledning til overvejelser, nr vi 4X
med noget, der er nyt. Nu har Hovedstadens Sygehusfllesskab s valgt at tnke lidt mere over det, og vi har respekt for den offentlige sektor og den proces, der flger med, siger Niels Ahlmann-Ohlsen, der understreger, at der er en lang tradition for i Danmark, at private virksomheder arbejder sammen med det offentlige.
StamcelleCentret er den fjerde virksomhed herhjemme, der vil tilbyde nybagte forldre at tappe og opbevare stamceller fra deres brns navlesnore. Cellerne kan ikke bruges til meget i dag, men forskerne hber, at de med tiden kan vre med til at kurere alvorlige sygdomme som krft, Parkinsons og Alzheimers. De bedste celler vil sandsynligvis vre ens egne, da kroppen ikke vil afstde dem, som den vil gre med fremmede celler.
I modstning til de tre vrige private biobanker kalder StamcelleCentret sig et nonprofit selskab. Det er stiftet af Cles Aller fra ugebladsfamilien Aller, fordi han har nsket at gre noget for sygdomsbekmpelse, siden hans far dde af krft. StamcelleCentret vil krve omkring 14.000 kroner for at opbevare stamcellerne, men pengene skal udelukkende g til driftsomkostninger. Dog vil der for hver kunde blive doneret 1000 kroner til stamcelleforskning i Norden. Derimod er der ikke nogen stamceller, der bliver brugt til forskning. Alle stamcellerne er forldrenes og barnets ejendom, og de celler, der skal bruges til forskning, m sledes komme fra andre personer.
- Det er en kendsgerning, at der allerede i dag findes firmaer, der tilbyder nedfrysning af stamceller mod betaling. Sdan er det bare. Men vi ser os selv som et alternativ til de andre, der udelukkende arbejder for profit, og derfor er det vigtigt, at vi kommer op at st. Vi er nu get i gang med at undersge andre muligheder, eftersom vi ikke kunne flytte vores computere ind p Rigshospitalet i denne omgang, og jeg forventer, at vi er klar fr sommerferien, siger Niels Ahlmann-Ohlsen.
Fri og lige adgang
Kritikerne peger p, at stamcelleopbevaring mod betaling skaber en ulighed i fremtidens sygehusvsen, som vi ikke hidtil har kendt til. Nr og hvis stamceller om 20 r vil kunne helbrede, vil vi st i en situation, hvor nogle har stamceller i banken, mens andre ikke har.
- Hvis det offentlige om 15 r finder ud af, at det er noget, man vil tilbyde alle nyfdte, er det jo ikke drligt, at der allerede ligger noget i banken. Vi nsker fri og lige adgang til sundhedsvsenet, og vores pris bliver en mnedlig ydelse, hvor alle kan vre med. Desuden tror jeg, at vores virksomhed vil vre med til at ge opmrksomheden for manglen p knoglemarvsdonorer, og vi vil opfordre vores kunder til at lade sig opfre i donorregisteret, siger Niels Ahlmann-Ohlsen.
Det er planerne, at virksomheden skal begynde i Danmark, men i lbet af f r ogs tilbyde forldre i Finland, Norge og Sverige at tappe stamceller. Niels Ahlmann-Ohlsen regner med, at omkring 20.000 af de 200.000 babyer, der bliver fdt i Norden hvert r, vil f tappet deres stamceller hos StamcelleCentret.
- Vi nsker at styrke stamcelleforskningen, og du kan godt se, at hvis vi giver 1000 kroner til forskningen pr. kunde, s bliver det til nogle penge om ret, siger han.
Forskningslektor Lene Koch kritiserede i gr de private biobanker for at bidrage til forhbningsindustrien. Til det siger Niels Ahlmann-Ohlsen:
- Det er en etiket, man kan pklistre al ny behandling og alle fremtidige prparater. Men det er ikke reelt. Jeg vil advare mod, at man bliver forskrkket og stter omrdet fuldstndigt i st.