Danske børn har ringe kendskab til egne rettigheder

”Det er overraskende og trist, at børns kendskab til egne rettigheder her efter børnekonventionens 25 års fødselsdag fortsat ligger på så lavt et niveau, og det viser med al tydelighed, at vi ikke gør nok for at sikre børn helt basal viden om deres ret til at blive hørt, til at føle sig trygge, og til at trives,” siger Per Larsen. Iris

Vi ved fra tidligere undersøgelser udført i Norden, at danske børn ligger helt i bund, hvad angår kendskab til egne rettigheder. Sidste år blev de også hentet af de grønlandske børn
Anne Mette Friis

Kun 10 procent af landets børn mener, at de har et godt kendskab til deres rettigheder. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet, der vil sætte børnekonventionens artikler på skoleskemaet. For børn trives ikke bare bedre, men bliver også bedre kammerater, når de kender til egne og andres rettigheder

Alt for mange danske børn mener ikke, at de har tilstrækkeligt kendskab til deres egne rettigheder.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse foretaget af Børnerådet blandt 1500 danske skolebørn i 14-15-års alderen. Hele 49 procent af de adspurgte børn vurderer deres eget kendskab til at være lavt, mens kun 10 procent vurderer, at de har et højt kendskab til deres rettigheder.

Resultaterne er bekymrende, mener formand for Børnerådet Per Larsen, der opfordrer til, at menneskerettigheder, børnekonvention og lovgivning i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, integreres i undervisningen på landets folkeskoler.

”Det er overraskende og trist, at børns kendskab til egne rettigheder her efter børnekonventionens 25 års fødselsdag fortsat ligger på så lavt et niveau, og det viser med al tydelighed, at vi ikke gør nok for at sikre børn helt basal viden om deres ret til at blive hørt, til at føle sig trygge, og til at trives,” siger Per Larsen.

Ifølge formanden er det helt oplagt at sætte rettigheder på skoleskemaet. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at børn på skoler, hvor der bliver gjort en ekstra indsats for at integrere forståelsen af rettigheder i undervisningen, ikke bare får et gevaldigt løft i viden og indsigt og dermed føler sig stærkere og bedre rustede, men faktisk også bliver bedre kammerater.

Unicef kører nu på andet år et forsøgsprojekt på Langelinieskolen på Østerbro i København, et projekt der efter planen skal udbredes til endnu ti skoler i løbet af sommeren, og som indtil videre har vist sig at være en stor succes. Tidligere kendte mindre end 50 procent af Langelinieskolens elever til deres rettigheder. I dag er det tal vokset til 90 procent.

”Samtidig ved vi, at børn, der lærer deres egne rettigheder at kende, tilegner sig en grundlæggende forståelse af rettighedsperspektivet, som betyder, at de forstår, at rettigheder selvfølgelig ikke kun gælder dem, men også alle andre. Det gør dem til mere hensynsfulde og forstående individer og har stor betydning for eksempel for bekæmpelse af mobning,” siger Unicefs børne- og ungechef Anne Mette Friis.

Unicefs skoleprojekter er allerede udbredt i flere lande i Europa. I England har flere end 4000 skoler taget konceptet til sig, og i Sverige satser man på at runde snart 100 skoler, der aktivt integrerer konventioner og rettigheder i undervisningen.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser udført i Norden, at danske børn ligger helt i bund, hvad angår kendskab til egne rettigheder. Sidste år blev de også hentet af de grønlandske børn, så der er al mulig grund til at sætte ind med undervisning. Viden om egne rettigheder har ikke bare afgørende betydning for de relativt få børn i Danmark, der er ramt af alvorlig omsorgssvigt, vold og overgreb, men har også stor betydning for det store antal børn, der døjer med almindelig mistrivsel for eksempel i forbindelse med skilsmisser,” siger Anne Mette Friis.

Undersøgelsen fra Børnerådet viser netop, at børn, der bliver hørt og taget med på råd i forbindelse med en skilsmisse, bliver langt mere tilfredse end børn, hvis ret til at blive hørt ignoreres. 79 procent af de unge fra brudte familier, der er blevet inddraget i spørgsmålet om, hvor de fremover skal bo, er tilfredse med deres deleordning. Det samme gælder kun for 51 procent af de unge, der ikke er blevet hørt.

”Børn har ligesom voksne et brændende og naturligt ønske om at blive hørt i anliggender, der har betydning for dem og deres liv, og det har de faktisk ret til at blive. Det står ikke bare i børnekonventionen, men også i den danske forældreansvarslov, og det skal barnet selvfølgelig vide. Det betyder ikke, at barnet skal have vetoret, men det har krav på at skulle tages med på råd. Når vi netop kan se, at den inddragelse har så stor betydning for barnets fortsatte trivsel og tilfredshed, giver det ganske enkelt ikke mening at gøre andet,” siger Børnerådets formand Per Larsen.

Og selvom en styrkelse af børns indsigt i rettigheder sagtens vil kunne give anledning til flere debatter, samtaler og måske også uenighed mellem voksne og børn i de enkelte hjem, er der ingen grund til at frygte, at det nødvendigvis vil give anledning til flere svære konflikter, mener børnepsykolog John Aasted Halse:

”Det er da rigtigt, at det hele gled lidt nemmere, da barnets vilje lå i forældrenes - måske særligt farens - lomme. De var nemmere at manipulere og flytte rundt på. Men nemt er på ingen måde det samme som godt, og selvom vi i dag taler meget om børn og unge, der kun har blik for sig selv og ikke forstår grænser, så skyldes den udvikling altså ikke, at børn har fået flere rettigheder,” siger John Aasted Halse og fortsætter:

”Rettigheder sætter jo ikke kun fri, men forpligter i høj grad også. Når man forstår sine egne rettigheder, forstår man også andres og ikke mindst sit eget ansvar for at respektere og undgå at krænke netop deres rettigheder.”