Børnefamilier lever spredt for alle vinde

Forældre og børn lever i stigende grad i adskilte verdener. Det skyldes i høj grad, at en stor gruppe veluddannede forældre oplever, at de lever i en centrifuge af travlhed, hvor de i stigende grad er presset af krav om at være aktive på jobbet og i fritidslivet

Udviklingen er meget modsætningsfyldt, mener forskerne: På den ene side er mange danske familier mindre sammen med deres børn end tidligere. På den anden side bliver børnene prioriteret meget højt, når familierne er sammen.
Udviklingen er meget modsætningsfyldt, mener forskerne: På den ene side er mange danske familier mindre sammen med deres børn end tidligere. På den anden side bliver børnene prioriteret meget højt, når familierne er sammen. Foto: Mads Jensen.

En stor gruppe veluddannede forældre oplever, at de lever i en centrifuge af travlhed, hvor de i stigende grad er presset af krav om at være aktive på jobbet og i fritidslivet.

Derfor er det ikke overraskende, at daginstitutionsleder Bjarne Rønne Kofoed i Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at en fjerdedel af de nul- til seksårige i daginstitutionen Børnegården i et middelklassekvarter på Amager holdt under tre ugers sommerferie i år.

Men det er et stort problem, at nogle børn får kortere ferier end de voksne, fordi børn i lige så høj grad som voksne har brug for lange pauser fra en meget struktureret hverdag.

Sådan lyder meldingen fra flere forskere, Børnerådet og pædagogernes fagforening Bupl. Interviewet med Bjarne Rønne Kofoed vakte i går stor debat på Facebook. Her har hundredvis af danskere delt og kommenteret historien.

Bjarne Rønne Kofoeds iagttagelser understøttes af en undersøgelse fra Bupl foretaget i 2013. Den viste, at 80 procent af de adspurgte ledere oplevede børn, der holdt mindre end tre ugers sommerferie.

Professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet forsker i småbørnsliv og daginstitutioner, og han er ikke overrasket over, at flere middelklasseforældre sender deres børn i institution en del af ferien.

”Der er ingen tvivl om, at forældre oplever sig selv som mere pressede end tidligere. Både i forhold til arbejde, men også i forhold til at regenerere og pleje sig selv, fordi arbejdet føles mere belastende. Der er en vis centrifugalkraft i familien. Hvert enkelt familiemedlem lever i højere grad end før i hver deres sociale sammenhænge. De voksne plejer deres sundhed, indgår i sportsklubber og føler ansvar for at dukke op til møder. Barnet har også sine egne hverdagssammenhænge adskilt fra familien. Der en udvikling hen imod en individualisering, hvor familien i hverdagen spredes for alle vinde,” fortæller Jan Kampmann.

DEBAT: Er du enig - eller helt uenig - i forskernes synspunkter, så deltag i debatten på Kristeligt Dagblads Facebook-gruppe. Husk den gode tone!

Han advarer samtidig mod at betragte nogle børns kortere ferie som et udtryk for, at forældre ikke er nærværende i forhold til deres børn.

”Vi har undersøgelser, der viser, at livet i familien i langt højere grad end for to til tre årtier siden er orienteret mod barnet,” siger Jan Kampmann, der betegner udviklingen som meget modsætningsfyldt. På den ene side er mange familier mindre sammen med deres børn end tidligere. På den anden side bliver børnene prioriteret meget højt, når familierne er sammen.

Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der forsker i identitet, kan også genkende billedet af en forældregeneration på omkring de 30 år, der er pressede rent arbejdsmæssigt og samtidig uddelegerer ansvaret for deres børn til daginstitutioner i langt højere grad end tidligere.

”Tidligere gav nogle familier børnelagner videre til nye forældre som et symbol på, at man videregav nogle kompetencer omkring børn. De traditioner er ved at dø ud. Mange forældre slår op på deres iPad, når de er tvivl om noget i forhold til deres børn, og deres netværk er i stigende grad daginstitutionen. Den unge generation er blevet en lille smule fattigere på de bolværker, der eksisterede for 20 til 30 år siden, og bedsteforældregenerationen har i mange tilfælde også travlt på arbejdsmarkedet,” siger Johannes Andersen.

Kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet betegner det som et fattigdomstegn, hvis forældre holder kortere ferie med deres børn.

”Det er klart, at der er en selvrealiseringsbølge i samfundet. Men det må ikke betyde, at børn får kortere ferie,” lyder det fra Karen Sjørup.

Sanne Lorentzen, der er formand for lederforeningen i pædagogernes fagforening Bupl, understreger, at børn har krav på ferie, men at institutionerne samtidig må tage udgangspunkt i den enkelte familie.

”Der kan være familier, hvor det måske er godt, at børnene kommer i institution efter en uge i forbindelse med en skilsmisse eller en flytning. Det er vigtigt ikke at give forældrene dårlig samvittighed. Måske skal vi også kigge på forventninger til ferie. Er det sådan, at vi kun kan holde ferie, når man skal til Djurs Sommerland, eller kan man også tage et tæppe og gå tur i parken med sine børn?”, spørger Sanne Lorentzen, der understreger, at børnenes sommerferie i nogle tilfælde bliver kortere, fordi unge familier må bruge feriedage på kommunalt bestemte lukkedage.

Formanden for Børnerådet Per Larsen understreger, at rådet har ”en helt færdig-strikket holdning”, der går ud på, at børn har krav på ferie.

”Der kan være nogle få tilfælde, hvor børn vil have bedre af at være i institution. Men det er undtagelsen. Hvis forældre kun giver deres børn en kort ferie, så mener vi, at den enkelte familie må stoppe op og vurdere, om de har de rigtige prioriteringer i deres liv,” siger Per Larsen.

DEBAT: Er du enig - eller helt uenig - i forskernes synspunkter, så deltag i debatten på Kristeligt Dagblads Facebook-gruppe. Husk den gode tone!