Børnehaver skal fokusere på negativ social arv og digitale udfordringer

Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) vil stramme læreplaner for daginstitutioner, så det står endnu klarere, at børns læreproces begynder i nulårsalderen

Der skal mere fokus på at udvikle børnenes sociale evner. Og pædagogerne skal arbejde mere bevidst med den kendsgerning, at computere og tablets spiller en rolle også i de helt små børns liv.
Der skal mere fokus på at udvikle børnenes sociale evner. Og pædagogerne skal arbejde mere bevidst med den kendsgerning, at computere og tablets spiller en rolle også i de helt små børns liv. Foto: Per Gudmann .

Danske daginstitutioner har brug for at blive bedre på i hvert fald tre områder:

Pædagogerne skal være bedre til at få de børn med, som har et lille ordforråd med sig og måske ikke får læst godnathistorie af forældrene. Der skal mere fokus på at udvikle børnenes sociale evner. Og pædagogerne skal arbejde mere bevidst med den kendsgerning, at computere og tablets spiller en rolle også i de helt små børns liv.

Sådan lyder erklæringen fra børne- undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V), som oven på de politiske slag om folkeskolen og de gymnasiale uddannelser nu vil sætte ekstra fokus på de mindste børn i vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud.

En revision af daginstitutionernes pædagogiske læreplaner skal være klar til efteråret. Og for at understrege vigtigheden af at arbejde med at bryde negativ social arv så tidligt som muligt, har ministeren for første gange gjort de små børn i dagtilbud til årets emne for det traditionsrige Sorø-møde i august, hvor ministeren mødes med skolefolket og de førende pædagogiske eksperter.

”Jeg mener, der er brug for ekstra fokus på, hvordan vi kan undgå, at en gruppe af børn fra uddannelsesfremmede hjem allerede er langt bagud, når de starter i skole. Det er et stort problem, at der er børn, som ikke har et stort nok ordforråd til at klare sig og måske endda har svært ved at tælle til 10,” siger Ellen Trane Nørby.

Målet er, at det bliver endnu tydeligere, at børns læreproces ikke begynder, når de er seks år og skal i skole, men i nulårsalderen. Hun henviser blandt andet til den amerikanske økonom og nobelpristager James Heckman, som har argumenteret for, at et lands uddannelsesinvesteringer giver størst udbytte, jo tidligere i barnets liv de sættes ind.

Ministeren understreger dog samtidig, at det ikke handler om, at pædagogerne nu skal til at terpe staveord og tabeller med børnene. Tværtimod skal den danske børnehaves tradition for et bredt syn på barnets samlede udvikling bevares. Men mens danske børnehaver altid har været gode til den brede midtergruppe, mangler der noget ekstra til de dygtigste og de svageste, mener hun.

”Vi skal ikke skolificere hele børnehaven, men fortsat have et bredt syn på børns udvikling, leg og læring. Men der bør tilføres nogle ekstra opmærksomhedspunkter i forhold til de svageste hjem. Desuden skal vi forholde os til, at digitaliseringen også er slået igennem i de helt små børns liv,” siger Ellen Trane Nørby.

Det er ikke i sig selv nyt, at daginstitutioner har læreplaner, det har de haft siden 2004. Det er heller ikke nyt, at det ellers ganske succesrige danske daginstitutions- og skoleområde har et svagt punkt i forhold til at forhindre, at børn, hvis forældre har en svag økonomisk, social og uddannelsesmæssig baggrund, følger i forældrenes fodspor, Men nu skal der gøres en ny indsats, og derfor har en såkaldt mastergruppe af eksperter og fagfolk netop udarbejdet en rapport med forslag til, hvad læreplanerne skal indeholde.

Mastergruppens såkaldt arbejdende formand er Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College. Han mener, at der er brug for, at daginstitutioner forholder sig mere individuelt til forældresamarbejdet.

”Vi kan se ud fra international forskning, at forældresamarbejde er det allervigtigste område i forhold til at få alle med. I Danmark er der en lang tradition for at samarbejde via en forældrebestyrelse, men måske ikke altid en systematiseret indsats over for de forældre, som ikke af sig selv involverer sig i barnet og institutionen.”

”Her kunne vi i Danmark lære af Storbritannien, hvor man er bedre til at inddrage disse forældre mere i dagligdagen i ekstra forældresamtaler. Ikke for at instruere dem, men for at inspirere dem til, hvordan de kan hjælpe deres børn,” siger han.

Bente Jensen er professor ved DPU Aarhus Universitet og har stået i spidsen for flere projekter, som havde til formål at inkludere socialt udsatte børn bedre. Her er erfaringen, at daginstitutionerne dels skal satse på børnenes individuelle læring og trivsel, dels på at inddrage dem i børnefællesskaberne, og det er vigtigt ikke at glemme det ene til fordel for det andet, påpeger hun.

”Samtidig er det helt centralt, at det pædagogiske personale er uddannet og efteruddannet til i fællesskab at arbejde vidensbaseret og målrettet med børnene. Vi har set, at når kommuner understøtter en samlet læringsproces blandt pædagogisk personale og ledere på alle niveauer, kommer de langt med indsatsen over for socialt udsatte børn,” siger Bente Jensen.

Hvad angår det digitale område, har hele begrebet digital dannelse ifølge Andreas Rasch-Christensen været forsømt i både daginstitutioner og skoler.

”Når fokus er på det digitale, kommer det let til at handle om læringsplatforme, og hvordan forældrene kan følge børnenes udvikling elektronisk. I vore dage er der hårdt brug for at arbejde systematisk med at give børnene forståelse for hele kommunikationssituationen. For eksempel at få børnene til at forstå, hvorfor det er langt værre at skrive noget grimt om andre på Facebook end at sige det mundtligt til dem,” siger han.