Børnehaver skal forberede sig på at blive religiøs slagmark

I år var det Laura der var luciabrud, da Phistergårdens Børnehave inviterede forældrene til gløgg og ...

Diskussioner om, hvorvidt der skal fejres jul eller eid, er relativt nye på landets børneinstitutioner, men de bliver stadig hyppigere og vil i det kommende år tage endnu mere til i styrke, vurderer flere. Arkivfoto af et luciaoptog i Phistergårdens Børnehave. Scanpix Danmark

2016 vil blive præget af endnu flere og hårdere debatter om religiøse hensyn i landets institutioner, mener pædagogernes fagforening, BUPL. Men religiøse hensyn spiller kun en lille rolle sammenlignet med diskussioner om sukkerpolitik og fødselsdagsregler, siger børnehaveleder

Skal der holdes jul eller eid på rød stue? Og hvem må spise hvad til højtiderne?

Den slags diskussioner er relativt nye på landets børneinstitutioner, men de bliver stadig hyppigere og vil i det kommende år tage endnu mere til i styrke. Det vurderer religionssociolog fra Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen i det nyeste nummer af pædagogernes landsforbund BUPL's medlemsblad. Det samme gør forbundets næstformand, Birgitte Conradsen, som blandt andet peger på de mange nye flygtninge som en del af forklaringen.

Udviklingen får nu BUPL til at opfordre landets institutioner til at diskutere og tydeliggøre deres politik og retningslinjer på området. For der findes i dag vidt forskellige tilgange til, hvordan høj-tider, skikke og traditioner markeres i børnehaver og vuggestuer. Nogle tager på udflugt til kirker og læser op af Juleevangeliet, andre skifter de kristne traditioner ud med påskeharer og nisser. Og så er der dem, der føjer højtider som muslimsk eid, kinesisk nytår og halloween til repertoiret af festligheder.

”Vi oplever generelt, at de lokale institutioner er dygtige til at imødekomme forskellige børne- og forældregrupper, og vi har stor tillid til, at de opgaver også fremover løses bedst af de enkelte institutioner i samarbejde med forældrebestyrelserne, men vi får samtidig henvendelser fra både pædagoger og forældre, der ønsker større fokus på området,” siger faglig sekretær i BUPL Lasse Bjerg Jørgensen og fortsætter:

”Belært af erfaringerne fra de heftige debatter, der netop er opstået i forbindelse med spørgsmål om særlige hensyn til minoriteter, mener vi derfor, at det giver god mening at opfordre institutionerne til at gøre sig grundige tanker og overvejelser, så de tydeligt kan melde ud, hvorfor de gør, som de gør.”

Selvom det ikke er den officielle politik, er vi på denne måde godt i gang med at indrette os som et multikulturelt samfund, siger Jens Peter Frølund Thomsen, lektor på Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i etnisk konflikt og forholdet mellem majoritet og minoriteter.

”Der er ikke noget nyt eller unaturligt i den tilpasning, vi ser nu, for pædagoger har altid arbejdet med udgangspunkt i de mennesker, de har med at gøre. At der så politisk er delte meninger om, hvorvidt det er en god eller dårlig udvikling, er en anden sag,” siger han.

På den selvejende daginstitution Børnegården på Amager, som tæller i alt 316 børn, synes pædagogisk leder Bjarne Rønne Kofoed, at BUPL skyder gråspurve med kanoner med sin nye opfordring. For i hans virkelighed er det alt mulig andet end religiøse hensyn, der fylder. Når der er forældremøder, går tiden således mest med at tale om økologi, allergi, sukkerpolitik og antallet af pebernødder, der må deles ud til jul.

”Der har været muslimske børn i daginstitutionerne siden 1960'erne, og det er min oplevelse, at langt de fleste for længst har lært at inkorporere de forskellige hensyn. Og der er mange hensyn, men de religiøse udgør altså kun et fåtal, og det gjorde de også, da jeg arbejdede på Nørrebro, hvor flertallet af børnene havde en anden etnisk herkomst end dansk. Jeg synes i det hele taget, det er politikere, fagforeninger og etnisk danske forældre, som blæser tingene op ved at forsøge at tage hånd om nogle problemer, inden de overhovedet er opstået,” siger han.