Bogfest med et strejf af terrortrussel

Bortset fra politi med maskinpistoler er alt ved det gamle på årets BogForum, der begyndte i går og fortsætter indtil i morgen med et væld af forfatterarrangementer

Klaus Wivel (tv.), forfatter til ”Den sidste nadver”, og Naser Khader (th.), der har skrevet ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”, talte om forfølgelse af kristne arabere i Mellemøsten med chefredaktør Erik Bjerager som ordstyrer på en af de største scener på BogForum. -
Klaus Wivel (tv.), forfatter til ”Den sidste nadver”, og Naser Khader (th.), der har skrevet ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”, talte om forfølgelse af kristne arabere i Mellemøsten med chefredaktør Erik Bjerager som ordstyrer på en af de største scener på BogForum. - . Foto: Petrea Theibel Jacobsen.

De hvide messeflag foran Bella Center på Amager blafrer som sider i en åben bog. Og allerede i går formiddag var tusindvis af danskere også forsvundet ind i bogens verden til årets udgave af Bog-Forum, hvor meget er ved det gamle til den store fætter-kusinefest for kendte og dem, der gerne vil se og høre på dem. Roskildefestival for voksne er bogmessen også blevet kaldt, selvom den høje musik er erstattet af høje lixtal, når de konkurrerende forfattere taler i munden på hinanden fra hver sin scene.

Men her foregår uenighederne trods alt civiliseret, selvom ”det egentlig er utroligt så lidt vold, der er på bogmessen, når man tager i betragtning, hvor mange dødsfjender, der er samlet her,” som Hanne-Vibeke Holst sagde i en åbningstale ved bogmessen for nogle år siden - med henvisning til, at kloge forfattere og dumme anmeldere godt kan færdes sammen her.

Men noget er alligevel ændret i år. Og det ser man allerede ude ved de hvide flag for bygningen, hvor to betjente med skudsikre veste og maskinpistoler står klar til at sikre, at bogmessen forbliver fri for vold. På årets BogForum finder man nemlig flere dødstruede forfattere og debattører som den konservative politiker Naser Khader, islam-debattøren Lars Hedegaard og Morgenavisen Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose.

”Siden det der skete ved Krudttønden har vi været ude med maskinpistolerne dagligt, men det er da ikke fedt at skulle behøve at gøre det til en bogmesse,” siger den ene betjent, der ikke vil have sit navn i avisen.

Men det vil præsidenten for dansk PEN, professor Per Øhrgaard, der er med til at passe PEN's stand på bogmessen sammen med organisationens kasserer Klaus Slavensky, til gengæld gerne.

”Vi skal jo ikke gå terroristernes ærinde og overdramatisere det, men man kan da godt mærke, at der i år går politibetjente rundt og holder øje med det hele. Det er ulykkeligt, at det skal være nødvendigt. Men det er alle vist også mest trygge ved. Og jeg har omvendt heller ikke fornemmelsen af, at folk går og kigger sig over skulderen herude hele tiden,” siger Per Øhrgaard, mens Klaus Slavensky tilføjer:

”Men mange kommer og snakker om det her på standen. Måske også mest, fordi vi repræsenterer PEN og ytringsfrihed.”

Går man videre gennem messen, møder man alt fra meterhøje bøger og gigantiske billeder af Ulf Pilgaard, Carsten Jensen og Thomas Helmig i Gyldendals område til Græker Kajs Puch Maxi-knallert hos Bornholms Lille Boghandel. Og hyggestemning er der også på bogmessen, hvor de tusinder af besøgende kan blive klogere på alt fra kål til aktiv dødshjælp.

Under en længere udredning fortæller historikeren og kålspecialisten Asmus Gamdrup Petersen Jensen blandt andet, at danskerne tidligere var delt, når det gjaldt kål, hvor rosenkål var for overklassen, hvidkålen for københavnere og grønkålen for jyder. Rundt om hjørnet møder man den tidligere formand for Det Etiske Råd Ole Hartling, som fortæller, hvorfor han er modstander af aktiv dødshjælp, der vil tvinge læger til at tage liv, der sagtens kunne være blevet meningsfulde.

På en af de større scener, hvor der alligevel ikke er stole nok, interviewer teologen og journalisten Iben Thranholm indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh om kristenforfølgelser i den muslimske verden. Og undervejs fortæller Massoud Fouroozandeh, hvordan det har haft store konsekvenser for ham selv at vende sig fra islam til kristendom:

”Jeg bor på en anonym adresse og har hele tiden en alarm i lommen. Hvorfor skal man gøre det i et frit demokratisk samfund? Og hvorfor skal man have bodyguards, hvis man kritiserer islam? Det skal man jo ikke, fordi man kritiserer kristendom eller buddhisme,” siger Massoud Fouroozendah fra scenen, inden han opfordrer de mange tilhørere til at huske de forfulgte kristne med både forbøn og økonomisk hjælp:

”Man skal ikke hjælpe de forfulgte kristne, fordi man er bange for, at kristendommen ellers bliver udryddet. For man kan ikke udrydde kristendommen. Den er som en gummibold, hvis man slår den hårdt ned i jorden, hopper den bare højere op. Men man skal hjælpe de forfulgte kristne, fordi det er et angreb mod menneskeheden at angribe dem,” siger den dansk-iranske præst, der modtager massive klapslaver efter sin optræden.

På den store gang står teolog, redaktør og forfatter Jakob Brønnum og smiler ved synet af skuespilleren Lars Mikkelsen, der læser op ved Lyttesalonen. Selv skal Brønnum senere læse op af Juleevangeliet. Og bogmessen er og bliver en fest for demokratiet og bogen, mener han:

”BogForum viser, at der findes en litterær offentlighed, og det gør mig glad,” siger han.

Og bogens påståede død er i hvert fald ikke at mærke, når man lader blikket glide henover de mange stande.

Ikke mindst ved Kristeligt Dagblads stand, hvor avisens forlag i år har sin egen scene. Og her kan man ikke nøjes med at løfte blikket, men må også stå på træer for at få et glimt af Knud Romer og Sørine Gotfredsen over hovederne på alle de fremmødte tilskuere, der har klemt sig sammen foran den lille scene for at høre de to ordmennesker diskutere tro og narcissisme ud fra Gotfredsens bog ”Løft blikket”. Sætningerne fyger frem og tilbage.

”Mennesket har en destruktiv trang til at kigge på sig selv,” siger Gotfredsen, mens Knud Romer mener, at en ”sund portion narcissisme” netop er det, der gør, at man kan stå op om morgen og glemme, at man en dag skal dø.

Imens går to bevæbnede betjente stilfærdigt forbi. Det passer alle godt. Ingen har vel lyst til at dø midt under en narcissismeduel mellem Knud Romer og Sørine Gotfredsen?