Borgerlige har mere at splittes over end venstrefløjen

Folketingspolitikere i folketingssalen ved Folketingets åbning 6. oktober 2015 på Christiansborg. Her Inger ...

Folketingspolitikere i folketingssalen ved Folketingets åbning 6. oktober 2015 på Christiansborg. Her Inger Støjberg, Søren Gade (V) og Søren Espersen (DF). Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

Man forsøger at profilere sig på det økonomisk liberale, Gud, konge og fædreland og stram indvandrerpolitik. Det tror jeg er et område i dansk politik, som har en vis efterspørgsel
Peter Kurrild-Klitgaard

Nye Borgerlige er et nyt parti med konservative værdier, liberal økonomipolitik og nationalkonservativ indvandrerpolitik. Det er et udtryk for en fragmenteret borgerlig fløj, mener professor

Det var en storsmilende formand for De Konservative, Lars Barfoed, der under valgkampen i 2011 trykkede den radikale leder Margrethe Vestagers hånd. De skulle sikre et bredt samarbejde over den politiske midte om blandt andet integration og medmenneskelighed, som han formulerede det. Den sensommerdag fik en del af partiets nationalkonservative fløj dog eftermiddagskaffen galt i halsen.

Tidligere folketingskandidat for De Konservative Pernille Vermund var en del af den fløj, men hun har forladt partiet og har for nylig sammen med Peter Seier Christensen stiftet et nyt konservativt parti, Nye Borgerlige, som politisk placerer sig mellem Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Hun mener, at der er sket et decideret værdiskred hos den borgerlige fløj i dansk politik.

”En ting er, at man kender sine værdier. En anden er, om man fører dem ud i sin politik, og der mener jeg, at de borgerlige partier har svigtet. Vi har i den grad savnet et nationalkonservativt parti, der står ved det, de mener,” siger hun.

Stiftelsen af Nye Borgerlige kan ses som et udtryk for, at forskellige borgerlige holdninger er svært forenelige, og det er der flere årsager til, mener Peter Kurrild-Klitgaard, professor og forsker på Center for valg og partier ved Københavns Universitet. I forhold til partierne til venstre for midten er der ganske enkelt flere områder, de kan være uenige om.

”Den borgerlige fløj er mere broget end venstrefløjen. Til venstre kan man være socialist i større eller mindre grad. Man kan være en relativ reformvenlig socialdemokrat, en radikal kommunist eller det midt imellem, men trods forskellene er det samme aspekter af en fælles ideologi,” siger han.

Sådan hænger det imidlertid ikke sammen på den anden side af midten.

”På den borgerlige fløj har man altid set en modsætning mellem de konservative og de liberale, mellem dem, der lægger vægt på personlig frihed, økonomisk frihed og retssikkerhed, og dem, som har hovedvægten på at værne om Gud, konge og fædreland. Den konflikt har altid været der på den borgerlige fløj, og det kan derfor give et noget mere fragmenteret billede,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Tidligere var der større uenighed internt i de borgerlige partier, mener han, men det hele foregik inden for rammerne af ét konservativt parti og ét liberalt parti, nemlig De Konservative og Venstre.

”For 30-40 år siden var både den nationalkonservative fløj og mere økonomisk liberale medlemmer at finde hos De Konservative. Medlemmerne kom i mange forskellige variationer,” siger han.

”Under 1980'ernes succes for De Konservative lagde man ikke så meget mærke til uenighederne internt. Der er jo ingen, der skælder ud på en succes. Siden er der sket meget, og der er ting, der trækker i hver sin retning i den konservative del af spektret. Når partiet klarer sig så dårligt, som tilfældet er, er der nogen, der får øjnene op for, at deres muligheder er større andre steder,” siger han.

De Konservatives midtsøgende værdipolitik har været med til at skabe en udbrydergruppe som Nye Borgerlige i den nationalkonservative del af det traditionsrige parti, mener Kasper Møller Hansen, professor, mso i statskundskab ved Københavns Universitet.

”De forsøger at etablere sig som et parti, der tager skarp afstand fra den socialkonservative linje, som Lars Barfoed stod for i sin tid som formand. Nye Borgerlige lægger i høj grad vægt på det nationalkonservative,” siger han.

Stiftelsen af det nye parti er et udtryk for, at der har manglet et parti, der har ført nationalkonservativ værdipolitik og liberal fordelingspolitik, og her kan Nye Borgerlige ramme et segment, der ikke i forvejen eksisterer i dansk politik.

”De trækker på en værdipolitisk dagsorden, der ligger i den nationalkonservative ende, samtidig med at de vil lægge sig op ad Liberal Alliances fordelingspolitik. Hvor Liberal Alliance kan levere på det ene felt, kan Dansk Folkeparti og De Konservative levere på det andet. Man kan se det nye parti i det lys, at De Konservative ikke har kunnet rejse sig,” mener Kasper Møller Hansen.

Peter Kurrild-Klitgaard tror, at de rammer et område i dansk politik, hvor der ikke umiddelbart er andre partier.

”Man forsøger at profilere sig på det økonomisk liberale, Gud, konge og fædreland og stram indvandrerpolitik. Det tror jeg er et område i dansk politik, som har en vis efterspørgsel,” siger han.

Han er imidlertid mere skeptisk, når det kommer til partiets overlevelseschancer.

”Langt størstedelen af de nystiftede partier, der er lykkedes, er oprettet af medlemmer, der er brudt ud af en folketingsgruppe. At tro, at man kan bygge det op fra grunden uden for Folketinget, appellere til et smalt, borgerligt segment og sætte to relativt ukendte personer i spidsen, er ude af trit med, hvordan politiske partier med succes skabes i dag,” siger Peter Kurrild-Klitgaard.

I Folketinget er der i dag fem partier, hvis ledende skikkelser var udbrydere fra andre partier i parlamentet. De Radikale brød ud fra Venstre, SF fra Danmarks Kommunistiske Parti, Dansk Folkeparti fra Fremskridtspartiet, Liberal Alliance (oprindeligt Ny Alliance) fra De Radikale og De Konservative og Alternativet fra De Radikale.

De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado, afviser, at partiet skulle have opgivet værdipolitikken.

”Vi står om nogen som garant for danske værdier og et stærkt og sammenhængende samfund. Noget vi senest har demonstreret i forbindelse med flygtningekrisen, hvor vi har krævet skarp kontrol med, hvem der er i vores land,” siger hun.