Borgerne er ligeglade med, om de dataovervåges

Internet

Allerede i slutningen af januar kom det frem, at justitsminister Søren Pind (V) til marts vil foreslå at genoptage den såkaldte logning af datatrafik. Foto: Søren Bidstrup / Scanpix Denmark

25 organisationer frygter de juridiske, tekniske og økonomiske konsekvenser af et forslag om ny overvågning af alle borgeres aktiviteter på nettet og har bedt om at få det udsat, men borgerne bekymrer sig ikke synderligt, fastslår forsker

Regeringen er klar til at overvåge samtlige borgeres aktiviteter på internettet for om muligt at få ram på terrorister og andre tunge kriminelle.

Allerede i slutningen af januar kom det frem, at justitsminister Søren Pind (V) til marts vil foreslå at genoptage den såkaldte logning af datatrafik. Fra 2007 til 2014 blev stikprøver af datatrafik gemt hos teleselskaberne, men overvågningen viste sig ubrugelig og blev derfor suspenderet af den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S).

Det nye forslag vil indebære, at al datatrafik skal gemmes i et halvt år, og ifølge brancheorganisationen Teleindustrien vil det koste over en milliard kroner at følge og gemme datatrafik til og fra computere, mobiltelefoner og bærbare enheder - den såkaldte logning.

Forslaget har fået 25 indflydelsesrige organisationer som Dansk Industri, Advokat-rådet, Forbrugerrådet, Amnesty, HK og mange andre til at protestere og bede om at få det udsat, men justitsministeren behøver ikke at frygte de vilde protester fra vælgerne.

”Modstand mod overvågning er sjældent en folkesag,” siger lektor Peter Lauritsen fra institut for kommunikation og kultur ved Aalborg Universitet.

”Da logningsbekendtgørelsen blev indført første gang, vakte det en vis opstandelse til at begynde med, men protesterne døde hurtigt ud. Der var ikke nogen, der gik i fakkeltog mod overvågningen, og det har ikke været synligt, hvis folk var bekymrede over den overvågning.”

Efter at Edward Snowden afslørede, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvåger trafik på nettet, var der heller ikke nogen tendens til, at folk begyndte at bruge nettjenester, som skjulte deres privatliv,” siger han.

Han tilføjer, at danskerne også har et afslappet forhold til at udlevere personlige oplysninger til Facebook, der bruger dem kommercielt.

Hvis en ny logningsbekendtgørelse ender med at koste teleselskaberne en milliard kroner, kan det ifølge direktør Jakob Willer fra Teleindustrien betyde, at det bliver dyrere at bruge mobiltelefoner og sende datatrafik.

Peter Lauritsen vil ikke afvise, at en højere telefonregning kan få flere til at engagere sig imod øget overvågning, men der skal stadig meget til, før det bliver en folkesag, pointerer han.

Jakob Willer peger på, at der udover de økonomiske og juridiske problemer med at gemme datatrafik også er tekniske vanskeligheder. Logningsbekendtgørelsen fra 2007 blev i praksis kun brugt en eneste gang, nemlig i opklaringen af et netbankindbrud til 100.000 kroner.

”Der er ikke lavet nogen evaluering af de gamle regler, udover at de ikke virkede. Derfor er det forhastet at indføre dem igen, uden at vi har haft en dialog med Justitsministeriet og politiet,” siger Jakob Willer.

Politisk har de seks mindste partier afvist at ville genoptage datalogningen, men Dansk Folkeparti støtter det.

”Vi bakker ideen op. Når kyniske terrorister bruger nettet til at kommunikere, så må politiet have redskaber til at hamle op med dem,” siger retsordfører Peter Kofod Poulsen, der dog opfordrer til, at man venter med kritikken, til man har se det konkrete udspil fra regeringen.

Han erkender, at kriminelle kan bevæge sig rundt på nettet uden at efterlade sig spor, men derfor skal politiet alligevel have redskabet.

”Tænk, hvis man havde opgivet idéen om tage fingeraftryk, fordi forbryderne jo bare kunne tage handsker på,” siger han.

Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen afviser at forholde sig til forslaget, før det er lagt frem.

”Men der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring med de kriminelle aktiviteter på nettet, som vi bliver nødt til at forholde os til,” siger Trine Bramsen.

Justitsminister Søren Pind (V) opfordrer i en e-mail til, at man slår koldt vand i blodet. Regeringen vil komme med et realistisk skøn over, hvad forslaget vil koste for erhvervslivet. Og han fastholder, at svaret ikke kan være ”ingenting”, når de kriminelle bruger internettet i stedet for telefoni til at kommunikation.