Brat overgang får gymnasieelever til at snuble i matematik

Matematik har den højeste dumpeprocent i gymnasiet, blandt andet fordi gymnasielærere og skolelærere er forskelligt uddannet

18-årige Olivia Vorf Hilden fra Frederiksberg er netop blevet student takket være gode karakterer i stort set alle fag. Men som en af mange dumpede hun i matematik, hvor hun oplevede skiftet fra folkeskolen til gymnasiet som meget markant. –
18-årige Olivia Vorf Hilden fra Frederiksberg er netop blevet student takket være gode karakterer i stort set alle fag. Men som en af mange dumpede hun i matematik, hvor hun oplevede skiftet fra folkeskolen til gymnasiet som meget markant. –. Foto: Anne Sophie Birch Flach.

Hun var fast besluttet på at give den en skalle. Med karakterer på 4 og 7 i matematik i folkeskolen vidste hun, at der skulle kæmpes i gymnasiet. Men skoleåret var knap begyndt, før Olivia Vorf Hilden var hægtet af. Undervisningen ved tavlen var teoretisk og abstrakt, og hun kunne ikke få den fornødne hjælp fra læreren. Derfor endte hun med at dumpe til eksamen på B-niveau i 2.g.

Olivia Vorf Hilden er ikke alene. Ifølge Styrelsen for It og Læring (Uni-C) dumpede 14 procent til matematikeksamen i gymnasiet sidste år. Værst så det ud for eleverne på B- og C-niveau. Til den skriftlige eksamen på B-niveau dumpede 19 procent, mens 15 procent af eleverne til den mundtlige eksamen på både B- og C-niveau fik dumpekarakteren 00 eller -3.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelever til tælling i matematik

Op mod 3500 elever dumpede på det almene gymnasium (STX) sidste år. Det gør matematik til det største dumpefag i gymnasiet.

Når faget har en høj dumpeprocent, kan det skyldes, at faget ændrer sig markant i skiftet fra folkeskolen til gymnasiet, mener Bettina Dahl Søndergaard, der er lektor i matematisk indlæring (didaktik) ved Aalborg Universitet.

I dansk og engelsk stiger niveauet, men formen er den samme. I matematik skifter både formen og niveauet. Undervisningen bliver mere abstrakt og teoretisk, og sproget bliver mere formelt, siger hun.

I rapporten Gymnasiets drenge matematikfagets drenge fra 2011 fremgår det, at elever, der har fået en middelkarakter i matematik i folkeskolen, er i stor risiko for at dumpe i gymnasiet.

Lars Ulriksen, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet (KU), står bag rapporten og peger på, at den høje dumpeprocent kan hænge sammen med, at springet fra folkeskolen er stort. Formand for Matematiklærerforeningen for STX og HF, Morten Olesen, er enig.

At sammenligne matematik i folkeskolen og i gymnasiet svarer til at sammenligne to forskellige sprog. Det svarer til at sige, at det er mærkeligt, at en elev, der klarer sig godt i engelsk i folkeskolen, ikke klarer sig godt i spansk i gymnasiet, siger Morten Olesen.

Forskellene i fagene hænger sammen med lærernes forskellige uddannelser, der skaber et forskelligt fagsyn. Derfor mener Morten Olesen, at eleverne skal have en bedre overgangsfase, ved at de to institutioner får bedre indsigt i hinandens undervisningsmetoder.

Det kræver en universitetsuddannelse at blive gymnasielærer, mens det kræver en læreruddannelse at blive folkeskolelærer. Det er ifølge Lars Ulriksen en væsentlig forskel mellem disse to uddannelser, der senere hen skaber komplikationer, når eleverne skal i gymnasiet.

Gymnasielærere er fagfolk, der bliver lærere, mens folkeskolelærere er lærere med et fag. Gymnasiet er traditionelt knyttet til faglighed, mens pædagogikken fylder mere i grundskolen, siger Lars Ulriksen.

De forskellige forudsætninger er dybt kritisable. Det siger Carl Winsløw, der er professor og viceinstitutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik på KU. Ifølge ham er det første undervisningskursus, gymnasielærerne tager, mere avanceret end niveauet er gennem hele læreruddannelsen.

Danmark er et af få nordiske lande, der ikke kræver undervisere med universitetsbaggrund i de sidste år af folkeskolen. I modsætning til mange andre lande, inklusiv Finland og Island, har Danmark ikke en femårig, forskerbaseret læreruddannelse.

Vi har i Danmark et ekstremt system. Det er utroligt, at lærerne i overgangsfasen har en uddannelse, der er så radikalt forskellig. Gymnasielærernes uddannelse er heller ikke perfekt. Her bliver der fokuseret mere på at lære det faglige, mens det pædagogiske halter lidt. Det er alt i alt to diametralt modsatte måder at undervise på, siger Carl Winsløw.

Han foreslår, at læreruddannelsen slås sammen med universitetet og bliver en femårig uddannelse, som de for eksempel har gjort i Finland. Han bakkes op af andre forskere inden for matematisk didaktik.

Også Danmarks Matematiklærerforening i folkeskolen støtter forslaget. Men formand Elisabeth Tang mener, at det er en politisk beslutning, som ikke er lige på trapperne.

Der er lige lavet en ny læreruddannelsesreform, der træder i kraft denne sommer. En reform, der ikke indebærer en femårig uddannelse.

Desuden er matematiklærerforeningerne i folkeskolen og gymnasiet enige om, at der bør laves en brobygningsfase for lærerne. Det kan blandt andet foregå ved, at gymnasielærerne observerer folkeskoleundervisningen og sparrer med folkeskolelærerne og omvendt.

Brobygningen skal styrke kommunikationen mellem lærerne på de to institutioner, og det er der brug for, siger Elisabeth Tang.

Hun mener, at den manglende kommunikation gør, at folkeskolelærerne ikke ved, hvordan der undervises i gymnasiet, og hvad eleverne skal kunne. På tilsvarende vis ved gymnasielærerne ikke, hvad eleverne kan fra folkeskolen, og jo mere lærerne ved om hinanden, jo bedre er det for eleverne.

Det er børne- og undervisningsordførerne Pernille Vigsø Bagge (SF) og Troels Ravn (S) enige i.

Det er nødvendigt, at udskolingslærere i folkeskolen sætter sig ind i, hvad der forventes af eleverne, når de begynder i gymnasiet. De skal have et ret klart overblik over 1.gs pensum, siger Troels Ravn.

Pernille Vigsø Bagge understreger, at selvom kommunikationen skal forbedres, må folkeskolen ikke udelukkende ruste eleverne til gymnasiet, da det ikke er alle elever, der skal den vej.

Hun bakkes op af Elisabeth Tang, der sammen med Morten Olesen mener, at et initiativ fra politisk hånd er tiltrængt for at øge kommunikationen.

Det er ifølge Troels Ravn også på vej. Den nye folkeskolereform skal nemlig med flere timer give plads til en længerevarende og styrket brobygning for eleverne.

Det gør vi blandt andet ved allerede i 8. klasse at udarbejde en faglig vurdering af de enkelte elever, så de bliver opmærksom på egne evner. På den måde kan de målrette deres søgning til brobygning, siger han.

Mens den nye folkeskole-reform snart føres ud i livet, prøver lærerne at forbedre kommunikationen med hinanden.

I mellemtiden må kommende gymnasieelever forberede sig på, at mange af dem vil opleve en brat overgang i matematik. Præcis som Olivia Vorf Hilden.