Danske børn vil i år få dyrere julegaver end nogensinde før, vurderer eksperter. Denne udvikling skyldes, at forbruget generelt stiger, men også at forældre og bedsteforældre hellere vil bruge penge på én bestemt gave frem for mange små. Forskere advarer imidlertid om, at julen kan blive for materialistisk.
Ifølge en forventningsundersøgelse fra firmaet Deloitte og Touche vil den samlede julehandel i år stige fra 7,6 milliarder kroner sidste år til omkring otte milliarder i år.
- Totalt bruger danskerne flere penge til gaver, og heraf vil også julegaver til børn tegne sig for en pæn del, konstaterer chefkonsulent Torben Liborius fra Deloitte og Touche.
At gaverne ikke bare bliver flere, men også dyrere har Legetøjskoncernen Top Toys - der med kæderne Fætter BR og Toys'R'Us dominerer det danske legetøjsmarked - allerede konstateret gennem flere år. Og legetøjsvirksomheden Funnyland i Horsens, der især sælger dyre legetøjsbiler, har samme oplevelse.
Funnyland sælger både små fjernstyrede biler til 300-400 kroner og store køretøjer, som barnet selv kan sidde i og køre rundt på græsplænen. For eksempel sælges en John Feber traktor med trailer til børn mellem to et halvt og syv år for 6299 kroner.
- Vi har et stigende salg inden for biler i prisklassen 1500-4000 kroner eller derover. Det er mange penge, men til gengæld får børnene høj kvalitet og stor legeværdi for pengene, siger Funnylands indehaver, Kim Maarup.
Han ser udviklingen som et tegn på, at børn er blevet mere kvalitetsbevidste, samtidig med at de har stor indflydelse på, hvad de skal have i gave.
Ekstremt forbrug
Denne vurdering deles imidlertid ikke af legetøjsforskeren Torben Hangaard Rasmussen.
- At et barn ønsker sig en dyr legetøjsbil har intet med kvalitetsbevidsthed at gøre. I treårsalderen kan barnet ikke tage stilling til, om det helst vil have en bil til 6000 kroner eller fem kæmpekasser med legoklodser, siger Torben Hangaard Rasmussen.
Han ser snarere salget af dyrere julegaver som tegn på, at der skal stadig mere til at imponere børn. På den baggrund frygter han, at forholdet mellem forældre og børn bliver mere materialistisk.
- Nogle voksne har åbenbart råd til at bruge ekstremt mange penge på deres børn. For eksempel har min 13-årige datter veninder, der i december dagligt får kalendergaver til 200-300 kroner. Hvis de bliver vant til dét, er forældrene selvfølgelig nødt til at hoppe op i et endnu højere gear for at tilfredsstille børnene juleaften, siger Torben Hangaard Rasmussen, som sammenligner situationen med, at den familie, som spiser oksemørbrad til hverdag, får svært ved at finde passende festmad.
Trofæbørn
Tilsvarende ser Birgitte Tufte, professor ved Handelshøjskolen i København og ekspert i børn og forbrug, de dyre julegaver som udtryk for, at mange i dag venter med at få børn, til de er oppe i 30'erne, og karrieren er godt på plads.
- Dermed har de tit penge nok at bruge på deres »trofæbørn«, og det skal til gengæld kompensere for, at de ikke har så meget tid. Også bedsteforældre har flere penge end nogensinde, og samlet set får børn gaver fra flere i kraft af, at bedsteforældre lever længere, og at mange er skilsmissebørn og derfor får gaver fra to sæt forældre, siger Birgitte Tufte.
Hun advarer dog om, at tidens fokus på dyre mærkevarer sætter familier under pres, idet ikke alle har råd til at indfri de krav, som »trendsættere« blandt børn stiller.
- Vi ser en voksende tendens til, at vi lader markedskræfterne afgøre børns identitet. At vi lever efter devisen: »Jeg er, hvad jeg har«, advarer hun.