Byd de danske naboer på arabisk kaffe

kaffe

Formanden for Integrationsrådet i Holstebro Kommune Ali Moussa Almaanaki understreger, at det som nytilflytter er vigtigt selv at gøre en indsats for at lære danskerne at kende, for eksempel ved at byde dem på arabisk kaffe. Scanpix

relevante temaer

Det er et fælles ansvar at få et godt naboskab i parcelhuskvarteret, siger Ali Moussa Almaanaki, der er formand for Integrationsrådet i Holstebro Kommune og har boet i hus i otte år

Lad være med at forvente, at danskerne inviterer til kaffe. Gør selv en indsats og byd naboen på arabisk kaffe. Og vær fremfor alt tålmodig. Det kan godt tage tid at få kontakt til danskere.

Sådan lyder budskabet fra den herboende palæstinenser Ali Moussa Almaanaki, der har boet med sin familie på en villavej i Holstebro de seneste otte år.

LÆS OGSÅ:Social opstigning i villaen

"I dag føler vi os virkelig som en del af villakvarteret. Vi kender naboerne og deltager i sommerfester og julefrokoster, selvom min kone går med lang kjole og tørklæde, og selvom jeg ikke drikker alkohol," siger den 51-årige Ali Moussa Almaanaki, der er pædagogstuderende og formand for Integrationsrådet i Holstebro Kommune.

Ifølge Ali Moussa Almaanaki er det dog langtfra alle indvandrere, der trives i parcelhuskvarteret:

"Jeg kender personligt fire familier, der for nylig er flyttet tilbage til blokkvarteret, fordi de følte sig alt for isolerede og ikke kendte naboerne. De syntes, det var for svært at skabe kontakt med danskerne og savnede det sociale fællesskab mellem indvandrere i blokkvarteret."

Ali Moussa Almaanaki understreger, at det som nytilflytter er vigtigt selv at gøre en indsats for at lære danskerne at kende:

"Det kan være svært at komme ind på danskerne. Man skal være stærk og have viljen og kræfterne til selv at gøre indsats og ikke bare forvente, at danskerne åbner dørene. Både danskere og indvandrere har et ansvar. Et godt naboskab er en gensidig proces, hvor begge parter må bidrage," siger han.

Selv blev han og familien overrasket over den positive modtagelse, da de flyttede ind i villakvarteret i Holstebro.

"I vores kvarter kommer naboerne med en indflytningsgave til den nye nabo. Det var dejligt og gav os mulighed for at gøre noget positivt til gengæld," siger Ali Moussa Almaanaki .

Formanden for Integrationsrådet i Holstebro Kommune er ikke i tvivl om, at det øger danskeres og indvandreres kendskab til hinanden, at flere nydanskere i disse år får ligusterhæk og carport:

"Flere af mine naboer har aldrig personligt kendt indvandrere. De har kun set dem på gågaden eller hørt om dem i medierne. Nu mødes vi og lærer hinanden at kende på det personlige plan. Min familie har fundet ud af, at danskere ikke er så kolde, som vi troede, før vi flyttede i hus. På den måde forstærker det integrationen begge veje, og de gensidige fordomme afløses af gensidig respekt," siger Ali Moussa Almaanaki.

soendergaard@k.dk

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.