Bylivet kan føre til psykiske lidelser

Et menneske i en storby har ifølge studier fra Stanford Universitet, USA, 40 procent større risiko for at udvikle en depression, 20 procent større risiko for at udvikle en angstlidelse og dobbelt så stor risiko for at udvikle skizofreni som et menneske, der bor uden for byen. Arkivfoto. Iris

Uforholdsmæssigt mange mennesker inde i byerne kæmper med angst, depression og stress. Ny forskning forsøger at finde svaret på hvorfor

Livet i større byer har sine fordele. Med mange mennesker samlet på ét sted følger en bred vifte af uddannelsesmuligheder, arbejdspladser og underholdningstilbud. Dertil kommer, ifølge Verdensbanken, en generelt højere levestandard og nemmere adgang til sundhedsvæsnet end uden for byerne.

Alligevel viser forskningen stadig mere entydigt, at det kan være psykisk belastende at bo i en by med over 10.000 indbyggere og i særdeleshed i en by med over 100.000 indbyggere. Hverandet menneske på jorden bor i dag i en by, og tallet ventes at været steget til 70 procent i 2050. I Danmark bor eksempelvis knap 60 procent af befolkningen allerede i dag i byer med 10.000 indbyggere eller flere

Men uforholdsmæssigt mange byboere lider af stress, angst, depression og skizofreni. Et menneske i en storby har ifølge studier fra Stanford Universitet, USA, 40 procent større risiko for at udvikle en depression, 20 procent større risiko for at udvikle en angstlidelse og dobbelt så stor risiko for at udvikle skizofreni som et menneske, der bor uden for byen.

Selv når der er taget højde for ændrede diagnosekriterier og det faktum, at mennesker, der i forvejen har en psykisk lidelse, oftere bosætter sig inde i en by end udenfor, er der tale om en væsentlig forskel ifølge psykiater og professor ved det tyske Zentralinstitut für Seelische Gesundheit (Det centrale institut for sjælesundhed) i Mannheim, Florian Lederbogen. Sammen med neurologer forsker han i årsagerne.

”Vi ved, at isolation og social diskrimination kan spille ind. Men vi arbejder på at finde ud af, hvordan og hvorfor livet i byen påvirker menneskets hjerne,” siger han.

I forsøget bliver 300 personer, via en mobiltelefon, seks gange om dagen bedt om at angive deres humør og stressniveau. En gps registrerer samtidig, præcis hvor forsøgspersonerne opholder sig.

”Bagefter analyserer vi forholdene de pågældende steder: befolkningstætheden, toksiner i luften, om der er tæt trafik, eller om der foregår larmende bygningsarbejde i nærheden,” siger han.

I USA er forskere i gang med den omvendte øvelse, nemlig at kortlægge hjernens reaktion på naturlandskaber. Et tidligere forsøg har allerede slået fast, at selv korte ophold i naturen kan dæmpe angst, forbedre arbejdshukommelsen og løfte humøret.

Forskningen befinder sig stadig på et meget tidligt stadium ifølge ph.d. i miljøressourcer ved Stanford Universitet, Gregory Bratman, men en af de teorier, forskerne udforsker, handler om, at menneskets sanse-apparat så at sige bliver genopladt uden for byerne, fordi nervesystemet instinktivt opfatter åbne, naturlige landskaber som trygge og værdifulde.

”Af evolutionshistoriske årsager reagerer mennesket positivt i mødet med for eksempel en savanne, fordi der her har været mulighed for at se, om et rovdyr nærmede sig, og landskabet har været ensbetydende med adgang til vand og føde,” siger han.