Engang var forholdet mellem generationerne sådan, at forældrene drog omsorg for børnene, og når børnene blev voksne, drog de omsorg for forældrene. I dag har danskernes værdier ændret sig, så kun det første ses som en pligt.
Det fremgår af en analyse, som sociologen Bella Marckmann har foretaget for Værdikommissionen.
LÆS OGSÅ: Forældre skylder børnene alt - børnene skylder forældrene intet
Analysen bygger blandt andet på data fra den omfattende Europæiske Værdiundersøgelse 1981-2008 og udgør hovedparten af en endnu ikke færdigskrevet rapport, som skal sammenfatte de aspekter af danskernes værdier, som kommissionen nåede at kortlægge, inden den efter regeringsskiftet blev nedlagt af S-SF-R-regeringen.
Når det handler om familieværdier, er det mest opsigtsvækkende nye, at et meget stort antal danskere helt fritager børn for pligter i forhold til forældrene. Således mener 8 ud af 10 danskere, at Voksne børn har deres eget liv og ikke skal ofre deres egen trivsel for forældrenes skyld, mens 7 ud af 10 mener, at forældre bør gøre alt, hvad der står i deres magt for deres børn.
Der kan sagtens være en masse gensidig kærlighed, hjælp og omsorg mellem forældre og børn. Men når man spørger til parternes forpligtelser, kan vi se, at man som forælder ikke automatisk kan regne med sine børns kærlighed og respekt, og praktisk hjælp og omsorg får man ikke af sine børn, siger Bella Marckmann og tilføjer:
Forældre har valgt at få børn, børn har ikke valgt deres forældre. Derfor er der en opfattelse af mindre ansvar på børnenes side. Men det skal også med, at de fleste i alle generationer er glade for, at ansvaret for praktisk pasning af ældre er overladt til velfærdsstaten. De fleste ældre vil nødig passes af deres børn, og de håber, at deres børn ikke er sammen med dem af pligt, forklarer Bella Marckmann.
Ifølge Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatter til flere bøger om den moderne familie, har den generation, som i dag er småbørnsforældre, uhørt høje forventninger til deres egne forældres hjælp.
Traditionelt har vi haft en forventning om, at når man som ung flyver fra reden, bliver man helt selvkørende. Sådan er det ikke længere. Vi har en generation, som i relationen til deres forældre er blevet fastholdt som børn langt op i voksenalderen, siger hun.
Hos Ældre Sagen fremhæver souschef Jens Højgaard dog, at mange børn gør en stor indsats for deres forældre, når de er blevet svagelige og har brug for det.
Der er en helt naturlig tendens til, at langt de fleste forældre vil gøre næsten hvad som helst for deres børn, hvis de har brug for det. Men vi ser faktisk også, at børn for alvor træder til som hjælpere, når forældrene ikke længere kan klare sig selv. Men mange ældre har ikke lyst til at ligge deres børn til byrde, og vores undersøgelser viser for eksempel, at de ikke ønsker at få hjælp til personlig pleje fra deres børn, siger han.
Hvad angår økonomisk hjælp peger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, på, at mange ældre giver børn og børnebørn skattefri pengegaver. Hun mener dog, at det er dårligt nyt, hvis den yngre generation ikke mener, de skylder deres forældre noget:
Vi går en fremtid i møde med mange flere ældre og færre yngre. De begrænsede ressourcer betyder, at voksne børn i fremtiden vil blive nødt til at tage vare på deres forældre i langt højere grad end i dag. For eksempel vil al kontakt med det offentlige i løbet af få år foregå via en computer. Det vil stille store krav til, at de yngre hjælper de ældre.
danmark side 2