Den jødiske børnehave og vuggestue tilknyttet Carolineskolen i København er kommet i klemme mellem kommunens intentioner om færre lukkedage i institutioner og institutionens egne religiøse foreskrifter.
Børnehaven og vuggestuen skal ifølge sit grundlag overholde jødisk lov og tradition som for eksempel at holde fri på helligdage. Men jødiske helligdage falder ikke altid sammen med de kristne, hvorfor Carolineskolen har søgt kommunen om at kunne holde op til 13 lukkedage om året i stedet for de 7, kommunen tillader, foruden jule- og grundlovsdag, som er fastlagt ved lov.
LÆS OGSÅ: Børnehaver holder stadig flere lukkedage
Kommunen har afvist at tage særlige religiøse hensyn til Carolineskolens børnehave og vuggestue, som har indgået driftsoverenskomst med kommunen.
Ifølge Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) er begrundelsen, at der skal være et ensartet serviceniveau over for alle forældre og børn i kommunen. Det niveau er for nylig sat ned til syv fleksible lukkedage, og det rokkes der ifølge kommunaldirektør Tobias Børner Stax ikke ved:
Reglerne er til for at give forældre en tryghed om, at man kan få passet sine børn, også selvom man er et mindretal i en institution. De regler skal man overholde, uanset om man som institution har en bestemt tro eller pædagogik eller størrelse, siger Stax og uddyber, at har man behov, der ikke er forenelige med de kommunale retningslinjer, har man altid mulighed for at lave en privat institution.
Men Carolineskolens børnehave og vuggestue ønsker ikke at blive privatiseret og har svært ved at se problemet: Der er ingen ikke-jødiske børn i den knap 50 år gamle institution, og forældrene ønsker den lukket på jødiske helligdage, siger leder af institutionen Tine Aagaard. Hun forudser, at kun personalet ville møde op, hvis de holdt åbent.
LÆS OGSÅ: Kristne børnehaver vil kæmpe for religiøst frisind
Det er meget enøjet, og jeg kan ikke begribe, at der skal være sådan en ensretning. Det er betænkeligt, at Københavns Kommune, hvis motto er mangfoldighed, ikke mener, at der er plads til en jødisk institution inden for kommunens rammer, siger hun.
Medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for De Konservative Mogens Lønborg bakker op om institutionens ønske og siger:
Det er stivstikkeri og mangel på forståelse for betydningen af, hvad en religiøs tilgang til tilværelsen er. Idéen med at begrænse lukkedagene bunder i erhvervmæssige hensyn til forældrene, men hvorfor tager man ikke religiøse hensyn? Der er ingen, der tager skade af, at de holder lukket.
LÆS OGSÅ: Med han, hun og hen i børnehave
I Folketingets Børne-og Uddannelsesudvalg støtter ordførerne for både Socialdemokraterne og Radikale Venstre, at kommunerne tager religiøse hensyn i fastsættelsen af lukkedage, men afviser også at diktere, hvad kommunen skal gøre i den konkrete sag. Fordeling af lukkedage er en kommunal opgave, understreger de.
Men jeg vil opfordre til, at der fortsættes en dialog om den konkrete institution. Mere firkantet skal tingene heller ikke være, mener Troels Ravn, børne- og uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.
Hos børne- og uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti er der opbakning til kommunens politik:
Man skal ikke give dispensationer eller særlige hensyn på grund af en religion. Vi må følge den danske kalender ét sæt regler og én kalender. Det er nemmest at administrere, og så er det ens for alle, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).