Når man som historielærer i 2015 skal undervise i for eksempel Anden Verdenskrig eller slaget ved Dybbøl, må man gøre sig klart, at elevernes forhåndsviden hovedsagelig bygger på fiktion som film og computerspil. Og når eleverne samtidig i stor stil søger deres viden selv på internettet, betyder det, at emner som historiebrug og kildekritik er vigtigere end nogensinde.
Sådan lyder budskabet fra Peter Yding Brunbech, som er historiker, ph.d. og leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling under professionshøjskolen UC Lillebælt og placeret i Jelling. Centret begyndte sit virke sidste år, men holder i dag sin officielle åbning med deltagelse af undervisningsminister Christine Antorini (S) og holder samtidig et fagligt symposium om historiefaget, som med virkning fra næste skoleår skal bygges op om tre kompetenceområder: kronologi og sammenhæng, historiebrug samt kildearbejde.
”Historiefaget kan spille en meget vigtig rolle i fremtidens skole, både i sig selv og i sammenhæng med samfundsfag, dansk og andre fag. Med den måde, elever tilegner sig viden på på nettet, er behovet for kompetencer i kritisk stillingtagen til kilder større end nogensinde,” siger Peter Yding Brunbech.
Han understreger, at historiefaget ikke vil blive revolutioneret med de nye overskrifter, men de er med til at skærpe opmærksomheden om, at undervisningen ikke kun består i, at et stof skal læres, men også vil være en diskussion, hvor læreren skal argumentere for, hvorfor en hjemmeside er mere pålidelig end en anden, og for at det populære computerspil ”Assassin's Creed” er lavet med et andet formål end at gengive faktuel viden om korstogstiden, den amerikanske revolution eller de andre historiske epoker, spillet udspiller sig i.
”Bøger er fortsat et rigtig godt medie at få viden fra, fordi det er velegnet til de længere fremstillinger. Påstanden om, at alt findes på nettet, er forkert. Det, der findes på nettet, har ofte begrænset dybde,” siger centerlederen.
Men derfor skal historie-lærere kende til internettets store betydning, ligesom de skal være bevidste om, at deres elevers referencer ikke er historiske værker, men ”1864”, ”Assassin's Creed” og lignende:
”Jeg mener selvfølgelig ikke, der skal laves regler og begrænsninger for, hvad man må lave af fiktion og computerspil med historien som ramme. Men historielærere må erkende, at rigtig meget, måske det meste, af børn og unges viden om historie stammer herfra,” siger Peter Yding Brunbech.
Harry Haue er professor emeritus i uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet og skal på symposiet i Jelling i dag redegøre for, hvordan sammenhængen er i historieundervisningen. Han konstaterer, at der i løbet af de seneste 10 år er sket en udvikling inden for grundskolen, læreruddannelsen og gymnasiet, så historiefaget tilrettelægges forholdsvis ens.
”Jeg mener, der er sket en ændring af historiefaget, som har skabt sammenhæng på fem forskellige planer. Vi har fået mere vægt på kronologi gennem 29 kanonpunkter i skolen og 21 kernepunkter i gymnasiet. Desuden er sammenhængen mellem den globale og den nationale historie, mellem det enkelte menneskes lille historie og den store historie og mellem historiefaget og de andre fag skærpet. Endelig er der lagt vægt på, at den enkelte elev kan placere sig selv og sin egen situation i historien,” forklarer Harry Haue.
Han understreger dog, at hans undersøgelse af historiefaget udelukkende bygger på, hvad love og fagbeskrivelser siger, faget bør indeholde. Hvordan der rent faktisk undervises ude i historiefagets praksis er et mere åbent spørgsmål. Og det er meget passende emnet for Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidlings første store undersøgelse, som sættes i gang senere i år.