Den 21. marts 1848 marcherede et stort optog af københavnske borgere fra Rådhuspladsen til Christiansborg for at rejse krav om en fri forfatning. Man gik seks og seks i række efter hinanden. Her gik rige og fattige, købmænd og svende, unge og gamle, studenter og arbejdere. Historikere regner med, at mere end en tiendedel af Københavns indbyggere var med i optoget, da det nåede Christiansborg.
Der var revolutionsstemning i luften; men det endte – takket være kong Frederik VII's samarbejdsvillighed – fredeligt.
Kongen sagde ja til borgernes krav om et nyt, liberalt ministerium og udarbejdelse af en forfatning. På vej til Christiansborg passerede optoget Vimmelskaftet, og det blev foreviget på et træsnit, som er udført efter en tegning af Carsten Henrich-sen, som i dag hænger på Frederiksborg Slot i Hillerød.
LÆS OGSÅ:Grundtvigs folkelige tanker bør stadig fejres
Øverst til højre ses Grundtvig stående i vinduet på anden sal. Salmedigteren og præsten N.F.S. Grundtvig (1783-1872) havde nemlig sin bolig i Vimmelskaftet i årene 1841-1850. I lejligheden under nøjagtig de lokaler, som i dag huser Kristeligt Dagblads redaktion.
Grundtvig overværede optoget fra sin lejlighed og syntes, at det var modbydelige pøbeloptøjer. Snart ændrede han dog mening og blev en af folkestyrets mest glødende fortalere.
I 1839 var Grundtvig blevet ansat som præst ved Vartov hospitalskirke. Grundtvig havde vist længe haft kig på dette embede, fordi det gav ham den frihed blandt andet til at digte salmer, som en almindelig sognepræstestilling ikke kunne.
På Vartov fik han en stor og trofast menighed, som blandt andre talte dronning Caroline Amalie. Salmesamlingen "Festsalmer af Grundtvig" fungerede som Vartovs "egen salmebog".
Den 5. juni 1849 blev Europas dengang mest demokratiske grundlov underskrevet af kong Frederik VII. Dermed afsluttedes enevældens epoke, der havde varet siden 1660. Grundtvig var med i den grundlovgivende forsamling. Han var ikke medlem af noget parti, men formåede alligevel at sætte sit præg på dagsordenen i Rigsdagen.
Særligt talte han varmt for frihed i alle livets aspekter. Han var yderst liberalt orienteret, gik ind for religionsfrihed og indførelse af borgerlig vielse og var blandt de få mænd, der var relativt positivt indstillet over for den spirende kvinderetsbevægelse.
Kilde: Danmark, historisk Billedbog, bind III