Da kvinderne fik lov til at stemme

DET GAMLE DANMARK Efter mange års kamp fik kvinderne med Grundloven den 5. juni 1915 fuld valgret. Kong Christian X var dog skeptisk over for kvindernes nyerhvervede valgret

Med den nye grundlov i 1915 fik kvinderne fuld valgret, og det blev fejret med et stort grundlovsoptog, hvor over 20.000 festklædte kvinder gik til kongen for at takke ham for hans underskrift. – Arkivfoto.
Med den nye grundlov i 1915 fik kvinderne fuld valgret, og det blev fejret med et stort grundlovsoptog, hvor over 20.000 festklædte kvinder gik til kongen for at takke ham for hans underskrift. – Arkivfoto.

Indtil 1915 var en meget stor del af befolkningen afskåret fra at stemme til folketingsvalgene. Kvinder og tyende fik nemlig først stemmeret hertil i 1915.

Forud for valgretten var gået en lang kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet. De samlede sig i en række nye kvindeorganisationer, som havde politiske rettigheder som en del af deres formål. Dansk Kvindesamfund (DK) blev stiftet i 1871 på initiativ af ægteparret Matilde og Fredrik Bajer.

I 1903 fik kvinderne valgret til menighedsrådene, og samme år fremsatte indenrigsminister Enevold Sørensen fra den nye Venstre-regering et forslag om kommunal valgret for kvinder. Der var nu udsigt til et forlig med Højre, men forhandlingerne tog år og dag, og det var en udbredt følelse i kvindesaglige kredse, at man havde ventet længe nok. Den første generation af kvindelige akademikere var kommet på banen og deltog med større selvfølgelighed i den offentlige debat. Der blev oprettet nye valgretsorganisationer, og den internationale udvikling blev fulgt med stor opmærksomhed.

Den nye lov om kommunevalg blev vedtaget i 1908. Kvinder deltog for første gang i kommunalvalgene i 1909 og opnåede 127 pladser svarende til 1,3 procent. De kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer blev genstand for stor interesse i den kvindesaglige presse, der foruden Kvinden og Samfundet også omfattede Landsforbundet for Kvinders Valgrets medlemsblad Kvindevalgret og Kvindestemmerets-Bladet, som Kvindevalgretsklubben udgav.

Men der skulle gå flere år, før kvinderne opnåede fuld politisk ligestilling. Først med den nye grundlov den 5. juni 1915 fik kvinderne valgret til Rigsdagens to ting.

Det blev fejret med et stort grundlovsoptog, hvor over 20.000 festklædte kvinder gik til kongen for at takke ham for hans underskrift. Mændene i Socialdemokratiet mente dog ikke, at kvinderne havde noget at takke kongen for, så partiets kvinder blev beordret til festmøde i Søndermarken. Men mødet sluttede tids nok til, at de også kunne nå at deltage i optoget til kongen.

Kong Christian X var nu ikke så begejstret for den nye ligeret og mente stadig, at kvindernes plads var i hjemmet. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark, siger han.

På Amalienborg overrakte en deputation alligevel en takkeskrivelse til Kongen. I takkeskrivelsen stod blandt andet: Paa denne for os så betydningsfulde Dag, da de danske Kvinders politiske Valgret er en fuldbyrdet Kendsgerning, har vi som Talsmænd for Tusinder af Kvinder ønsket at udtale for Danmarks Regering og Rigsdag vor Glæde over den fulde politiske Borgerret, som den nye Grundlov giver Kvinderne ... Vi er os bevidst, at der følger Ansvar og Pligter med de nye Rettigheder, og vi udtaler som vort Haab og vort alvorlige Ønske, at Kvindernes Deltagelse i det politiske Liv maa blive til lykke for Land og Folk.

Denne artikel er udgivet første gang i 2009, og opdateret i juni 2020.

Kilder: Kvinfo.