Har du ondt i livet, og føler du, at du skranter rent mentalt, har du muligvis også andre udfordringer. For dårlig mental sundhed står sjældent alene, viser en undersøgelse, som Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 79.000 danskere.
De personer, der har angivet, at de har dårlig mental sundhed, har ifølge undersøgelsen større risiko for at blive skilt, miste deres arbejde, aldrig stifte familie, blive syge, eller, især for mændenes vedkommende, dø i en tidlig alder, sammenlignet med den gruppe af borgere, der angiver, at de har et sundt sind.
En af forskerne bag undersøgelsen, professor Knud Juel, kalder forskellene ”iøjnefaldende”:
”Vi kan se, at gruppen, der har dårlig mental sundhed, er en belastet gruppe, når vi sammenligner med de personer, der angiver, at deres mentale helbred er godt. Ligegyldigt om vi kigger på sundhed, uddannelse eller muligheden for at stifte familie, er der iøjnefaldende forskelle mellem de to grupper, hvor vi kan se, at gruppen med dårlig mental sundhed har større risiko for at komme galt afsted både helbredsmæssigt og socialt.”
Og selvom man kan forledes til at kæde selve begrebet ”dårlig mental sundhed” sammen med psykiske diagnoser, skal disse ifølge forskeren holdes helt ude af regnestykket. Undersøgelsen er nemlig udelukkende baseret på svarpersoner, der har beskrevet deres mentale sundhedstilstand som ”god”, ”moderat” eller ”dårlig”, mens personer med psykiske diagnoser som udgangspunkt er udeladt.
En af rapportens hovedkonklusioner drejer sig om de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved dårlig mental sundhed. Her peger tallene på, at personer i denne gruppe har over tre gange så stor risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet som enten arbejdsløs, dagpengemodtager, førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager end personer med god mental sundhed. Tilsvarende konkluderer undersøgelsen, at personer med dårlig mental sundhed har cirka halvt så stor chance for at komme i arbejde eller uddannelse, når de først er endt uden for arbejdsmarkedet.
I Sundhedsstyrelsen skal faglig konsulent Mille Kathrine Pedersen implementere rapportens resultater til konkret handling. Og hun peger på, at netop de beskæftigelsesmæssige konsekvenser bør sende et klart signal til landets 98 kommuner om at bekymre sig mere om borgernes mentale sundhed:
”Der er god grund til, at kommunerne bliver mere opmærksomme på, hvordan borgerne går rundt og har det. Dårlig mental sundhed, eller slet og ret dårlig trivsel, er jo ikke en diagnose, du kan hive frem i dit møde med systemet, men typisk en tilstand, der går under radaren. Det er problematisk, hvis man ikke taler om det, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for folks liv, hvis de ikke trives.”
Derfor opfordrer Mille Kathrine Pedersen kommunerne til at lade sig inspirere af de trivselsundersøgelser, landets folkeskoler og erhvervsskoler i dag udfører:
”Flere uddannelsesinstitutioner er allerede begyndt at lave trivselsundersøgelser af eleverne. Det er der intet i vejen for, at for eksempel jobcentrene også gør.”
På Psykiatrisk Center København er professor og speciallæge i psykiatri Merete Nordentoft ikke overrasket over den store effekt, et dårligt mentalt helbred har på alle hjørner af livet:
”Det er ganske forventeligt, at dårlig mental sundhed smitter af på folks evne til at tage et arbejde og beholde det, deres evne til at have længerevarende forhold og deres sundhed generelt.”
Men rapporten giver også en vigtig erfaring, som hele den offentlige sektor bør notere sig, mener hun:
”Vigtigst af alt viser undersøgelsen, at de offentlige myndigheder skal tage det alvorligt, når folk siger, at de har det dårligt. Også selvom den enkelte borger ikke formelt set opfylder kriterierne for en diagnose. For der er ingen tvivl om, at vores system i dag er bygget op omkring, at hvis man skal have en form for behandling, et tilskud eller en form for dispensation, skal man have en diagnose.” 8