For hver fjerde dansker er en kræftdiagnose lig med en dødsdom. Det konkluderer en ny undersøgelse af den danske befolknings forestillinger om kræft og barrierer for at gå til lægen.
Opfattelsen af kræft som en dødsdom er især udbredt blandt mennesker med lavt uddannelsesniveau, husstandsindkomst eller hvor begge dele gør sig gældende. Ifølge undersøgelsens ophavskvinde Line Hvidberg, som er ph.d.-studerende ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) ved Aarhus Universitet, kan denne forestilling være med til at skabe en social ulighed blandt kræftpatienter og medføre, at man holder sig fra at gå til lægen.
”Hvis man ikke tror på, at der kan gøres noget, hvis man får en kræftdiagnose, er man sandsynligvis heller ikke så tilbøjelig til at komme hurtigt til lægen, når man oplever symptomer. Og det er rigtig skidt, da vi ved, at den tid, der går, fra man opdager et symptom, og til at man søger læge, har stor betydning for overlevelsen i sidste ende,” siger Line Hvidberg.
Det fremgår også af undersøgelsen, at næsten hver fjerde dansker er bekymret for, hvad lægen måske ”finder”, mens 15 procent angiver, at de er bekymret for at spilde lægens tid. Derfor er det ifølge Line Hvidberg afgørende, at man sikrer, at denne gruppe mennesker får en anden forestilling om kræft.
Den holdning deler Susanne Oksbjerg Dalton, der som seniorforsker for Kræftens Bekæmpelse blandt andet har beskæftiget sig med social ulighed i overlevelse efter kræft.
Hun forklarer, at borgere med en kort uddannelse har en tendens til at få stillet deres diagnose senere i sygdomsforløbet end den øvrige del af befolkningen.
”Der er ingen tvivl om, at der er en stor social ulighed i forhold til, hvordan kræft-patienter klarer sig. Allerede på diagnosetidspunktet er denne gruppe værre stillet, fordi man kommer senere og har en mere fremskreden sygdom. Vi mangler viden omkring, hvorfor der er disse forskelle på gruppeniveau. Noget af det handler om oplysning, og jeg tror godt, det kan hænge sammen med, at nogen tænker, at det alligevel ikke gør nogen forskel at gå til lægen, hvis det virkelig er noget alvorligt,” siger Susanne Oksbjerg Dalton.
I 2009 lavede Susanne Oksbjerg Dalton sammen med en række kolleger en stor international undersøgelse, der blev offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift European Journal of Cancer, som sammenlignede sociale klasser og helbredelse af kræft. Næsten uden undtagelser var overlevelsen bedre hos de bedrestillede kræftpatienter end hos de dårligere stillede. Kiggede man på alle kræftformer samlet var chancen for at overleve i fem år, efter diagnosen blev stillet, 48 procent blandt højtuddannede mænd og 37 procent blandt mænd med kort uddannelse. For kvindelige kræftpatienter var de samme tal henholdsvis 62 og 50 procent.
”Forskningen har vist, at der er en højere forekomst af personer, som tænker fatalistisk blandt lavt uddannede. Det vil sige, at man tænker, hvis det skal ske, sker det. Eller hvis man får tilbudt behandling, så siger man måske 'nej tak', fordi man ikke tror, det gør nogen forskel. Og det er selvom man i dag kan tilbyde behandling, som ikke giver så mange bivirkninger. Der er forskelle på, hvad den viden man har i forvejen, gør for forståelsen af ens egen situation,” siger Susanne Oksbjerg Dalton.