Dagbøger forebygger traumer hos intensivpatienter

Sygeplejersker på danske intensivafdelinger skriver med succes personlige dagbøger for kritisk syge patienter

En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -
En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -.

Hej Susanne. Det er nu 3. aften i denne uge, jeg passer dig, og det er dejligt at se de små fremskridt, der er i din tilstand. Du reagerer endnu ikke meget, når vi vender dig i sengen. Nogle gange tygger du lidt på tuben, når vi fugter din mund og en enkelt tåre triller fra øjnene.

Sådan skrev en sygeplejerske fra intensivafdelingen på Hillerød Hospital den 4. oktober 2007 til Susanne Conradsen i hendes personlige dagbog. En uge forinden var Susanne blevet indlagt med en legionella-infektion i lungerne. Dagbogen hjalp hende siden med at bearbejde indlæggelsen, hvor hun lå i koma lammet og hjælpeløs. En periode, hvor hun følte, at verden var meget, meget ond.

Det kan nemlig være en skræmmende oplevelse at være patient på en intensiv-afdeling. Mange kan efterfølgende intet huske af indlæggelsen. Andre blander vrangforestillinger og virkelighed. Og rigtig mange patienter lider af posttraumatisk stresssyndrom. Men en personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer.

Kroppen husker, selvom man ikke er ved bevidsthed, og derfor kan patienterne efter et ophold på intensiv lide af søvnløshed, depression, social isolering og andre symptomer på posttraumatisk stresssyndrom, siger intensivsygeplejerske Randi Hansen, der har arbejdet med dagbøger gennem flere år.

Dagbøgerne er i dag indført på knap halvdelen af landets intensivafdelinger. I modsætning til journalen er den personlig. Den indeholder ofte billeder og handler om patientens hverdag.

Livet på en intensiv afdeling er hektisk døgnet rundt, der er ukendte lyde, og på grund af medicin og sygdom kan patienten miste tidsfornemmelsen. Mange kritisk syge patienter kan ikke kommunikere med omverdenen, selvom de teknisk set er ved bevidsthed. Men bagefter kan dagbogen hjælpe dem til at rekonstruere perioden og adskille vrangforestillinger og fakta.

Ingrid Egerod, seniorforsker på Universitetshospitalernes Center for Sygepleje og Omsorgsforskning, har forsket i dagbøgerne:

Sygdommen og medicinen gør, at mange patienter mister hukommelsen for indlæggelsesperioden. Det, syntes man tidligere, var rigtig godt, fordi det var ubehagelige oplevelser. Men den nye tendens er, at det er bedre at konfrontere patienterne med den periode i deres liv, for så kan de bearbejde det og dermed undgå traumer, siger hun.

Dagbøgerne er en dansk opfindelse, der startede i 1984 som et forsøg på en intensivafdeling i Århus. Siden er det blevet indført på 19 af landets 48 intensivafdelinger og er i dag udbredt til en lang række lande i Europa, blandt andet Sverige, Norge og England og Schweiz.

Desuden har forskere i flere lande analyseret brugen af dagbøger. Foreløbige undersøgelser viser, at patienter, der har fået ført dagbog, klarer sig bedre efterfølgende og har en nedsat stressfaktor.

Et meget vigtigt udbytte for patienten er at se, at der hele tiden har været nogen, der kerede sig om en både pårørende og personale. Man har ikke været alene, siger Ingrid Egerod.

Endnu mangler man bred evidens for effekten på for eksempel forekomsten af posttraumatisk stress. Men det er netop ved at blive undersøgt i en stor international undersøgelse med deltagelse fra seks lande, herunder Danmark, under ledelse af Ingrid Egerod. Hun forventer resultaterne i løbet af det næste halve år.

Intensivsygeplejerske Randi Hansen er dog ikke i tvivl om den positive effekt:

For mig er brugen af dagbøgerne essensen af sygepleje: At få muligheden for at tage hånd om hele mennesket. Vi kan alt det tekniske og fysiske, men det er vigtigt at få sjælen med. Livet skal ikke bare reddes det skal også leves bagefter.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -
En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -
En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -
En personlig dagbog, ført af personalet omkring den syge patient, kan udfylde hullerne i den tabte tid og dermed hindre, at patienten får livslange traumer. -