De kommer i små bølger. Pendlere og hjemvendte rejsende med rullende kufferter i hælene stimler sammen på rulletrappen på vej ned til togperronen ved Kastrup Lufthavn med kurs mod Sverige.
Skulder mod skulder giver de sig til at forcere et utal lag vintertøj for at finde den nødvendige dokumentation, mens rulletrappen langsomt bærer dem nærmere den nyopførte grænsekontrol.
Men lige så hurtigt som bølgerne kommer, lige så hurtigt stilner de af igen, og meget af tiden bliver antallet af passagerer på perronen overgået af danske og udenlandske journalister og sikkerhedsfolk i neongule veste.
”Pas, kørekort eller svensk id,” gentager de seks kontrollører utrætteligt, når passagerer nærmer sig id-sluserne. De fleste glider hurtigt og ubesværet igennem, efter deres id er blevet fotograferet, og ofte er der mere trængsel ved togdørene end ved selve grænsekontrollen. Men netop kravet om, at kun pas, kørekort og svensk id-kort kunne betragtes som gyldig dokumentation, skabte en række udfordringer for flere passagerer i går formiddags.
”Jamen det er jo svensk id,” lyder det frustreret fra en ældre kvinde, da hun bliver afvist med begrundelsen, at hun ikke har den rigtige form for id.
Hendes kort går efterfølgende på omgang til endnu en kontrollør, som drager samme konklusion som sin kollega. Tredje gang viser sig dog at være lykkens gang for kvinden, da endnu en kontrollør får kortet i hænderne og påpeger, at der er tale om gyldigt svensk id, og hun får lov til at passere.
Ikke alle er lige så heldige. 19-årige Adnan Al-Jarjes er flygtning fra Syrien og har boet i Danmark i halvandet år. Han er på vej fra Hjørring til Malmø for at besøge en ven, men bliver afvist, selvom han har et konventionspas, som gives til flygtninge med opholdstilladelse i Danmark.
LÆS OGSÅ: FAKTA: Her er de forskellige pas til udlændinge
”Jeg ved ikke, hvorfor de ikke vil lade mig komme igennem. Jeg er flygtning i Danmark og har et rejsedokument. Jeg er taget hele vejen fra Jylland, så jeg er træt og lidt chokeret. Men nu må jeg tage tilbage til Hjørring,” siger han.
Foran nedgangen til perronen står 20-årige Lea Delepeleer, der også er strandet i Danmark. To betjente nærstuderer den unge kvindes id-kort, efter hun blev afvist ved grænsekontrollen, fordi hun ikke har pas, kørekort eller svensk id med sig. I stedet har hun et fransk billed-id.
Hun er udvekslingsstuderende og læser på universitetet i Lund i Sverige. Selvom hendes id-kort er officielt udstedt af de franske myndigheder og har kunnet få hende med flyet fra Italien til Danmark, kan hun ikke få lov til at rejse med toget hjem til Sverige.
”De vil have et pas, men jeg har ikke noget med mig. Jeg har kun mit franske id-kort. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Der er vel samme kontrol i busserne til Sverige, og jeg har ikke råd til en taxa,” siger hun opgivende, mens hun trasker med de to betjente ned på perronen i et sidste forsøg på at komme gennem kontrollen.
Til sidst må hun give fortabt. Hverken politi eller DSB's medarbejdere kan hjælpe hende. Et øjeblik overvejer hun, hvad en taxa mon vil koste, men henkaster hurtigt tanken. Hendes sidste mulighed er at søge mod den franske ambassade.
”Jeg vidste ikke, at det ville være et problem for mig at komme tilbage til Sverige. Nu håber jeg, de kan hjælpe mig på ambassaden,” siger hun, mens hun sætter kursen mod metroen. Godt et kvarter efter, hun har forladt lufthavnen, får kontrollørerne imidlertid en ny melding: Nu kan de godt godtage andre nationale id-kort end svenske. DSB's trafikinformationschef Tony Bispeskov finder det uheldigt, at flere er strandet på grund af usikkerhed vedrørende gyldigt id.
”Det er en ny situation for os alle, men vi er kommet godt fra land. Der har været nogle udfordringer undervejs med hensyn til, hvilken form for id, der gælder. Det er de svenske myndigheder, der definerer reglerne for gyldigt id. Retningslinjerne har ændret sig undervejs, og vi kommunikerer dem ud, så hurtigt vi kan,” forklarer han.
I den anden af landet, godt 200 kilometer i fugleflugtslinje fra Kastrup, vajede Dannebrog og de øvrige skandinaviske flag som vandrette duge i den kraftige vind ved den dansk-tyske grænse i Kruså i går eftermiddag.
Normalt er flagene her den eneste velkomst til de nordgående bilister, men i går var det et større opbud af danske betjente og et midlertidigt skilt med udråbstegn og et gult chikanebump, der sprang i øjnene. I deres lysende refleks-jakker stod betjentene på begge sider af vejen og tvang bilisterne helt ned i tempo. Langt de fleste fik lov til at køre videre, efter at være blevet kigget lidt an, men med jævne mellemrum blev en bil vinket ind til siden, og passagerne bedt om at vise pas.
”Vi laver afpassende stikprøvekontrol,” som vicepolitiinspektør Palle Linné fra udlændingekontrolafdelingen ved Sønderjyllands Politi udtrykte det, da han holdt et kort improviseret pressemøde for de mange journalister og fotografer, der var mødt frem ved grænsen.
Han fortalte også, at der i de kommende dage vil være politi til stede overalt langs den 67 kilometer dansk-tyske grænse og at der er tilkaldt forstærkninger fra andre politikredse i Danmark.
”Vi kigger efter mennesker, der ikke har lovligt ophold i Danmark”, sagde han og talte om en særlig ”næse”, som betjentene navigerer efter, når de laver stikprøvekontrol.
En af de bilister, der slap glat igennem, var Anne Margrethe Jensen fra Brædstrup, der sammen med sin mand Lars Henrik Jensen havde været på en af deres jævnlige ture over grænsen efter cigaretter og øl.
”Det er i orden, at de står her, for vi bliver nødt til at stoppe flygtningene på en eller anden måde. For os er det ikke noget problem, at vi skal køre lidt langsommere, men for pendlerne er det sikkert irriterende,” sagde hun.
Katrine Hoop, der er aktiv i det lokale hjælpearbejde over for flygtningene på banegården i Flensborg, mener derimod, at er tale om en form for apartheidsystem, når Danmark indfører stikprøvekontrol ved grænserne.
”Det er jo de mørklødede mennesker, der bliver viftet ind”, som hun siger.
Hun kalder det grotesk, at Danmark nu bruger ressourcer på grænsekontrollen. De penge kunne være langt bedre anvendt til at skabe bedre forhold for verdens flygtninge, siger Katrine Hoop.