Det var ikke kun danske børnefamilier, der fulgte med, da en et år gammel løve i går blev dissekeret i Odense Zoo.
Internationale medier som The Guardian, Huffington Post og BBC havde på forhånd omtalt begivenheden, og flere dækkede også selve dissekeringen, mens udenlandske borgere kom med kritiske kommentarer om barbarisme på sociale medier.
Kritikken og omtalen er endnu et eksempel på, hvordan Danmark i internationale øjne er blevet et sted, hvor uskyldige dyr dræbes på urimelig vis.
Dette er i høj grad en konsekvens af dissekeringen af den to år gamle giraf Marius i København Zoo sidste år, siger direktør for den danske afdeling af organisationen World Animal Protection, Gitte Buchhave.
”Danmark ikke et land, der ses specielt negativt på, når det kommer til dyrevelfærd. Men det er korrekt, at, man i udlandet særligt efter Marius-sagen er og har været opmærksomme på Danmark, når det kommer til dissekering af dyr og dyreunger i zoologiske haver.
Jeg så gerne et større fokus på avl af dyreunger i zoologiske haver, frem for hvad der sker, når de er døde. Men det er der åbenbart mange i udlandet, der ser anderledes på, hvilket kan skyldes en kulturforskel.”
Siden Marius-sagen har udenlandske borgere og medier også fulgt med, da det kuld løveunger, den netop dissekerede løve var en del af, blev aflivet i Odense Zoo på grund af pladsmangel, og da radioværter fra Radio24syv denne sommer i direkte sendetid dræbte en kanin med en cykelpumpe.
Ligeledes var den internationale reaktion på de færøske grindedrab i år mere koordineret end tidligere med utallige opfordringer til regeringen om at stoppe drabene.
Marc Bekoff, der er tidligere professor i biologi ved University of Colorado og forfatter til bøger om dyreadfærd og -etik, har selv skrevet flere indlæg om giraffen Marius og de fire løveunger.
Ifølge ham er Danmark blevet et internationalt symbol på at dræbe og dissekere dyr.
”De har sensationaliseret det og gjort det til en offentlig forestilling på en meget arrogant måde - som om de virkelig er ligeglade med, hvad folk tænker. Andre zoologiske haver gør måske det samme, men de står ikke offentligt frem og gør opmærksom på sig selv på den måde.”
Ifølge Jes Lynning Harfeld, der forsker i dyreetik ved Center for Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet, er det netop den danske tradition for at være meget åben om, hvad man gør, der har gjort de danske sager så store i udlandet.
”I mange lande holder man forsøgslaboratorier hemmelige, og zoologiske haver ville aldrig nogensinde melde ud, at de dræbte dyr, der var i overskud.
Så der er egentlig tale om en lille ting, som vi selv serverede for offentligheden, og som med hjælp fra internettet og sociale medier har grebet om sig,” siger han og tilføjer, at den danske praksis blandt andet kan støde i USA, hvor man mange steder undgår ved at give dyrene præventionsmidler.
En anden forskel mellem Danmark og særligt USA og Storbritannien er det overordnede syn på dyr, siger professor i dyreetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe.
”I Storbritannien har man et mere sentimentalt forhold til dyr, og i USA har man en dobbeltmoralsk politisk korrekthed, hvor man ikke taler dyrevelfærd i landbruget, men går meget op, at man ikke må slå kæledyr og vilde dyr ihjel,” siger han og tilføjer, at opmærksomheden dog ikke vil have nogen større betydning for synet på Danmark.
”Mange kan godt se, at der er noget sympatisk ved, at de fleste danskere ikke sætter dyr i kasser, men siger, at dyr er dyr. Det giver et dårligt ry hos de politisk korrekte dyrevenner, men det skal vi ikke se som et stort problem."
