Danmark har været moderne længe

Mellem 1900 og 1950 skete der afgørende nyt inden for både folkestyre, folkesundhed, folkekirke, folkeskole og folkeforførelse. Bogen ”Danmark bliver moderne” beskriver 50 år med teknologisk og mental revolution

I 1934 blev Danmark bundet sammen af Lillebæltsbroen, der også fungerer fint som symbol på den nationale samling og rivende teknologiske udvikling, der prægede årene 1900-1950. - Alle fotos: Scanpix.
I 1934 blev Danmark bundet sammen af Lillebæltsbroen, der også fungerer fint som symbol på den nationale samling og rivende teknologiske udvikling, der prægede årene 1900-1950. - Alle fotos: Scanpix.

Hvad vil det sige at være et moderne menneske? Jo, nogle vil måske slå på, at det vigtigste er, at man som individ har demokratiske rettigheder og indflydelse.

Andre fokuserer mere på videnskab og teknologi og siger, at det moderne kommer til udtryk ved alle de nye store indsigter og opdagelser, som har gjort menneskets liv lettere. Vi fragtes rundt i bil, i tog og med fly. Til det huslige får vi hjælp af køleskabe, støvsugere, vaskemaskiner og andre bekvemme hjælpemidler. Sygdomme, som før kostede liv, kan bekæmpes eller kontrolleres, takket være medikamenter som penicillin og insulin.

Atter andre mener, det er kendetegnende for det moderne liv, hvor stor en rolle information og underholdning har fået. Via radio, tv og internet er vi koblet på verden hjemme i vores egen stue. Og populærkultur i form af film, popmusik, ugeblade og tegneserier optager vores fritid, som der er blevet meget mere af.

Og endelig er der dem, der mener, at moderniteten ikke så meget er alle vores nye transportmidler, husholdningsmaskiner og underholdningskilder som selve den forandring, der er sket inde i vores hoveder. Vi er mere fri til at indrette os, som vi vil.

Debatten og kunsten har stort set ingen grænser for, hvad man kan tænke og udtrykke. Afhængigheden af andre er blevet mindre. På godt og ondt.

Hvornår blev vi så egentlig moderne? Jo, det har Folkeuniversitetet i Aarhus og Aarhus Universitetsforlag et meget klart bud på, selvom modernisering selvfølgelig er en gradvis proces. I den nye bog ”Danmark bliver moderne” påviser 30 forskere og vidensformidlere - langt hovedparten ansatte på Aarhus Universitet - hvordan de helt store gennembrud på en lang række områder fandt sted i den første halvdel af det 20. århundrede.

Måske kommer vi aldrig nogensinde til at se danskernes liv blive så markant forandret, som det blev mellem 1900 og 1950. Meget har selvfølgelig udviklet sig videre siden 1950, men fortællingen om det moderne Danmark er faktisk ved at være en gammel historie, konkluderer bogen.

”For mange vil det måske være overraskende at opdage, at alt det nye i virkeligheden er op mod 100 år gammelt. Det er omkring dette tidspunkt, mange af de samfundstræk, vi genkender som de moderne, etablerer sig,” siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier ved Aarhus Universitet og en af bogens bidragydere.

Han suppleres af historikeren Niels Wium Olesen, som siger, at bogens titel måske ikke er så original, men til gengæld er den ret præcis.

”Det er en meget vigtig periode i både vores lands og verdens historie. Vi gennemlever to blodige verdenskrige, men også en utrolig social, økonomisk og kulturel fremgang. Vi har en industrialisering og urbanisering af landet, der slår igennem i denne periode, og vi rykker på mange måder tættere sammen som nation end nogensinde. Der var stadig markante forskelle på by og land, men slet ikke så store som før. Det er derfor, at vi på bogens omslag har et foto af mennesker på Lillebæltsbroen. Broen fungerer som metafor for det land, som bindes sammen på en lang række nye måder,” forklarer han.

”Danmark bliver moderne” er udgivet som optakt til Folkeuniversitetets vidensfestival Århundredets Festival den 4.-13. marts, og som i år netop handler om perioden 1900-1950. Festivalen er hvert år siden 2012 dykket ned i en historisk periode for at vise, hvordan fortiden er med til at forme og inspirere os.