Den nye regering står over for en stor udfordring, hvis den vil forfølge sin erklærede ambition i regeringsgrundlaget om at arbejde mod fattigdom og begrænse uligheden.
LÆS OGSÅ: Organisationer er enige om ny fattigdomsgrænse
Nye tal fra EUs statistiske bureau, Eurostat, viser, at andelen af fattige er fordoblet i Danmark mellem 2001 og 2010 fra 4 procent til 7,9 procent. Dertil kommer, at der har været en konstant stigning i antallet af fattige - hvilket adskiller sig fra udviklingen i de øvrige nordiske lande. Både i Norge, Finland og Sverige er fattigdommen faldende.
Det har været en ganske bevidst politik siden 1999 under først Nyrup-regeringen og så de to VK-regeringer, at man er gået efter at gøre de dårligst stillede fattigere. Det er årsagen til, at vi har set flere og flere fattige, siger Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i fattigdom.
Han peger på, at udviklingen i Danmark hænger sammen med, at der har været en stigende tendens til at mene, at fattigdom er selvforskyldt. Derfor er først og fremmest de laveste overførselsindkomster blevet sat ned og ned gennem indførelsen af starthjælp, 450 timers-regel og kontanthjælpsloft i den hensigt, at når folk blev tilstrækkeligt fattige, ville de finde et arbejde.
Regeringen har en stor udfordring i at bringe fattigdom tilbage som et tema i den offentlige debat. Den tidligere regering vægrede sig fuldstændigt ved at diskutere fattigdom, og det har afgjort haft en betydning for, hvordan udviklingen er forløbet. Det kræver fokus at gøre noget ved fattigdom, siger Morten Ejrnæs.
Det viser blandt andet erfaringerne fra Norge, hvor fattigdommen ifølge Eurostat begyndte at vende i 2007. Dengang var 7,2 procent nordmænd fattige, nu er tallet nede på 6,1 procent. Faldet skyldes en målrettet indsats, vurderer cand.polit. Finn Kenneth Hansen fra Casa, Center for Alternativ Samfundsanalyse.
Norge har haft en fattigdomskommission, som har lagt et program for, hvordan man kunne bekæmpe fattigdommen. Det har haft konkret betydning, men det har også smittet af på hele tilgangen til fattigdom, siger han.
Samme erfaringer har man fra Holland og England, som i modsætning til Danmark også har haft faldende fattigdom. Begge lande har arbejdet målrettet med at bekæmpe fattigdom. Holland for eksempel gennem årlige fattigdomsrapporter.
Når der er blevet talt forholdsvis lidt om fattigdom i Danmark, skyldes det efter Finn Kenneth Hansens mening, at det nærmest er kommet lidt bag på danskerne, at der er fattigdom i det danske samfund.
Fattigdommen og uligheden er faldet i Danmark uafbrudt siden Anden Verdenskrig. Midt i 1990erne begynder den at stige, og det har den gjort lige siden. Men det er som om, at vi ikke rigtigt har opdaget det endnu. Det kommer bag på os, at det er noget, vi skal forholde os til, siger han.
Regeringens afskaffelse af fattigdomsydelserne er dog et første skridt på vejen, hvis færre mennesker skal være fattige i Danmark, mener Jonas Juul, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det er ikke nok til at afskaffe fattigdommen, men det er en rigtig begyndelse, siger han.
Jonas Juul peger på, at en mere aktiv socialpolitik og især en kraftig hjælp til fattige familier med børn vil være en god ide.
Det er så vigtigt, hvis vi vil fattigdommen til livs, at vi bryder cirklen, hvor et barn risikerer selv at blive fattig, fordi det ikke har samme muligheder som sine jævnaldrende. En computer til skolearbejdet. Kontingenter til idrætsklubben.
Hvem er fattig
EUs tal for fattigdom tager udgangspunkt i medianindtægten i et samfund. Medianindtægten er den indkomst, man har, hvis der er 50 procent, der tjener mere end en selv, og 50 procent, der tjener mindre. En form for mellemindkomst. Fattig er man, hvis man kun har halvt så mange penge til rådighed, som personer med denne medianindkomst. I Danmark betyder det, at man er fattig, hvis man har cirka 8.450 kroner til rådighed efter skat per måned.