Udlandet vil opdrage børn ligesom danskerne

Danske børn opdrages i særlig grad gennem leg frem for præstation og tillid frem for pres. Måske vigtigst af alt opdrages de til at værne om fællesskabet ved hjælp af det unikke danske fænomen ”hygge”. Tilsammen gør det dem mentalt robuste og følelsesmæssigt trygge og glade. Modelfoto Foto: djoronimo - Fotolia / Iris

Vores opdragelseskultur er så unik, at andre lande gerne vil lære af den, mener forfattere til ny bog, der sælges i hele verden. Bogen tegner dog et billede, som er i forfald, siger fagfolk

Vi har fået en ny eksportvare: Den danske måde at opdrage børn på. En ny bog om det særlige ved den danske opdragelseskultur er indtil videre solgt til mindst 19 lande gennem et af verdens største forlag, Penguin Random House. Flere steder er den genstand for stor diskussion, bliver brugt som undervisningsmateriale eller som udgangspunkt for en bevægelse mod at ændre den lokale måde at opdrage på.

”Det er ret vildt. For det er jo danske kerneværdier, som andre kulturer åbenbart mener at kunne lære af,” siger den danske familiebehandler og psykoterapeut Iben Sandahl, som er den ene af de to forfattere bag bogen ”The Danish Way of Parenting” (”Den danske måde at opdrage på”).

Det er hendes amerikanske medforfatter Jessica Alexanders møde med den danske kultur, som har rejst det centrale spørgsmål i bogen: Er der egentlig en særlig dansk måde at opdrage på? Og er den medvirkende til, at danskerne siden 1973 er kåret til verdens lykkeligste folk næsten hvert eneste år?

Ja og ja, konkluderede de efter flere års faglig research og indsamling af konkrete eksempler. Danske børn opdrages i særlig grad gennem leg frem for præstation og tillid frem for pres. Måske vigtigst af alt opdrages de til at værne om fællesskabet ved hjælp af det unikke danske fænomen ”hygge”. Tilsammen gør det dem mentalt robuste og følelsesmæssigt trygge og glade. Det er en stærk grobund for et lykkeligt liv som voksen.

”Vores måde at opdrage på er langt mere anderledes fra andre landes, end de fleste nok regner med. Vi har bare ikke haft tradition for at sætte ord på, hvad det er, vi gør, og derfor har vi måske en tendens til ikke at være særlig bevidste om, hvad der egentlig virker godt. Det håber jeg, at bogen kan hjælpe med,” siger Iben Sandahl.

Uden at have læst bogen endnu er familievejleder gennem 31 år Lola Jensen begejstret for, at nogen omsider tør beskrive den særligt danske måde at opdrage på. Det har især Janteloven indtil nu holdt fagfolk fra at gøre, og det er derfor meget sigende, at det er en amerikaners betragtninger, som er grundlaget for bogen.

”Det er vildt interessant, for det er oplagt, at vores opdragelse og lykkefølelse hænger tæt sammen. Og vi trænger i dén grad til at få beskrevet vores opdragelseskultur, så vi kan udnytte den mere aktivt over for dem, som har svært ved at finde en god måde at opdrage på. Samtidig kan bogen forhåbentlig være med til at gøre opmærksom på, at vores opdragelse er i forfald. Forældre i dag er generelt mindre nærværende end tidligere, så vi skal stramme os an, hvis nutidens danske børn også skal føle sig som verdens lykkeligste, når de bliver voksne,” siger hun.

Dr.phil. Per Schultz Jørgensen har forsket i børns udvikling og dannelse i mere end 40 år. Han anerkender, at der er en særlig dansk eller i hvert fald skandinavisk måde at opdrage på, som sigter mere på børns sociale trivsel, end det er tilfældet i mange andre lande. Og det har appel i en verden, som mange steder er præget af stor utryghed. Men det er farligt at tage bogens succes som bevis på, at vi har fundet opskriften på den gode opdragelse, påpeger han:

”Succesen er snarere udtryk for, at de nordiske lande generelt har et godt navn i verden i forhold til frigjorthed, selvstændighed og demokrati, og så er det jo forjættende, hvis vores opdragelseskultur kunne være forklaringen. Med til historien hører bare, at rigtig mange børn og unge har det skidt, får anti-depressiv medicin og diverse diagnoser. Hvis vi nogensinde har haft nøglen til lykken, er vi ved at miste den igen,” siger han.