Dansk kulturarv er ved at forsvinde på de vestindiske øer

Bygningerne på de vestindiske øer, som bærer tydelige præg af dansk bygningskultur, er i hastigt forfald. Ambitiøst dansk projekt kommer bygningerne til undsætning

Bygnings Frednings Foreningen BYFO står i spidsen for et ambitiøst projekt, som med støtte fra den danske stat i første omgang skal totalrenovere to bygninger i hovedstaden Charlotte Amalie og i Christiansted. Her billede fra hovedstaden.
Bygnings Frednings Foreningen BYFO står i spidsen for et ambitiøst projekt, som med støtte fra den danske stat i første omgang skal totalrenovere to bygninger i hovedstaden Charlotte Amalie og i Christiansted. Her billede fra hovedstaden. Foto: Henning Bagger/Scanpix.

En markant del af Danmarks kulturhistorie er i færd med at forsvinde. Går man rundt på øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, som indtil 1917 hed Dansk Vestindien, er mange stednavne stadig danske.

Men bygningerne, som bærer tydelige præg af dansk bygningskultur, er i hastigt forfald. Og bevidstheden om, at de tre øer gennem mere end 250 år var en særdeles vigtig del af riget, er ved at blive glemt – både på øerne og i Danmark.

Derfor står Bygnings Frednings Foreningen BYFO nu i spidsen for et ambitiøst projekt, som med støtte fra den danske stat i første omgang skal totalrenovere to bygninger i hovedstaden Charlotte Amalie og i Christiansted.

De skal blive til henholdsvis et nyt nationalmuseum og en ny arkitekt- og håndværksskole. Tanken er at styrke kendskabet til øernes historie og samtidig gøre de lokale håndværkere i stand til at genopbygge og vedligeholde deres historiske arv og identitet, forklarer formand for BYFO, Birthe Iuel.

Projektet har et budget på godt 135 millioner kroner, og første skridt blev taget forleden, da danske arkitektstuderende rejste til øerne, der i dag er en del af USA, for at begynde opmålingerne. Der er foreløbig kun rejst penge til forundersøgelser, men Birthe Iuel håber, at både staten, fonde og private virksomheder kan se perspektiverne i at bevare den kultur, som på mange måder har påvirket det hjemlige Danmark væsentligt.

”Vi glemmer jo, at Charlotte Amalie gennem flere årtier faktisk var Danmarks næststørste by. Vi glemmer, at de enorme fortjenester skabt gennem sukkerproduktion på øerne har betalt en lang række af de mest prestigefyldte bygninger i København. Og så glemmer vi ikke mindst, at de byer, forter, kirker og plantager, som stadig findes, men er i ruiner, udgør en unik dokumentation af en helt særlig periode af Danmarks historie,” siger hun.

Det er dog ikke tilfældigt, at øerne har fået lov til at forfalde. De ødelægger nemlig vores fælles fortælling om Danmark som en lille uskyldsnation, mener lektor i historie og samfundsforhold på Aarhus Universitet, Michael Böss. Han glæder sig over, at der nu kommer fornyet fokus på Danmarks fortid som kolonimagt og slavehandler.

”Vi har skabt et fejlagtigt billede af Danmark som et racehomogent samfund, og måske derfor har vi nogle gange svært ved at se nuancerne blandt dem med en anden etnisk oprindelse. De bliver bare fremmede. Her kan et fornyet fokus på øerne åbne for en ny forståelse af vores fortid og dermed af vores nutidige selvopfattelse.”