De færreste er klar over det, men vi befinder os midt i en global naturkatastrofe. Det er sket fem gange tidligere i jordens historie i form af meteornedslag, voldsomme vulkanudbrud og drastiske klimaændringer, men denne gang er mennesket årsagen. Måske derfor sker katastrofen uden større bevågenhed, selvom resultatet er det samme: Dyre- og plantearter uddør lige nu med en hastighed, der er 100 til 1000 gange hurtigere end forventet i en stabil, geologisk periode.
Så dystert ridses naturens aktuelle tilstand op i en ny, stor undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser. For første gang nogensinde har en forskergruppe videnskabeligt evalueret de dele af naturens mangfoldighed, der er sårbare over for menneskelige påvirkninger, blandt andet udviklingen i skove, ved kyster, moser og søer. I 47 procent af tilfældene er livet og processerne der i tilbagegang. Det gælder ikke mindst dagsommerfugle, fisk og frøer, og det er stærkt foruroligende, mener vice-direktør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess:
"Der er tale om reel masseuddøen, og det er udelukkende menneskets skyld. Vores måde at leve på har beskåret og spredt naturen, men det positive er, at vi så også har muligheden for at gøre det godt igen."
Flere natureksperter stiller sig dog skeptiske over for, om danskerne – og politikerne – er villige til at gribe den mulighed. For det bliver ikke gratis, understreger biolog og forfatter Michael Stoltze.
"Vi er jo netop endt i denne situation, fordi der generelt ikke er den store bevidsthed om, hvad der sker i naturen. Der er ingen diskussion om balancen mellem at beskytte og benytte naturen, og der mangler en overordnet plan med nogle mål og nogle midler, fordi vi mangler almen dannelse om natur. I stedet har forurening og klimaet taget hele dagsordenen, og derfor bliver det svært at overbevise befolkningen og dermed også politikerne om, at vi skal bruge en hel del penge på at få en mere varieret natur," siger han.
Lektor i bioetik Mickey Gjerris fra Roskilde Universitet har skrevet ph.d. om danskernes natursyn, og også han er skeptisk over for, hvor stor pris vi egentlig sætter på naturen. For vi lever i en grådighedskultur, hvor der åbenbart hverken er plads til den lille, grønne klokkefrø eller til en bæredygtig måde at producere fødevarer på.
"Naturudviklingen er ikke bare forbrugernes eller landmændenes skyld, det er et samfundsproblem. Vi er nødt til at blive enige om eksempelvis at betale mere for vores mad, så den kan være mere bæredygtig. Og vi er nødt til at stille flere krav til, hvad man må gøre ved naturen. Vi mennesker skal lære at få øje på naturen igen, for vi er nogle vandaler, når vi bevæger os rundt derude i øjeblikket," siger han.
Rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser fik i går både miljøorganisationer og oppositionen i Folketinget til at angribe regeringens miljøpolitik. Miljøminister Karen Ellemann (V) valgte at kalde rapporten "inspirerende" trods det dystre budskab og bebudede en ny strategi i foråret til bevarelse af mangfoldigheden i den danske natur. Hun pegede blandt andet på landbruget som en vigtig del af løsningen.