Dansk støtte til FN-opgradering af Palæstina

Blockbuster-butik i Glendale i Californien i

Danmarks stilling i spørgsmålet er fortsat uvis. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har endnu ikke bekendt kulør, da regeringen arbejder på en fælles tilslutning fra lande i Norden og EU. Foto: Christian Als Denmark / Scanpix

Mens udenrigsministeren er afventende i spørgsmålet om Det Palæstinensiske Selvstyres nye status i FN, er der i Folketinget opbakning til at stemme for

Om to dage vil Det Palæstinensiske Selvstyres præsident, Mahmoud Abbas, anmode FNs Generalforsamling om at opgradere selvstyrets status i verdensorganisationen. Målet er at blive såkaldt ikke-medlem observatørstat, en status svarende til den som Vatikanet har i dag. Abbas anmodning vil trods modstand fra Israel og USA højst sandsynligt blive godkendt, da et stort flertal blandt FN-landene på forhånd har tilkendegivet deres opbakning.

Danmarks stilling i spørgsmålet er dog fortsat uvis. Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har endnu ikke bekendt kulør, da regeringen arbejder på en fælles tilslutning fra lande i Norden og EU.

LÆS OGSÅ: FN mangler penge til Syriens krigs-ofre

Hos de øvrige regeringspartier er der opbakning til et dansk ja. Opgraderingen kan styrke moderate kræfter hos palæstinenserne og fremme en fredelig tostatsløsning, lyder det fra både De Radikale og Socialdemokraterne.

Hvis de moderate palæstinensere bliver udraderet af eksempelvis Hamas, får Israel i udgangspunktet en modstander, som ikke ønsker en fredeligt forhandlet tostatsløsning, men en kamp mod Israel om det territorium, de opfatter som palæstinensisk. Det vil være tragisk, også for Israels sikkerhed. Fra en samlet betragtning er opgraderingen derfor noget, vi i udgangspunktet støtter, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod (S) og understreger, at det er vigtigt med en bred opbakning til aftalen fra andre lande i Norden samt EU.

Venstre og Enhedslisten støtter ligeledes et dansk ja. Venstre har dog et krav om, at selvstyret til gengæld skal modtage statsløse palæstinensere fra Danmark. I Dansk Folkeparti fraråder man imidlertid et dansk ja.

Det er en elendig idé, som vil være med til at forplumre hele processen og være et slag i ansigtet på Israel, ligesom USA har bedt os lade være, siger partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, der dog vil acceptere en blank stemme, fordi man derved viser støtte til en tostatsløsning, men ikke en opgradering af selvstyrets status i FN.

Freden i konflikten kommer gennem aftaler imellem Israel og Palæstina og ikke mellem Palæstina og alle mulige andre lande. Hvis man vedtager dette i FN, tager man ikke et stort skridt fremad, men et skridt tilbage, fordi man udsætter dagen, hvor de to parter sætter sig ved forhandlingsbordet. Desuden er man inde på at give en faktisk anerkendelse af et land, hvis grænser og forhold man ikke engang kender. Et land, som er i total splittelse og uden samling. Det er for tidligt, siger Søren Espersen.

Jeppe Kofod mener modsat, at palæstinensernes skæbne fra første dag har været et FN-anliggende, helt tilbage til delingsplanen i 1947, og at man fra palæstinensisk side derfor gør ret i at gå til FN.

Den danske regerings tøvende tilgang til afstemningen er helt forståelig, mener lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Når EU ikke ved, hvilket ben man skal stå på, skyldes det blandt andet, at landene er klar over, at et ja ikke løser problemet mellem israelerne og palæstinenserne. Det skaber måske endda flere problemer. Det er en dybt politiseret konflikt, og det er nemmest for Danmark at holde igen med et klart svar. Danmark har ingen stærke interesser i konflikten, og danskerne er delt i spørgsmålet. Så er det nemmere at dukke hovedet og melde pas, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han mener ikke, at en opgradering i FN ændrer palæstinensernes situation.

Det vil hverken føre til en palæstinensisk stat eller til en løsning på konflikten. Der er ingen holdbar løsning på konflikten inden for en overskuelig fremtid.