Christine vil føde barn med en anden kvindes livmoder

Christine Waldorff har allerede pakket tasken, så hun er klar, når der byder sig en mulighed for at få en ...

Christine Waldorff har allerede pakket tasken, så hun er klar, når der byder sig en mulighed for at få en livmoder. Foto: Mette Pabst

Da jeg læste om transplantationerne, blev jeg overvældet af glæde. Pludselig blomstrede håbet
Christine Waldorff

En ny teknik betyder, at sunde livmodere, som i dag kasseres efter kønsskifteoperationer, om få år vil kunne indopereres i kvinder uden livmoder. Førende svenske ekspert i livmodertransplantationer er begejstret, mens formand for Nordisk Fertilitetsselskab er skeptisk

Den mandag morgen i maj, Christine Waldorff vågnede på opvågningsstuen på Rigshospitalet, vidste hun endnu ikke, at hendes liv var forandret for altid. Da hun et par timer forinden havde fået narkosemasken over ansigtet, var hun ikke særligt bekymret for operationen.

Hun havde netop fået stillet diagnosen endometriose efter flere års smerter i underlivet. Diagnosen betød, at noget af det slimhindevæv, der skulle sidde i livmoderen, var rykket ud i bughulen. Lægerne ville fjerne det med en hurtig kikkertoperation. Ikke noget at bekymre sig om, forsikrede de hende.

Men da hun vågnede efter operationen og så sin mors, lægens og sygeplejerskens alvorlige ansigter, vidste hun, at noget var galt.

”Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig,” sagde lægen til hende. Den dårlige var, at hun ikke havde endometriose. Hun havde kræft. En aggressiv kræfttype, der havde ædt løs af hendes underliv i flere år. Christine Waldorff stivnede i hospitalssengen. ”Den gode nyhed er,” fortsatte lægen, ”at vi har fjernet det hele.”

”Jeg kan huske, at jeg spørger, hvad han mener med det hele. Han fortæller mig, at kræften var overalt. De har fjernet min livmoder, mine æggestokke og mine æggeledere.”

Christine Waldorff havde kun et eneste spørgsmål til lægen: ”Kan jeg få børn?”.

”Da lægen rystede på hovedet, brød min verden sammen,” fortæller hun.

Christine Waldorff har altid vidst, at hun selvfølgelig skulle have børn. Hun skulle bare lige have en uddannelse. En god kæreste. Et ordentlig job.

”Og pludselig som 31-årig var chancen taget fra mig. Nu kunne jeg bare ikke få børn mere.”

Hun er ikke alene. 5951 danske kvinder fik sidste år fjernet deres livmoder. Langt de fleste i så sen en alder, at de allerede havde fået de børn, de skulle have. Men nogle, som Christine Waldorff, får fjernet livmoderen, før de har haft mulighed for at realisere børnedrømmen.

Og når først livmoderen er taget ud, er der ikke noget at gøre. Ikke i Danmark, i hvert fald. For her i landet er der ingen, der udfører livmodertransplantationer - altså muligheden for at få en anden kvindes livmoder transplanteret ind i kroppen.

Anderledes står det til i Sverige. Her har overlæge og professor ved Göteborg Universitet Mats Brännström forsket i livmodertransplantationer siden 1999. Indtil videre har ni livmodertransplantationer ført til fire fødsler, og endnu en er på vej. Nu åbner han for, at danske kvinder også kan få en livmodertransplantation.

Det kræver dog, at man har et nært familiemedlem med en livmoder, de vil donere. Nogle kvinder vil derfor ikke have muligheden for at få en transplantation ene og alene fordi, de ikke har nogen donor.

Men samtidig smider vi op imod 20 velfungerende livmodere væk hvert år. Det sker på gynækologisk afdeling på Rigshospitalet, hvor man som et led i kønsskifteoperationer fjerner livmodere fra kvinder, der ønsker at blive mænd. De livmodere kan bruges af kvinder, der mangler en, siger Mats Brännström.

”Det ville være en oplagt mulighed at bruge transmænd (tidligere kvinder, red.), der alligevel ville have fjernet deres livmoder, som donorer,” mener Mats Brännström.

En af de nuværende mænd, der har fået fjernet deres livmoder, er Niels Jansen. Han er født som kvinde, men har altid identificeret sig som mand. Han har i løbet af de seneste fire år fået foretaget et fuldt fysisk kønsskifte, hvor han blandt andet har fået fjernet sin livmoder.

I dag er han ærgerlig over, at han ikke fik muligheden for at give sin livmoder til en, der havde brug for den. En som Christine Waldorff.

Niels Jansen begyndte først at føle sig tilpas i sin krop, da han 2012 begyndte at tage det mandlige kønshormon testosteron. Derfor var det heller ikke en svær beslutning for ham at skille sig af med sin livmoder.

”Jeg ville aldrig komme til at bruge den. Jeg vidste, at jeg ikke skulle have børn, så i virkeligheden var den mest af alt i vejen,” fortæller han.

Han er dog ked af, at hans livmoder ikke kunne have hjulpet en anden med at få børn. ”Der er jo ikke tale om dna, som med sæd og æg, men bare et hylster for fosteret. Det ville jeg da gerne have givet til en, der havde brug for det.”

Hos interesseorganisationen for seksuelle minoriteter LGBT Danmark er man også positiv over for idéen med at lade transmænd donere deres livmoder.

”Jeg synes, det er en rigtig god idé. Jeg tror, at de fleste vil være glade for at vide, at deres livmoder kan hjælpe et andet menneske,” siger Linda Thor Pedersen, der er transpolitisk talsperson for LGBT Danmark.

Christine Waldorff ville ønske, at hun kunne have fået Niels Jansens gamle livmoder. Eller en livmoder fra en anden, der ville af med sin. Da hun et år efter sin operation hørte om Mats Brännströms forskning og de succesfulde graviditeter i Sverige, kontaktede hun ham straks for at høre, om hun var egnet til at være med i projektet.

”Da jeg læste om transplantationerne, blev jeg overvældet af glæde. Pludselig blomstrede håbet. Den lille mulighed for, at jeg måske stadig kunne føde mit eget barn. Det var fantastisk,” fortæller Christine Waldorff.

Men ikke alle er lige begejstrede for de svenske livmodertransplantationer. Anja Pinborg, overlæge ved Hvidovre Hospital og formand for Nordisk Fertilitetsselskab, synes ikke, at man bør udsætte donorer for en så risikabel operation.

”Normalt, når man donerer organer, er der tale om livsvigtige operationer. Det er der ikke her. Og så skal man spørge sig selv, om det er risikoen værd,” siger Anja Pinborg.

Og selvom tanken om at lade transmænd donere deres livmoder er sympatisk, synes Anja Pinborg ikke, at det er forsvarligt, før operationstiden er mindsket betragteligt.

”Det tager kun halvanden time at operere en livmoder ud ved en kønsskifteoperation i dag, fordi livmoderen kan kasseres bagefter. Så en transplantation er en meget større operation, også for transmænd,” fortæller hun.

Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, sammenligner debatten om livmodertransplantationer med de debatter, vi har om både organdonation og fertilitet, der ifølge Jacob Birkler er nogle af de mest sprængfarlige etiske debatter herhjemme. Derfor mener han også, at det er helt naturligt at diskutere de etiske spørgsmål ved livmodertransplantationer.

”Der er selvfølgelig hensynet til kvinden, men også hensynet til anden part, som skal gennemgå en krævende operation,” forklarer Jacob Birkler.

Og så skal man ifølge ham også kigge på, om det overhovedet giver mening med en så krævende operation, når der er andre alternativer.

”Handler det om at få børn, vil nogle mene, at der er lettere måder, som for eksempel adoption,” siger han.

Mats Brännström erkender, at operationen for donor i dag er risikabel. Derfor arbejder han og hans forskerhold på at forkorte operationen væsentligt. Han forventer, at operationen om få år kun vil tage et par timer. Endnu kortere ved operation på transmænd, da lægerne kan tage æggestokkene med ud på samme tid.

Og bliver operationerne først så korte, tror Anja Pinborg på, at vi vil begynde at se livmodertransplantationer herhjemme også.

Men der kan gå mange år, før danske læger selv begynder at udføre livmodertransplantationer. Og så længe har Christine Waldorff ikke. Derfor har hun allerede pakket tasken. For hende ligger drømmen om børn i Sverige.

”Jeg har allerede aftalt med Mats Brännström, at jeg kan komme til en forundersøgelse til efteråret for at se, om jeg kan passe ind i programmet. Mit største ønske er at føde mit eget barn. Og hvis ikke jeg kan det i Danmark, så kan jeg måske få lov i Sverige,” siger hun.