Indoperering af elektroder i hjernen, som skaber elektrisk gennemstrømning, når de bliver stimuleret, kan ifølge forsøg i blandt andet Canada og Belgien hjælpe stærkt forpinte, depressive patienter. Og nu ønsker også danske læger at lave forsøg med metoden kaldet "dyb hjernestimulation". En af dem er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Forskning professor Poul Videbech:
"I udlandet har man haft imponerende resultater, hvor mennesker er kommet i arbejde igen efter ikke have fungeret i 10-15 år. Elektroderne kan fjernes igen, og dermed er der ikke tale om et ødelæggende indgreb," siger Poul Videbech, der har ansøgt om godkendelse til et kontrolleret forsøg med metoden.
Ud af de 200.000 danskere, der lider af depression, kan omkring 20 procent ikke hjælpes med de nuværende behandlingsmetoder. Dyb hjernestimulation er afprøvet på under 100 patienter på verdensplan, men mange danske psykiatere og neurokirurger skeler interesseret til metoden, uanset at psyko-kirurgi rent historisk har et belastet ry som behandlingform.
"Selvfølgelig kan der være bivirkninger, men disse mennesker har prøvet alt: medicin, psykoterapi og endog elektrochok uden effekt. De kan ikke leve eller fungere, og for manges vedkommende truer selvmordet. Derfor er det uetisk ikke i det mindste at undersøge det nøjere i Danmark," siger Poul Videbech.
Dyb hjernestimulation adskiller sig fra tidligere teknikker - som for eksempel det forkætrede hvide snit - blandt andet ved, at man ikke skærer noget over i hjernen, og at man kan fjerne elektroderne igen. En lignende teknik har siden 1996 været anvendt på patienter med Parkinsons sygdom af blandt andre Niels Sunde, overlæge på neurokirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital. Han mener dog ikke, at man uden videre kan overføre metoden til psykiatrien:
"Der er en række etiske overvejelser, vi må gøre, når vi står med en kirurgisk behandling, der kan ændre komplekse kredsløb i hjernen, der er afgørende for vores psyke. Det er ikke urealistisk at forestille sig, at vi med elektroder kan ændre og forbedre mange funktioner i den raske hjerne, for eksempel hukommelse og indlæringsevne, og så er vi for alvor havnet på en glidebane med uoverskuelige og skræmmende konsekvenser."
Jesper Vaczy Kragh er post.doc. ved Medicinsk Museion på Københavns Universitet. Han har netop skrevet bogen "Det hvide snit" om de 4500 hjernekirurgiske operationer på psykiatriske patienter i perioden 1939 til 1983, hvilket giver Danmark verdensrekorden i antallet af hvide snit pr. indbygger:
"Uanset at indgrebet har en anden karakter, så går man jo ind i hjernen, og det er altid forbundet med en risiko. Og man kan jo spørge, hvor det egentlig stopper. Bliver det andre typer patienter på længere sigt? Man kan se på historien om psyko-kirurgi, at man er startet et sted, men det har udviklet sig til at blive brugt til alt muligt andet. Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke ukritisk kaster sig ud i det en gang til, men holder sig for øje, hvad der skete før i tiden."
DepressionsForeningen synes, resultaterne fra udlandet giver håb. Formand for foreningen Karen Margrethe Nielsen fortæller, at hendes egen mormor i sin tid fik det hvide snit:
"Sporene skræmmer, ja, men jeg er ikke betænkelig ved de nye behandlingsmetoder. Indgrebene kan jo ikke foretages, uden at patienten giver tilsagn, og jeg synes, det tegner meget lovende."
Sundhedsstyrelsen er netop ved at nedsætte et særligt udvalg, der skal tage stilling til ansøgningen om forsøg med dyb hjernestimulation.