Danskere har et dvask forhold til pinsen

Trods pinsefisk, udendørs gudstjenester og højtidsundervisning ved mange ikke, hvad pinsen er. Teologer uenige om, hvorvidt det er et problem

Selvom mange danskere mødes til pinsefrokoster og andre traditioner i pinsen, ved mange alligevel ikke, hvorfor vi fejrer pinse.
Selvom mange danskere mødes til pinsefrokoster og andre traditioner i pinsen, ved mange alligevel ikke, hvorfor vi fejrer pinse. Foto: BERTRAND BECHARDMAXPPP.

Alle ved, hvorfor vi holder jul, de fleste ved, hvorfor vi fejrer påsken. Værre ser det ud med danskernes viden om den tredje store kristne højtid, pinsen. Selvom pinsen er kirkens fødselsdag og selve årsagen til kristendommens udbredelse, er det teologers klare indtryk, at en stor del af danskerne har en meget lille eller slet ingen viden om pinsen. Tidligere undersøgelser af danskernes forhold til pinsen viser ligeledes, at op mod to tredjedele af danskerne ikke ved, hvorfor vi markerer pinsen nu på søndag.

LÆS OGSÅ: Helligånden er blevet sat i skammekrogen

Nogenlunde sådan ser billedet stadig ud, vurderer Leise Christensen, teolog og lektor ved Teologisk Pædagogisk Center.

De fleste danskere ved ikke, hvad pinse er, og i forhold til jul og påske er den utroligt dårligt belyst. Når den står så svagt, skyldes det uden tvivl pinsens manglende folkelige forankring og pinsens meget luftige indhold, siger Leise Christensen med henvisning til, at det ifølge den bibelske fortælling er Helligånden, der gør disciplene i stand til at tale alverdens sprog og dermed udbrede kristendommen.

Leise Christensen påpeger, at der både i undervisningen af konfirmander og minikonfirmander er kommet et større fokus på pinsen, og at præster og sognemedhjælpere forsøger at tage fat om ondets rod, men understreger også, at man som kirke eller folkeskole for den sags skyld ikke uden videre kan pådutte folk en tradition.

Det er leder af Grundtvig-Akademiet, Birgitte Stoklund Larsen, enig i.

Det er lige for at sige, at det er skolens, kirkens eller historikernes skyld, at folk ikke ved mere, men jeg mener også, at folk selv har et ansvar. Det er et problem, at man går så åndløs rundt i det danske samfund og ikke er nysgerrig på, hvorfor det er, man har en fridag. Det er mærkeligt, at man kan være så uinteresseret i den verden, vi lever i. Uanset, om man er kristen, buddhist eller muslim, synes jeg, det er en dvask og dorsk måde at gå igennem livet på, siger hun.

Ikke alle teologer mener dog, at det er et problem, at danskerne dårligt ved, hvad pinse er. Teolog, ph.d. Lars Sandbeck synes egentlig, det er i orden, at ikke alle kan helligdagenes betydning på fingrene.

Folk ved generelt mindre, end de nogensinde har gjort om den kristne kultur, og man kan overveje, om det er så vigtigt, at de ved, hvad pinsen er. Samfundets transformation har gjort, at man ikke går op i den slags længere, og det er måske heller ikke så slemt. Der er vigtigere aspekter i den kristne tradition end at kunne den kristne kalender udenad. Man kan overveje, om det er der, man skal sætte kræfterne ind.

Budskabet om, at Gud ikke kun sidder oppe i himlen, men er med os i det jordiske liv, behøver ikke at blive knyttet op på en bestemt højtid. Det er underordnet. Det er budskabet og ikke højtiderne, der er vigtige. Jeg synes ikke, man skal pibe for meget over, at folk ikke kender pinsen, siger Lars Sandbeck.

Roskildes biskop Peter Fischer-Møller præsenterede forleden dette års pinsefisk, rødspætten, som et led i at gøre pinsen mere kendt blandt danskerne ud fra devisen om, at folk husker med maven. Selvom langtfra alle danskere kender pinsen, synes han ikke, der er grund til at sige, at kirken ikke gør nok for dens udbredelse.

Det interessante er ikke, hvem der har ansvaret, men hvad der sker, og jeg synes faktisk, der er sket noget de seneste 10 år. Vi er i højere grad begyndt at tale med hinanden om, hvad vi tror på. Det er blevet tydeligere, at kirken er mere end tradition og også handler om fællesskab.Både kirkeligt og folkeligt er fællesskabet afgørende. Derfor er der grund til at værne om de fælles helligdage, siger Peter Fischer-Møller.