Danskere har god balance mellem familie og job

Fædre og familieliv. Der er en god relation mellem far og

Et stort flertal af danskerne er godt tilfredse med deres arbejdstid, viser et netop offentliggjort tidsstudie af danskernes arbejdstid og familieliv gennemført af Rockwool Fonden på baggrund af 6000 interviews med repræsentativt udvalgte danskere. Scanpix Denmark

Der er med jævne mellemrum debatindlæg og kronikker, der lykkes med at fremstille især de danske børnefamilier som helt urimeligt hårdtarbejdende og spændt for, men billedet er altså et andet.
Jens Bonke, seniorforsker

Den pressede børnefamilie er måske knap så presset som hidtil antaget. Ny undersøgelse viser, at flertallet af danskerne er tilfredse med det antal timer, de lægger på arbejdsmarkedet, og godt kan få arbejdstid og familieliv til at gå op

To fuldtidsjob, tre børn i alderen et til ni og et hus og en have, der også skal passes. Skemaet er mildest talt fyldt hos ægteparret Kamilla og Lars Calmar, der begge arbejder som malersvende for en mellemstor virksomhed i København. Alligevel er der ingen af de to, der har planer om hverken nedsat tid eller fleksjob. De er nemlig godt tilfredse med de 37 timer, de hver især lægger på arbejdsmarkedet hver uge.

Og parret er ikke alene om den indstilling. Et stort flertal af danskerne er nemlig godt tilfredse med deres arbejdstid. Det viser et netop offentliggjort tidsstudie af danskernes arbejdstid og familieliv gennemført af Rockwool Fonden på baggrund af 6000 interviews med repræsentativt udvalgte danskere. Godt tre fjerdedele svarer her, at de er tilfredse med deres arbejdstid, mens den sidste fjerdedel ønsker sig enten færre eller flere arbejdstimer.

Analysens resultater slår en pæl igennem de forlydender, der med jævne mellemrum kommer frem i medierne om, at store dele af arbejdsstyrken synes, at de arbejder alt for meget, siger en af forskerne bag tidsstudiet, seniorforsker ved Rockwool Fondens Forskningsenhed og ph.d. i økonomi Jens Bonke:

”Der er med jævne mellemrum debatindlæg og kronikker, der lykkes med at fremstille især de danske børnefamilier som helt urimeligt hårdtarbejdende og spændt for, men billedet er altså et andet. Danskerne - også dem med børn - er langt overvejende tilfredse med deres arbejdstid, og de, der ønsker at skrue op eller ned for timerne, lykkes langt hen ad vejen med at bringe sig selv i en situation, så tilfredsheden stiger,” siger han.

Kommunikationsdirektør og medstifter af Familiepolitisk Netværk Karen Lumholt føler sig ikke overbevist af Rockwool Fondens resultater. Hun hæfter sig i stedet ved tidligere opinions- og interviewundersøgelser udført specifikt blandt småbørns-forældre, der viser, at op mod 70 procent ønsker sig mere fleksible arbejdstider og bedre muligheder for at gå ned i tid i den periode, børnene er små.

”Jeg er helt sikker på, at pillede man forældrene - især småbørnsforældrene - ud og spurgte dem specifikt til deres arbejdstidsønsker, så ville man få et andet resultat. Dem, det gør rigtigt ondt på, er de veluddannede kvinder, der gerne vil bruge deres uddannelse, men ønsker at gå ned i tid eller tage en pause, mens børnene er små. Det er dem, der mister deres greb i arbejdsmarkedet eller helt må opgive deres karriere,” siger Karen Lumholt.

Det fremgår af Rockwool Fondens undersøgelse, at mens mænds arbejdstid ikke påvirkes, når der er børn i husstanden, så falder arbejdstiden med omkring 1 time om dagen for kvinder i samme periode.

Det rykker dog ikke nævneværdigt ved hverken kvinders eller mænds tilfredshed, selvom der blandt det mindretal, der ønsker at gå ned i tid, er en overvægt af kvinder, siger seniorforsker Jens Bonke.

”At det ofte er de meget privilegerede i fleksible og dermed også ret familievenlige stillinger, der har travlt med at skrive om, hvor travlt de har, skævvrider ikke bare det generelle billede af tilfredshed, men også, at det er et helt andet segment, nemlig de enlige forsørgere og de uuddannede forsørgere, der i realiteten kan have langt større udfordringer med at få arbejdstid og familieliv til at gå op,” siger han.

Og det giver sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal ham ret i. Det er den talende klasse, de højt privilegerede og veluddannede, der fører ordet i debatten om børnefamiliernes vilkår på arbejdsmarkedet, og de taler først og fremmest om sig selv, siger hun.

”For manges vedkommende tror jeg, det handler langt mere om, at de har svært ved at stå ved deres valg, end om de vilkår, de er underlagt. De fleste kan faktisk indrette sig på en måde, så de kan få timer og familieliv til at gå op, men det kræver jo, at de er villige til at gå på kompromis med andre ting: Rejser, den fine adresse og for en tid måske også karrieren,” siger Birthe Linddal og fortsætter:

”Dermed ikke sagt, at vi ikke kan have visioner og ambitioner om et arbejdsmarked, der i endnu højere grad tager hensyn til de forældre, der ønsker at arbejde mindre, fordi de i en periode vil have tid til den mindst ligeså vigtige opgave, det er at yde omsorg for deres børn. Men målet må netop være at have visioner for et nyt system fremfor at kritisere et, der fungerer ret hensigtsmæssigt for langt de fleste.”