Danskere kan nu købe en rugemor i Sverige

Israelsk firma har startet formidling af rugemoderskab for barnløse i Norden. Det svenske tilbud kan tvinge Danmark til en lovændring

I dag er det blevet betydeligt lettere for danskere at få kontakt til en rugemor i Sverige.
I dag er det blevet betydeligt lettere for danskere at få kontakt til en rugemor i Sverige.

Par og enlige danskere, der ønsker at få børn via en rugemoder, såkaldt surrogatmoderskab, har længe måttet rejse til lande som Indien eller Mexico for at finde et firma, der formidler surrogatmoderskab, men det er nu blevet betydeligt lettere.

I dag kan man nemlig nøjes med at tage et smut til Sverige for at få kontakt til en rugemor.

Det israelsk-ejede firma Tammuz International Surrogacy har åbnet en afdeling i Stockholm, hvor det i midten af maj afholdt det første informationsmøde med deltagelse af omkring 50 ufrivilligt barnløse.

Firmaet tilbyder en særlig nordisk pakke, hvor enlige og par uanset seksuel orientering kan få tilbudt en rugemor. Tammuz står for kontakt til en klinik i enten Ukraine eller USA, hvor de finder en rugemor, og hvor befrugtningen bliver udført. Senere tilbydes kunderne juridisk bistand og vejledning af det Göteborg-baserede firma Napoleon jurister.

Firmaet vil alene tage sig af svenske sager, mens anden juridisk bistand skal hentes ind fra de øvrige nordiske lande.

Staffan Sörenson, der er direktør for Napoleon jurister og var med til at oprette den svenske afdeling af Tammuz, forklarer, at der kan gå over et år, før de første børn ankommer.

Det kan nemlig tage lang tid at finde en egnet kvinde til at bære barnet og få ordnet det praktiske med kundernes rejse til klinikken, hvor befrugtningen finder sted.

Når graviditeten er gennemført, vil juristerne hjælpe med at skaffe dna-bevis for faderskabet og erklæringer fra rugemødrene om, at de er indforståede med at give barnet fra sig.

”Vi har set et voksende behov og en stor usikkerhed forbundet med surrogatmoderskab, og derfor træder vi til for at hjælpe med det juridiske og lette bekymringerne for parrene, der for manges vedkommende har ventet i årevis på at få børn,” fortæller Staffan Sörenson.

I Sverige er det modsat Danmark ikke ulovligt at formidle kommercielt surrogatmoderskab, men der kan i begge lande være problemer med at få tilkendt forældremyndigheden og skaffe de såkaldte surrogatbørn statsborgerskab.

Mikkel Langvad Raahede, der er formand for den danske surrogatforening Dare, glæder sig over det svenske tiltag, som han mener udstiller et behov for at ændre den danske lovgivning.

”Det er godt, at danske barnløse nu kan nøjes med at tage til Sverige for at blive hjulpet, og det kan være med til at skabe tryggere rammer om processen. Jeg ser det svenske initiativ som et forbillede, og jeg håber på, at det kan få de danske politikere til at forstå, at der her er et område, hvor vi halter bagefter,” siger han.

Ifølge organisationen RFSU (Rigsforbundet for seksuel oplysning) kommer mindst 50 børn årligt til Sverige som rugebørn. I Danmark er tallet uvist, men advokat Louise Traberg Smidt fra advokatfirmaet Adacta oplyser, at firmaet mindst en gang om ugen modtager henvendelser fra danskere, der ønsker juridisk støtte i sager om surrogatmoderskab.

Hun forudser, at muligheden for at rejse til Sverige for at få hjælp kan påvirke danske politikere til at ændre lovgivningen.

”Vi ser jo altid til de andre skandinaviske lande, så når Sverige åbner for formidling af rugemoderskab, vil det have en afsmittende effekt i Danmark,” siger advokaten.

Hun tror ikke, at det svenske tilbud vil få antallet af danskere, der vælger rugemoderskab, til at eksploderer, men vurderer, at en del vil foretrække et svensk firma frem for et østeuropæisk eller sydamerikansk.

”Usikkerheden over, om pengene forsvinder, og om kontrollen af de enkelte surrogatklinikker er i orden, fylder meget hos mange, og derfor vil det for nogle skabe større tryghed, at det er svenskere, der står bag,” forklarer Louise Traberg Smidt.

Advokat Tyge Trier , der også hjælper par med juridisk bistand i sager om rugemoderskab, er enig. Han tror, at det svenske surrogat-tilbud kan få flere danskere til at tage springet fra overvejelse til handling og håber, at det kan bane vej for en dansk liberalisering på området.

”For dem, jeg hjælper, er tilgængeligheden, sproget og sikkerheden for, at de sociale, sundhedsmæssige og økonomiske vilkår for rugemoderen og barnet er i orden, helt afgørende. Jeg har par, der i dag rejser hele vejen til Ukraine eller Indien, og der oplever mange en stor sproglig og kulturel barriere. Derfor tror jeg, at mange vil foretrække at få kontakt gennem et svensk firma, hvor de lettere og bedre vil kunne afgøre, om de har tiltro til konceptet,” siger han.

Thomas Ploug, der er medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet, vurderer ligeledes, at det svenske kontor kan få flere danskere til at vælge surrogatmoderskab som en vej ud af barnløshed.

”Der er ingen tvivl om, at det vil øge antallet, at det er blevet nemmere at etablere kontakten til et firma. Det genrejser også diskussionen om, hvorvidt man skal indføre sanktioner mod kommercielt rugemoderskab eller lovliggøre det,” siger han.

Ploug er modstander af kommercielt rugemoderskab, men forklarer, at de svenske regler kan bringe Danmark i en vanskelig situtaion.

”Hvis de nu åbner et kontor i Malmø, så har vi balladen. På den ene side kan man skride ind med sanktioner, men man vil jo heller ikke ramme barnet, og derfor kan vi havne i en situation, hvor vi må overveje, om det overhovedet giver mening at have et forbud,” siger Thomas Ploug.

”Det er godt, at danske barnløse nu kan nøjes med at tage til Sverige for at blive hjulpet, og det kan være med til at skabe tryggere rammer om processen. Jeg ser det svenske initiativ som et forbillede, og jeg håber på, at det kan få de danske politikere til at forstå, at der her er et område, hvor vi halter bagefter,” siger han.

Ifølge organisationen RFSU (Rigsforbundet for seksuel oplysning) kommer mindst 50 børn årligt til Sverige som rugebørn. I Danmark er tallet uvist, men advokat Louise Traberg Smidt fra advokatfirmaet Adacta oplyser, at firmaet mindst en gang om ugen modtager henvendelser fra danskede, der ønsker juridisk støtte i sager om surrogatmoderskab. Hun forudser, at muligheden for at rejse til Sverige for at få hjælp kan påvirke danske politikere til at ændre lovgivningen.

”Vi ser jo altid til de andre skandinaviske lande, så når Sverige åbner for formidling af rugemoderskab, vil det have en afsmittende effekt i Danmark,” siger advokaten.

Hun tror ikke, at det svenske tilbud vil få antallet af danskere, der vælger rugemoderskab, til at eksploderer, men vurderer, at en del vil foretrække et svensk firma frem for et østeuropæisk eller sydamerikansk.

”Usikkerheden over, om pengene forsvinder, og om kontrollen af de enkelte surrogatklinikker er i orden, fylder meget hos mange, og derfor vil det for nogle skabe større tryghed, at det er svenskere, der står bag,” forklarer Louise Traberg Smidt.

Advokat Tyge Trier, der også hjælper par med juridisk bistand i sager om rugemoderskab, er enig. Han tror, at det svenske surrogat-tilbud kan få flere danskere til at tage springet fra overvejelse til handling og håber, at det kan bane vej for en dansk liberalisering på området.

”For dem, jeg hjælper, er tilgængeligheden, sproget og sikkerheden for, at de sociale, - sundhedsmæssige og økonomiske vilkår for rugemoren og barnet er i orden, helt afgørende. Jeg har par, der i dag rejser hele vejen til Ukraine eller Indien, og der oplever mange en stor sproglig og kulturel barriere. Derfor tror jeg, at mange vil foretrække at få kontakt gennem et svensk firma, hvor de lettere og bedre vil kunne afgøre, om de har tiltro til konceptet,” siger han.

Thomas Ploug, der er medlem af Det Etiske Råd og professor i etik ved Aalborg Universitet, vurderer ligeledes, at det svenske kontor kan få flere danskere til at vælge surrogatmoderskab som en vej ud af barnløshed.

”Der er ingen tvivl om, at det vil øge antallet, at det er blevet nemmere at etablere kontakten til et firma. Det genrejser også diskussionen om, hvorvidt man skal indføre sanktioner mod kommercielt rugemoderskab eller lovliggøre det,” siger han.

Ploug er modstander af kommercielt rugemoderskab, men forklarer, at de svenske regler kan bringe Danmark i en vanskelig situtaion.

”Hvis de nu åbner et kontor i Malmø, så har vi balladen. På den ene side kan man skride ind med sanktioner, men man vil jo heller ikke ramme barnet, og derfor kan vi havne i en situation, hvor vi må overveje, om det overhovedet giver mening at have et forbud,” siger Thomas Ploug.