Danskere skal kunne sige nej til forsøg på genoplivning

Et flertal i Det Etiske Råd ønsker at udvide den enkeltes selvbestemmelse ved livets afslutning, så det for alle uanset alder bliver muligt at sige nej til forsøg på genoplivning

 Et flertal i Det Etiske Råd mener, at alle habile mennesker skal kunne frasige sig retten til genoplivning efter at have talt med en læge om sagen, mens et mindretal mener, at retten kun skal gælde mennesker, der er syge eller ”mætte af dage”, som rådet skriver.
Et flertal i Det Etiske Råd mener, at alle habile mennesker skal kunne frasige sig retten til genoplivning efter at have talt med en læge om sagen, mens et mindretal mener, at retten kun skal gælde mennesker, der er syge eller ”mætte af dage”, som rådet skriver. . Foto: Morten Flarup/Polfoto.

En ældre og helbredsmæssigt svækket mand var indlagt på en genoptræningsafdeling. Under en samtale med den praktiserende læge gjorde manden det klart, at hvis han skulle falde om med hjertestop, så måtte personalet endelig ikke ”gøre noget”, for i den situation ville han have lov at dø.

Efter samtalen bad sygeplejersken lægen notere mandens ønske i journalen, men det ønske afviste lægen med den begrundelse, at han ikke vurderede, at den ældre mand var alvorligt syg eller uafvendeligt døende.

Det virkelige eksempel indgår i Det Etiske Råds nye udtalelse om livets afslutning, hvor det anbefales, at lovgivningen ændres, så vi hver især får større selvbestemmelse over livets afslutning og får mulighed for at sige nej til genoplivning ved hjertestop.

Rådets 17 medlemmer er enige i forslagets principielle linjer. Et flertal i rådet mener, at alle habile mennesker skal kunne frasige sig retten til genoplivning efter at have talt med en læge om sagen, mens et mindretal mener, at retten kun skal gælde mennesker, der er syge eller ”mætte af dage”, som rådet skriver. I dag er det kun uafvendeligt døende, der på forhånd kan frabede sig behandling i et livstestamente.

”Alle danskere uanset alder bør kunne sige nej til genoplivning. Men man skal vurderes af en læge. Lægen spørger så ind til ens motiver og informerer om genoplivning. Den samtale har tre formål: Lægen får afklaret, hvad denne persons bekymringer er ved genoplivning, den enkelte får information om muligheder og risici, og man får afklaret, om dette faktisk er en person, der kan tage vare på sig selv og træffe en sund beslutning, det vil sige, at personen for eksempel ikke er psykisk syg,” siger formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

Han tror ikke, at mange raske 25-årige vil vælge at fraskrive sig muligheden for genoplivning, og derfor mener han, at retten skal gælde for alle.

Han peger på, at retten til at frasige sig behandling er et fundamentalt princip i sundhedsvæsenet allerede.

”Det er en ret til at sige nej, ligesom hvis en person med en somatisk sygdom siger nej til penicillin. Det ligger i naturlig forlængelse af princippet i vores sundhedssystem om, at man kan frasige sig behandling.”

Overlæge Mogens Skadborg fra Respirationscenter Vest i Aarhus er enig i, at retten til at frasige sig genoplivning bør gælde alle danskere uanset alder.

”Det er en naturlig del af borgernes selvbestemmelsesret. Et alderskriterium er helt umuligt. Da jeg selv som læge var tilknyttet et plejehjem i 1980’erne, var den mest friske en beboerrådsformand, der var fyldt 90 år. Det vigtigste kriterium bør være, at den pågældende er habil og har forstået, hvad et nej til forsøg på genoplivning indebærer, og at det i en samtale med lægen afklares, at den pågældende ikke lider af for eksempel depression,” siger Mogens Skadborg, der også understreger, at personer, der har sagt nej til forsøg på genoplivning, løbende skal kunne ændre beslutningen.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser på plejehjem, at ældres ønske om aktiv dødshjælp kan svinge meget, for menneskelivet er vægelsindet,” siger Mogens Skadborg.

Hanne Duffy er leder af plejecentret Blomstergården i Slagelse med 120 beboere fra 65 år og op til 102 år, hvoraf mindst tre fjerdedele er ramt af en eller anden form for demens. Plejehjemslederen ser flere etiske problemer, hvis beboerne siger nej til forsøg på genoplivning.

”Vi oplever, at vores beboeres tilstand kan svinge meget. Den ene måned går det måske ikke så godt med helbredet og humøret, men den næste måned går alt meget bedre, og pludselig oplever beboeren, at der alligevel er noget i livet, man gerne vil have med. Hvis den ældre fraskriver sig muligheden for genoplivning, er det vigtigt, at det hyppigt bliver drøftet, om beslutningen stadig står ved magt. Vi har oplevet, at flere beboere er blevet genoplivet, men vi har ikke oplevet, at nogen har fortrudt det,” siger Hanne Duffy, der kun sjældent oplever, at beboere på Blomstergården ikke ønsker at leve mere.

Et mindretal i Det Etiske Råd er enige i, at det skal være muligt at frasige sig genoplivning, med den begrænsning, at det kun bør være en mulighed, når man er såkaldt ”mæt af dage”. Ifølge Bolette Marie Kjær Jørgensen, der er medlem af Det Etiske Råd og presserådgiver i Vejen Kommune, skal dette forstås som et alderskriterium, men uden en præcis aldersgrænse.

”Med mæt af dage mener vi i den gammeltestamentlige forståelse: At man er gammel og har levet et fuldt liv ligesom Abraham. Ellers synes vi, at hjælpepligten bør gå forud. Hvis en person får hjertestop, når han er 45 år og far til to små børn, synes vi, der er en anden situation, end hvis personen er 95 år og hjertestoppet mere kan ses som en nådig død,” forklarer hun.

Bolette Marie Kjær Jørgensen er helt på det rene med, at ”mæt af dage” hverken er et begreb, der plejer at optræde i medicinske eller juridiske fagtekster. Til gengæld mener hun, at det er et kriterium, som er til at forsvare og forstå.

”Det er et elastikbegreb, men jeg tænker ikke, at man kan være mæt af dage, hvis man er under 80 år. Når man er yngre, mener jeg ikke, man bør have den tanke, men bør i stedet tage livet på sig. Men både for unge og ældre gælder det, at man er nødt til at tage samtalen om, hvordan man forestiller sig, at livet skal slutte,” siger hun.