Den klaprende lyd fra et tastatur og sorte bogstaver, der marcherer frem på computerskærmens hvide dokument, så der gradvist dannes en fortælling. Oplevelsen er kendt af de mange, der har lyst til at skrive skønlitteratur.
Siden 2010 er Forfatterskolen gået fra et ansøgertal på 332 til 440, en stigning på næsten 33 procent, og bare siden juli er der udgivet to bøger og et nyt magasin om det at nedfælde ord på papir. Det drejer sig om magasinet ”Skriveri” af redaktør Jakob Holm og bøgerne ”Skrivning for begyndere” af tidligere rektor for Forfatterskolen Pablo Llambías samt ”6 stjerner - fra bogdrøm til bestseller” af Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht.
Det er den nyudnævnte rektor for Forfatterskolen Jeppe Brixvolds fornemmelse, at der generelt er en øget interesse for kreative fag og derfor også en øget interesse for at søge ind på Forfatterskolen.
”Der har nok altid været mange, der har skrevet skønlitteratur, for det er en mulighed for at få afløb for tanker og følelser. Men hvor arbejdet måske tidligere endte i skrivebordsskuffen, tør folk nu i højere grad stå ved deres kunstneriske ambitioner. På det område har vores kultur ændret sig,” mener han.
Jeppe Brixvold peger også på, at det stigende ansøgertal til uddannelsen kan skyldes de mange skrivekurser, der efterhånden skyder op både fysisk og på nettet. ”På kurserne er der en klar bevidsthed om Forfatterskolens eksistens, og jeg tror, det er en ambition for mange at ville søge ind på skolen senere hen,” siger han.
t af disse skrivekurser står forfatter og journalist Heidi Korsgaard bag. Hun ejer Skriveværkstedet, der blandt andet udbyder kurser og individuel sparring til forfatterspirer.
Virksomheden har eksisteret i 10 år, og Heidi Korsgaard konstaterer, at hun har oplevet en stigende efterspørgsel på særligt den individuelle bogvejledning. Her får skribenten hjælp til eget manuskript frem for at få kendskab til generelle skriveredskaber, som ofte dominerer kurserne.
Langt de fleste, uanset valg af undervisningsform, har aldrig udgivet en bog før, men har drømmen om at blive forfatter og sælge mange bøger, fortæller hun.
”Jeg oplever, at mange deltagere har en stresset hverdag, hvor de savner et frirum til at gøre noget helt andet og har en romantisk forestilling om det at skrive en bog. Derudover spiller muligheden for berømmelse også ind, for mange har en drøm om at blive den næste Jussi Adler-Olsen eller J.K. Rowling,” siger Heidi Korsgaard.
Fremtidsforsker Kirsten Poulsen fra firmaet Firstmove, der beskæftiger sig med viden om trends og tendenser, mener, at det at skrive skønlitteratur er et billede på refleksion og eftertanke. Hun kalder det en modreaktion til en hastig dagligdag, hvor alting går stærkt, og livet derfor let kan føles overfladisk.
”Vi har nogle indre tanker og følelser, som ikke er kommet ordentligt til udtryk gennem længere tid. Og nu skal de så ud via litteraturen,” forklarer hun.
Også ekstern lektor i filosofi ved Roskilde Universitet Erik Bendtsen peger på en eksistentiel årsag. Mennesket har behov for at finde tilværelsens mening, og det er netop det, de forsøger, når de skriver skønlitteratur, mener han.