Danskerne kommer lykkeligst gennem kriser

Danskerne er sammen med hollænderne de bedste til at forblive lykkelige under økonomiske kriser

"I Danmark er lykkeniveauet stort set ikke faldet, selvom arbejdsløshed og økonomisk smalhals har indfundet sig," siger Christian Bjørnskov.
"I Danmark er lykkeniveauet stort set ikke faldet, selvom arbejdsløshed og økonomisk smalhals har indfundet sig," siger Christian Bjørnskov. Foto: Esbin-Anderson.

Det er ingen nyhed, at danskerne i talrige undersøgelser kåres til verdens lykkeligste folk, men nu viser helt ny forskning, at vi også skiller os ud ved at være de bedste til at forblive lykkelige under økonomiske kriser.

Christian Bjørnskov, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, offentliggør i det kommende nummer af det internationale videnskabelige tidssskrift Journal of Happiness Studies reultaterne af en undersøgelse, hvor han har sammenlignet, hvordan en lang række landes befolkninger har reageret på i alt 94 episoder med økonomisk krise i perioden 1975-2011. Studiet sammenlinger de økonomiske krisers art, og hvordan samfundet var indrettet før og under krisen, med store interviewundersøgelser om befolkningernes tilfredshed med tilværelsen. Og konklusionen er, at danskerne og hollænderne er i særklasse bedst til at komme lykkelige igennem krisen.

I Danmark er lykkeniveauet stort set ikke faldet, selvom arbejdsløshed og økonomisk smalhals har indfundet sig. Jeg vurderer, at det hænger sammen med, at vi har indrettet samfundet på en måde, som gør, at vi hurtigt ændrer forventninger og fokus i forhold til, hvad der er realistisk, siger Christian Bjørnskov.

Han havde selv en forventning om, at faktorer som et retfærdigt retsvæsen og et solidt socialt sikkerhedsnet ville spille en hovedrolle som forklaring på, hvorfor danskerne er så tilfredse. Men efter at have gennemgået 36 års krise- og lykkehistorie konkluderer han, at det er den sparsomme statslige regulering af arbejdsmarkedet og den finansielle sektor, som springer i øjnene. I lande, hvor staten regulerer meget, er befolkningerne tilbøjelige til at bevare urealistisk høje forventninger hvorefter de bliver ulykkelige, når de krakelerer. Sammenlignet med andre befolkninger er vi mindre fastlåst i vores tilværelse, mere indstillet på om nødvendigt at søge nye jobudfordringer og gode til kun at drømme småt, når pengene er små. Og så er det lettere at blive tilfreds.

Vi har i Danmark, hvad nogle amerikanske forskere har kaldt en skizofren økonomi. På den ene side en stor offentlig sektor og et rimeligt socialt sikkerhedsnet. På den anden side et meget fleksibelt arbejdsmarked og en ureguleret finansiel sektor. Mine studier peger på, at det sidste er mindst lige så vigtigt for lykken som det første, siger Christian Bjørnskov.