Danskerne vil bevare lov mod blasfemi

61 procent af alle danskere ønsker at beholde den omstridte blasfemiparagraf. Danskerne har fået stor respekt for det religiøse, siger eksperter

Mens millioner af kristne verden over fejrer påske, hvor Jesus blev anklaget for at spotte gud, fordi han hævdede at være Guds søn, ønsker et klart flertal af danskere at beholde den såkaldte blasfemiparagraf, der beskytter religioner mod gudsbespottelse.

Det viser en ny undersøgelse fra Epinion A/S, hvor knap 1000 danskere er blevet spurgt, om blasfemiparagraffen skal afskaffes. 61 procent af de adspurgte ønsker at bevare paragraffen, og det tal er overraskende højt, siger eksperter.

– Der har været mange debatter om, hvorvidt religioner skal beskyttes mere end andre idéer og systemer. Der har været en tendens til at mene, at det ikke var nødvendigt, og derfor er det interessant, at et flertal af befolkningen faktisk mener, at religioner skal ydes særlig beskyttelse, siger Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og forfatter til bogen "Religion og Menneskeret".

Også Peter Lodberg, lektor i teologi ved Aarhus Universitet mener, at den offentlige debat tilsyneladende ikke har påvirket danskernes holdning til blasfemiparagraffen på trods af, at politikere flere gange har overvejet at afskaffe paragraffen.

– Danskerne har en fornemmelse af, at religion er noget meget væsentligt, og at religiøse følelser spiller en stor rolle. Svarene er udtryk for, at man skal passe på med at forhåne andre, siger Peter Lodberg.

Samtidig afviser hver anden af de adspurgte, at religiøse grupper må finde sig i hån og latterliggørelse, som Jyllands-Posten har argumenteret for i sagen om Muhammed-tegningerne.

Niels-Erik Hansen, centerleder på Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination ser det som tegn på, at vi trods en heftig debat om ytringsfrihed i kølvandet på Muhammedtegningerne alligevel mener, at ytringsfriheden har en grænse.

– Mange har i et øjebliks eftertænksomhed erkendt, at der er grænser for, hvad vi kan tillade os at sige, og at det er op til domstolene at trække den grænse. Sådan er det i et retssamfund, for hvis vi giver helt frit slag,bliver det farligt, siger han.

Religionssociolog ved Aarhus Universitet, Lene Kühle, forklarer, at danskerne i forhold andre europæere tidligere har været mindre tolerante omkring religion og religionsfrihed. Det kan have ændret sig på grund af Muhammed-krisen.

– Forklaringen har tidligere været, at danskerne er så sekulære. Derfor er det meget overraskende, at danskerne alligevel føler, at der nu er behov for en slags Emma Gad for religioner, hvor man har et kodeks for, hvad man kan tillade sig at sige.

I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om, hvorvidt de er enige med statsministeren i, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Her støtter 46 procent statsministeren, mens 26 procent er uenige. Det hænger ifølge Peter Lodberg sammen med, at danskerne ser religion som noget privat, men samtidig har respekt for de religiøse følelser.

– Det viser en fornemmelse for, at mennesker har en urørlighedszone, og at religion hører til den som noget vigtigt. Man kan sige, at religion er en privatsag, og at vi har frihed til at vælge religion til og fra. Det er en frihed, som tallene afslører, at danskerne sætter højt.

bock@kristeligt-dagblad.dk

Læs mere under Danmark og under Leder