Danskerne vil dele lokalhistoriske fortællinger

Et samarbejde mellem 220 lokalhistoriske arkiver, museer og biblioteker åbner nu for, at borgerne kan udveksle den viden om lokalområdet, som ikke finder vej til historiebøgerne

Støder man ind i en ruin på gåturen, kan man via en app slå den op og blive klogere. Her ses Salomons Kapel på Nordbornholm - som kan slås op i Historisk Atlas.
Støder man ind i en ruin på gåturen, kan man via en app slå den op og blive klogere. Her ses Salomons Kapel på Nordbornholm - som kan slås op i Historisk Atlas.

Et meget stort antal danskere er optaget af at kende deres eget lokalområdes historie. Men i en tid, hvor mange flytter rundt i landet, hvor familier splittes geografisk, og hvor færre måske prioriterer at bruge deres tid på at tage hen og snakke med bedsteforældre eller ældre mennesker i kvarteret, kan det være svært at vide, hvor man skal søge sin viden.

Men i dag søsættes et projekt, som går ud på at samle såvel landkort fra gamle dage som alle danskernes lokalhistoriske fortællinger på én fælles internet-platform, HistoriskAtlas.dk. Og visionen er, at enhver dansker via en app på mobiltelefonen kan gå på nettet og skaffe sig viden, når han eller hun på sin vej støder på en lokalitet, der kræver en lokalhistorisk forklaring.

”Det er et paradoks, at vi lever i en tid, hvor der bliver kommunikeret så meget, men gemt så lidt af almindelige menneskers kommunikation. Det betyder, at den viden om Danmark, som ikke finder vej til historiebøgerne, og som traditionelt er blevet delt i familien og lokalsamfundet, risikerer at gå tabt. Derfor opfordrer vi nu alle danskere til at dele deres viden med os og med hinanden,” siger Pernille Schou, arkivar ved Vejle Stadsarkiv og projektleder for HistoriskAtlas.dk

Projektet begyndte for 10 år siden, da nogle medarbejdere på Odense Bys Museer fik den tanke, at en række spændende kort fra gamle dage burde være meget lettere tilgængelige for den brede befolkning og derfor fik dem lagt på internettet. Ud fra denne spæde start har hjemmesiden udviklet sig, så den nu er fælles platform for 220 lokalhistoriske arkiver, museer og biblioteker med adgang til 116 sjældne historiske kort, 20.000 lokalhisto- riske billeder og fagfolks oplysninger om 6000 lokalhistoriske begivenheder.

Men når det nye HistoriskAtlas.dk i dag åbnes af kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) ved et arrangement på Vejle Stadsarkiv, åbnes der for flere helt nye dimensioner. På det tekniske plan bliver platformen opdateret, så den fungerer bedre på en smartphone og iPad. Og som noget helt nyskabende skifter den fra at være et forum, hvor der ligger artikler af museumsfolk og lokalhistorikere, til at være danskernes fælles lokalhistoriske forum, hvor enhver kan bidrage med viden og fortællinger.

”Idéen er, at hvis man går på gaden og undrer sig over, hvorfor det egentlig hedder Enghavevej midt inde i byen, kan man via en app på mobiltelefonen gå ind og se på gamle bykort, hvordan området så ud før, og hvornår gaden fik sit navn,” fortæller Pernille Schou, som oplyser, at Nordea-fonden har givet 2,4 millioner kroner til på denne måde at bevare danskernes lokalhistoriske viden som kulturarv.

Ifølge fondens direktør er forhåbningen, at en flittigt brugt lokalhistorisk platform vil kunne ”styrke vores fælles forståelse af, hvem vi er, og hvad vi er rundet af”.

At der er en stor efterspørgsel efter lokalhistorisk viden, har Pernille Schou både erfaret som projektleder og i sit arbejde som arkivar. De gamle kort bliver flittigt studeret af elever og studerende i alle aldersklasser. Det hastigt voksende antal amatørarkæo- loger, som går på skattejagt med metaldetektorer i lokalområdet, er også meget optaget af at se kort, som kan vise, hvor gamle huse, veje og lokaliteter er, og hvor der for eksempel tidligere lå kæmpehøje. Også professionelle miljøteknikere ser en fordel i at studere lokalområdets historie via de gamle kort. Men for rigtig mange menneskers vedkommende er det netop længslen efter at få viden om, hvad vi er rundet af, som dominerer.

”I vor tid er fortiden ikke noget, vi automatisk får med os, men netop derfor har mange moderne mennesker et stort behov for at søge tilbage i historien,” siger Pernille Schou.