Disse 10 etiske debatter kommer til at fylde i 2016

Flygtningedebatten, prioritering i medicin og dyrevelfærd og klima kommer til at fylde i de etiske debatter i 2016. Foto: Scanpix

Flygtninge, ældreomsorg og vores store kødforbrug. Kristeligt Dagblad har bedt seks iagttagere udpege de etiske spørgsmål, der kommer til at fylde mest i år

Flygtninge
Flygtningestrømmen mod Europa og Danmark fortsætter, og den kan blandt andet udfordre den danske økonomi og kultur. Hvor vi tidligere har haft fokus på, hvorvidt vi har eller ikke har en moralsk pligt til at hjælpe flygtninge, kommer den etiske debat nu i højere grad til at handle om prioritering.

For i takt med at flere er kommet og fortsat kommer til landet, er de fleste nået til en erkendelse af, at vi ikke kan hjælpe alle, uden det får konsekvenser for os selv og vores nærmeste.

Dilemmaet er, hvor meget vi skal ofre for flygtningene, hvis det kan gå ud over vores børns skolegang eller plejen af vores ældre. Vi skal finde en balance, som er moralsk ansvarlig, men også erkende vores begrænsninger.Det er blevet mere klart, at danskernes store forbrug af kød er skadeligt for miljøet, klimaet og for de dyr, der produceres for at blive spist.

Kød
I år kommer vi derfor i højere grad til at diskutere, om vores kødforbrug kan retfærdiggøres, eller om vi skal regulere og begrænse vores ret og lyst til selv at bestemme, hvad vi spiser. Dyrevelfærd, klima og indførelsen af kødfrie dage vil derfor komme til at fylde i den etiske debat.

Klimaforandringer burde i sig selv blive et stort etisk emne i 2016, men på trods af varmere vintre, storme og oversvømmede kældre er klimaet stadig en kompleks størrelse for mange danskere.

Flere har samtidig fået klimakvalme efter den store dækning af klimatopmødet i Paris i slutningen af 2015. Derfor kan danskernes kødforbrug blive en mere konkret indgangsvinkel til at diskutere vores ansvar over for klimaet.

Naturen
Regeringen valgte i 2015 at fjerne randzoner, tillade mere gødning og afskaffe sprøjte- og gødskningsforbud ved sårbare områder som søer, moser og vandløb.

Derudover ønsker regeringen at ændre planloven og naturbeskyttelsesloven, så der gives mulighed for bebyggelse langs kysterne, hvilket vil være en fordel for turistvirksomheder, men også kan give problemer med forurenet grundvand og ødelagt natur.

Økonomisk vækst er altså blevet prioriteret over naturbeskyttelse, og det vil skabe debat i år om vores forhold til naturen og vores plads i den.

Livets afslutning
I år vil borgere, politikere og sundhedspersonale i høj grad komme til at diskutere, hvornår det er rimeligt, at man dør. Fordi vi i dag bliver ældre og har teknologien og medicinen til at kunne leve længe trods sygdom, så frygter flere at blive genoplivet eller holdt i live for længe og under forfærdelige omstændigheder. Derfor efterspørges der i højere grad en vej ud af livet.

Også aktiv dødshjælp vil fortsat være til debat. I de lande, der har lovliggjort dødshjælp, får flere og flere mennesker med psykiske lidelser eller demens hjælp til at dø, og herhjemme vil debatten om dødshjælp blandt andet være båret af et ønske om kontrol over alle aspekter af vores liv.

Supermennesker
Genteknologien CRISPR, hvor man kan klippe dele af et menneskes arvemasse væk, blev af det internationale tidsskrift Science kåret som årets videnskabelige gennembrud i 2015. Forskere undersøger nu, hvordan metoden kan bruges til at fjerne arvelige sygdomme som kræft, muskelsvind, blodsygdomme og cystisk fibrose fra patienters dna, og sidste år kom det frem, at metoden også kan bruges på menneskefostre.

Udviklingen er gået hurtigere end de etiske overvejelser om metoden, og der er ingen retningslinjer for, hvor langt man må gå med at ændre menneskers gener og udvikle dem til supermennesker.

Andre nye teknikker lægger også op til en etisk debat om, hvor langt vi skal gå med at undgå sygdomme hos os selv eller vores børn. For eksempel har en læge lovet at udvikle en teknik i år til at kunne lave en hovedtransplantation på en patient i 2017. En russisk mand med genetisk muskelsvind har meldt sig til at være forsøgspersonen, som skal have opereret sit raske hoved over på en rask krop.

Derudover er det blevet nemmere at fravælge fostre med mulige kromosomfejl takket være den genetiske test NIPT, som i sidste halvdel af 2015 blev taget i brug på flere danske sygehuse. Modsat de moderkageprøver, gravide får tilbudt i dag, er testen ufarlig, og den kan undersøge fostrets kromosomer meget præcist og forudsige, om barnet eksempelvis har Downs Syndrom.

Prioritering af medicin
Ved udgangen af 2015 lagde sundhedsminister Sophie Løhde op til en debat om de stadigt stigende medicinpriser herhjemme. Dermed fortsætter debatten om, hvordan man bør prioritere mellem varme hænder på sygehusene og dyr medicin, som eksempelvis kan forlænge liv.

Under sidste års valgkamp afviste både Socialdemokraternes daværende formand, Helle Thorning-Schmidt, og Venstres Lars Løkke Rasmussen en sådan prioritering i sundhedsvæsnet, men den tone har ændret sig. Nu ved man, at der skal prioriteres, men spørgsmålet er, hvad eller hvem der skal prioriteres fra. Ministeren og interesseorganisationer siger nej til at gøre en patients liv op i kroner, men spørgsmålet er, om det kan undgås.

Værdig ældrepleje
I år skal folketingets politikere diskutere en værdighedspolitik for ældre, som skal ligge klar i løbet af foråret. Emnet er varmt i kommunerne lige nu, da der mangler midler til at sikre den værdige pleje, som interesseorganisationer og borgerne efterspørger. Debatten om værdighed handler om personlig pleje, hygiejne, mad og omsorg, og der hersker en generel holdning om, at standarden i dag er under grænsen for, hvad man kan byde de ældre borgere.

Generelt ulmer spørgsmålet om værdighed i den offentlige sektor. Ud over de ældre kommer vi til at diskutere, hvordan vi bedst behandler vores svageste medborgere som kontanthjælps- og dagpengemodtagere, syge og flygtninge.

Tonen på sociale medier
Stadig mere af den offentlige debat foregår i dag på de sociale medier. Det har på den ene side gjort det lettere for alle borgere at blive hørt, men på den anden side har det også betydet, at tonen i debatten er blevet hårdere.

De sociale medier har skabt en holdningskultur, hvor mennesker er mindre bange for at give deres mening til kende, og hvor der ikke findes nogen decideret kontrol med, hvad man må og ikke må sige eller ytre sig om. Politikere trues, og små problemer vokser sig hurtigt store. Dette udfordrer den gode faglige debat, og spørgsmålet er, hvad der skal stilles op med den udvikling. Hvornår må vi gribe ind, og hvilket ansvar har vi for at fastholde en god debattradition i samfundet?

Sundhedsdata

Danske forskere er blandt de førende i verden, når det handler om kortlægning af menneskers gener. Meget data er allerede samlet, og forskere bliver bedre til at anvende det til at forudsige og forebygge sygdomme. I 2015 meldte Danske Regioner ud, at de ønsker at få kortlagt 100.000 frivillige danskeres fulde genomer, hvilket vil kunne hjælpe til at udvikle personlig medicin til borgerne.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad forskere skal have adgang til borgernes sundhedsdata, og om borgerne skal spørges eller informeres, når deres data bruges.

Nogle mener, at vi skal tage hensyn til forskningen og ligefrem skal se det som en borgerpligt at lade forskere bruge vores sundhedsdata.

Andre mener, vi skal sørge for at beskytte vores private data, og at forskere skal spørge om lov fra gang til gang.

Samtidig stiger efterspørgslen på gentest, som kan vise, hvilke sygdomme man har risiko for at udvikle. Flere virksomheder tilbyder gentest med hurtigere og mere sikre resultater end tidligere, og det rejser spørgsmål om, hvordan man skal håndtere de informationer, man får om sin egen risiko for sygdom.

Individuelt moralsk ansvar
I USA og England har der det seneste år været meget fokus på effektiv altruisme, altså hvad enkeltindivider selv kan gøre i forhold til vanskelige problemstillinger som global fattigdom og flygtninge.

Effektiv altruisme dukker typisk op, når stater på grund af manglende midler eller vilje ikke selv gør nok ved bestemte problemer. Her vil den enkelte borger selv føle sig nødsaget til at træde til og handle.

Herhjemme vil effektiv altruisme også komme til at fylde mere i år på grund af en voksende flygtningestrøm og færre midler til de svage borgere i samfundet. Vi har allerede set, hvordan de frivillige grupper Venligboerne hjælper flygtninge i hele landet, og i takt med, at behovet bliver større, kan man forestille sig, at flere vil tage ansvar.

Dette kan ske ved for eksempel at donere en procentdel af ens indtægt til velgørende forhold, eller ved at tilmelde sig foreninger eller frivillige projekter.

Samme effektive altruisme kan vi også komme til at se inden for global fattigdom, da der sidste år blev skåret i udviklingsbistanden, og inden for klimaet, hvor flere danske mål er droppet.

Fordi staten gør mindre, skal vi overveje, om vi føler, at vi har et moralsk ansvar for at gøre endnu mere selv.

Kilder: Professor i bioetik ved Københavns Universitet Peter Sandøe, etikprofessor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug, professor i etik og medlem af Det Dyreetiske Råd Thomas Søbirk Petersen, teolog og ejer og medstifter af rådgivningsfirmaet Etikos, Christina Busk, lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd Mickey Gjerris og formand for Lægeforeningens etiske udvalg, Lise Møller.