Det starter med en hanrotte. Og fortsætter med en mand. Men det risikerer at ende med, at en kvinde får helbredsporblmer. For det er langt nemmere at bruge både dyr og mennesker af hankøn, når man tester ny medicin til begge køn.
Men medicinen, der fortrinsvis testes på mænd, havner ofte hos kvindelige patienter. Resultatet er flere registrerede bivirkninger hos kvinder, mindre effektiv medicin for kvinder end for mænd og tab af essentiel viden om kønsforskelle i medicinske behandlinger.
Konklusionerne kommer fra en nyligt offentliggjort videnskabelig artikel i det amerikanske lægevidenskabelige magasin The Journal of the American Medical Association.
Og tendensen er den samme herhjemme. Det mener blandt andre Birgit Petersson, lektor ved afdelingen for medicinsk kvindeforskning på Panum Instituttet ved Københavns Universitet. Hun forklarer, at årsagen til de glemte kvindelige forsøgspersoner langt hen ad vejen skyldes en historisk tankegang om den raske, unge mand.
"Traditionen med mænd går langt tilbage. I USA testede man eksempelvis tidligere primært på soldater. Og argumentet har været, at det i dyreforsøg var lettest at teste på hanrotter, fordi de ikke har en hormonel cyklus og så videre," siger hun.
Jens Lykkesfeldt, der er dyrlæge og professor i eksperimental farmakologi og toksokologi på Københavns Universitet, bekræfter, at der blandt andet er tale om hensyn til traditioner, når man vælger kun at bruge dyr af hankøn.
"Når man skal i gang med et medicinsk forsøg, søger man indledningsvis information i den eksisterende videnskabelige litteratur. Historisk set har der været flest forsøg med handyr, hvilket også gælder for mennesker. Så selvom vi forsøger at ændre procedurerne set med nutidens øjne, er vi stadig belastet af fortiden," siger han.
At tendensen med primært at bruge mandlige forsøgspersoner eksisterer i dag, understreges af formand for Sex og Samfund, læge og ph.d. Christian Graugaard, der blandt andet har skrevet leder om emnet i det danske Ugeskrift For Læger.
"I det danske sundhedsvæsen har vi en tendens til at håndtere patienter som ukønnede væsener, og det er uheldigt af mange grunde. Vi har stadig et ideal om, at medicinske forsøg skal udføres på 20-årige mænd, og det er jo temmeligt uhensigtsmæssigt, hvis man er en 80-årig kvinde. Så det er faktisk vigtigt at medtænke mulige forskelle i kvinders og mænds fysiologi og sygdomshåndtering, for det har i sidste ende konsekvenser for, om man kan tilbyde den optimale medicinske behandling," siger han.
Et af de områder, hvor man tydeligt ser konsekvensen af den manglende brug af kvindelige forsøgspersoner, er hjertekarsygdomme. I mange år har de været opfattet som mandesygdomme, men i Danmark dør lidt flere kvinder end mænd af sygdommen, viser tal fra Hjerteforeningen. Alligevel er kun omkring en tredjedel af forsøgspersonerne på området kvinder, fortæller Gorm Jensen, professor og overlæge på Hvidovre Hospitals hjerteafdeling og forskningchef i Hjerteforeningen.
"Det betyder selvfølgelig, at den viden, man har på området, ikke i tilstrækkelig grad bygger på kvinder, og det hænger sammen med, at kvinder typisk rammes af hjertekarsygdomme 10 år senere end mænd," siger han og slår fast, at kvinder i medicinsk forskning ikke kun overses direkte på grund af deres køn, men på grund af deres køns alder.
"Der er ikke tale om en bevidst, diskriminerende handling, når man vælger kvinderne fra i forsøgene. Men i forhold til forsøg i forbindelse med hjertesygdomme vælger man de ældre fra ud fra en gammeldags tankegang om, at de ikke kan holde til eksempelvis undersøgelser med kateter," siger han og tilføjer, at man i dag kan langt mere, end traditionen foreskriver.