De umyndiggjorte bliver mere myndige

”Grundloven skal ikke bruges til at fratage folk deres rettigheder. Og desuden er det meget længe siden, vi havde en demokratiopfattelse, hvor det, at man ikke kan styre sin økonomi, blev koblet til stemmeretten,” siger Maria Ventegodt Liisberg, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder. Foto: Cédric Hatto

Det er meget længe siden, vi havde en demokratiopfattelse, hvor det, at man ikke kan styre sin økonomi, blev koblet til stemmeretten.
Maria Ventegodt Liisberg

I dag afhænger stemmeretten for nogle mennesker af, om de kan tage vare på deres økonomi. Nyt lovforslag vil sikre stemmeret til flere

Siden Grundloven blev indført i 1849, er der flere gange blevet ændret på, hvem der har ret til at sætte sit kryds i stemmeboksen. Dengang var det kun 15 procent af befolkningen, som måtte stemme. Det er noget anderledes i dag, men en af de grupper som stadig ikke må stemme, er mennesker under økonomisk værgemål.

De senere år har der været mange diskussioner blandt politikere og juridiske eksperter, om det virkelig kan passe, at det strider mod Grundloven at inkludere denne gruppe i det demokratiske selskab.

Det drejer sig om knap 2000 mennesker, som hovedsageligt er psykisk syge, demente eller udviklingshæmmede, og som ikke selv kan håndtere deres økonomi. I den situation kan de få tildelt en værge, som sørger for at administrere personens penge.

Det har resulteret i, at regeringen netop har fremsat et lovforslag, som skal sikre denne gruppe mennesker retten til at stemme ved kommunal-, regional- og europaparlamentsvalg. Men folketingsvalg og folkeafstemninger er ikke inkluderet, fordi det ifølge Justitsministeriet strider mod Grundloven. Men det er der bestemt ikke enighed om, da det afhænger af, hvordan man fortolker ordet ”umyndiggjort”.

Ifølge Maria Ventegodt Liisberg, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, er det forkert at fortolke Grundloven på en måde, så der bliver sat lighedstegn mellem det at være umyndig og have brug for hjælp til at håndtere sin økonomi. Begrebet umyndiggjort bliver nemlig ikke længere brugt i lovgivningen om værgemål, og derfor kan man godt fjerne barrieren for, at denne gruppe mennesker kan stemme ved folketingsvalg, mener hun.

”Grundloven skal ikke bruges til at fratage folk deres rettigheder. Og desuden er det meget længe siden, vi havde en demokratiopfattelse, hvor det, at man ikke kan styre sin økonomi, blev koblet til stemmeretten,” siger Maria Ventegodt Liisberg, som dog ser lovforslaget som et markant fremskridt.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), som har fremsat lovforslaget, synes også, at flest mulige mennesker i Danmark skal have mulighed for at deltage i demokratiet og stemme ved valg. Men hun mener modsat Institut for Menneskerettigheder, at Grundloven sætter grænser for, hvor langt man kan gå.

”I Grundloven står det klart, at hvis man er umyndiggjort, kan man ikke stemme til folketingsvalg og dermed heller ikke til folkeafstemninger. Vi respekterer Grundlovens rammer, og det er derfor, vi lægger snittet her. Nu vil denne gruppe kunne stemme til kommunal-, regional- og europaparlamentsvalg, og det er da et nybrud,” lyder det fra ministeren, som oplyser, at forslaget bliver bakket op af Folketingets øvrige partier på nær Liberal Alliance.

SF ser også positivt på lovforslaget, som egentlig er en fortsættelse af et beslutningsforslag, SF fremsatte for et par år siden. Siden dengang har juridiske eksperter diskuteret, hvorvidt det er grundlovsstridigt at tillade denne gruppe mennesker at stemme ved folketingsvalg.

Og om det er i strid med internationale konventioner at afskære disse mennesker fra at sætte deres kryds i stemmeboksen, forklarer Trine Torp, SF’s social- og indenrigsordfører. Derfor har partiet fremsat et nyt beslutningsforslag, som også inkluderer folketingsvalg.

”Jo mere indflydelse, man kan give til flere mennesker, desto bedre. På den måde er lovforslaget et skridt i den rigtige retning. Vi mener ikke, det er intentionen i Grundloven, at den skal begrænse folks frihedsrettigheder og demokratiet. Det er tværtimod det modsatte, Grundloven står for,” siger Trine Torp.