Debattører: Orlando-terror bør påvirke dansk islamdebat

Det var terror med forbindelser til Islamisk Stat, da en 29-årig afghansk-amerikaner i weekenden dræbte 50 og sårede 53 mennesker på en natklub for homoseksuelle i Orlando, Florida

Pårørende til ofrene ved skyderiet sørger foran politistationen i Orlando.
Pårørende til ofrene ved skyderiet sørger foran politistationen i Orlando. . Foto: Steve Nesius.

Den massakre mod en natklub for homoseksuelle, som en 29-årig amerikaner med afghanske rødder stod bag i weekenden, var ikke alene det alvorligste masseskyderi i USA målt i antal dræbte og sårede. Det var terror med forbindelse til Islamisk Stat og en hadforbrydelse, der specifikt havde homoseksuelle som mål. Derfor bør begivenheden påvirke den danske islamdebat i retning af at tage den intolerance mod homoseksuelle, som praktiseres i muslimske lande - og i store dele af de muslimske miljøer herhjemme – alvorligt.

Det siger Lars Aslan Rasmussen, socialdemokratisk folketingsmedlem, der har bekæmpelse af hadforbrydelser mod homoseksuelle som en mærkesag. Han håber og forventer, at begivenheden i Orlando vil få danske debattører fra venstrefløjen til at korrigere deres syn på de imamer og andre muslimske talspersoner, som prædiker intolerance over for homoseksuelle.

”Der er et kæmpe problem med intolerance i det danske muslimske miljø. Jeg var selv som medlem af Københavns Borgerrepræsentation med til som den første kommune at sige fra til at medvirke til et arrangement, hvor Islamisk Trossamfund havde indbudt en imam, der prædiker intolerance mod homoseksuelle. Men det var Socialdemokaterne og de borgerlige, som bar flertallet igennem, for venstrefløjen og De Radikale ville ikke støtte det,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Han mener, at ligesom begivenhederne i Köln nytårsnat, hvor et stort antal kvinder blev forulempet, korrigerede mange danske debattørers opfattelse af islams kvindesyn, bør Orlando-massakren få samme effekt i forhold til islam og homoseksuelle.

Ifølge Flemming Rose, forfatter og tidligere kultur- og udlandsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, har det længe været velkendt, at dele af de muslimske miljøer ser homoseksualitet som en legitim anledning til overgreb. Derfor er han i tvivl om, hvor stor effekt Orlando-massakren vil få på den danske debat.

”Jeg ser ved begivenheden i Orlando en parallel til terrorangrebene i Paris i november 2015, hvor parisiske restauranter og et koncertsted var mål. Det, man vil ramme, er den hedonistiske vestlige livsstil,” siger Flemming Rose og uddyber:

”Begivenhederne i Köln kan ses som udtryk for, at dele af islam har det svært med vesteuropæiske kvinders frie livsstil. Tilsvarende har dele af islam det svært med homoseksuelle. Det er der også kristne talspersoner, der har, men mig bekendt er der ingen kristne, der mener, at det kan legitimere, at man slår mennesker ihjel. Der er der brug for, at alle muslimer besinder sig på, at man har lov til at ytre sig imod homoseksualitet, men ikke at angribe det enkelte individ eller dets ret til også at ytre sig.”

Indtil denne weekend var det alvorligste masseskyderi, USA havde oplevet, en episode på universitetet Virginia Tech i 2007, hvor en 23-årig studerende, Seung-Hui Cho, dræbte 32 og sårede 23, inden han tog sit eget liv. Det seneste virkelig alvorlige skoleskyderi fandt sted på Sandy Hook Elemantary School i Newton, Connecticut, og kostede 23 personer livet.

Langt flere ofre fik det angreb, den 29-årige Omar Saddiqui Mateen indledte natten til søndag lokal tid mod gæsterne på natklubben ”Pulse” i Orlando, Florida. Søndag eftermiddag opgjorde byens borgmester, Buddy Dyer, antallet af dræbte til 50 og antallet af sårede til 53. Dermed er det det mest omfattende angreb med skydevåben i USA, men dødstallet ved bombesprængningen i Oklahoma 1995 – 168 dræbte – og ved terrorangrebene i New York 11. september 2001 – 2992 dræbte – var langt højere.

Ifølge Orlandos politidirektør, John Mina, begyndte episoden lige før lukketid i natklubben, der lørdag havde en særlig festaften med latinamerikansk musik. Uden for natklubben opstod der skyderi, som fik politiet til at rykke ud og besvare ilden. Men gerningsmanden trængte ind i natklubben og skød omkring sig mod dansegulvet og baren, og der opstod, hvad politiet betegner som en gidselsituation, hvor omkring 20 personer blev tilbageholdt af gerningsmanden.

Ved hjælp af et pansret køretøj og sprængstoffer lykkedes det imidlertid politiet at bryde ind i bygningen og dræbe gerningsmanden. Aktionen kostede en politimand livet, men ifølge politidirektørens skøn reddede det mindst 30 menneskeliv, at politiet hurtigt stormede bygningen. I alt 320 personer opholdt sig i natklubben.

De amerikanske myndigheder har givet episoden betegnelsen ”indenlandsk terror”. Gerningsmanden Omar Saddiqui Mateen er amerikaner med afghanske forældre, der boede i den nærliggende by Fort Pierce. Mateen arbejdede som privat sikkerhedsvagt og havde derfor fået våbentræning. Ifølge politiet figurerede han ikke på nogen terrorlister forud for episoden. Vurderingen var søndag, at han handlede alene, da han sent lørdag aften kørte de 200 kilometer til Orlando i en lejet bil medbringende en riffel og et håndvåben.

Men ifølge iagttagere talte politiet hurtigt om, at angrebet var ”indenlandsk terror” alene i kraft af det store dødstal. Søndag aften tog Islamisk Stat ansvaret for forbrydelsen, og ifølge nyhedsbureauet Reuters blev et foto i går offentliggjort på en Twitter-konto med tilknytning til den ekstremistiske gruppe. Det hævdes, at fotoet forestiller Omar Mateen, som er den mistænkte gerningsmand. Senere forlød det, at den 29-årige før angrebet ringede til en alarmcentral og erklærede sin støtte til Islamisk Stat. Bevægelsen tog også ansvaret kort efter et muslimsk ægtepars angreb på et socialcenter i San Bernardino, Californien, i december 2015, som kostede 14 mennesker livet.

Der er ingen sikre oplysninger om, hvorvidt Omar Saddiqui Mateen var specielt religiøs, eller hvordan han havde været i forbindelse med IS. Da USA’s præsident Barack Obama søndag aften dansk tid holdt sin første tale om begivenheden, slog han blot fast, at ”vi ved nok til at sige, at dette var en terrorhandling og en hadefuld handling, som vækker sorg, vrede og vilje til at forsvare vores befolkning.”

Præsidenten betegnede samtidig angrebet som ”særligt hjertegribende” for de homoseksuelle, som på natklubben var samlet ”for at danse, synge og leve” og han betonede, at et angreb på et hvilketsomhelst samfund i USA er et angreb på alle.

Obama har givet USA’s føderale myndigheder ordre til at yde de lokale myndigheder i Orlando assistance i den forsatte efterforskning af massakren.