Dementes pårørende tynges af plejeopgaver

Pårørendes pleje af demente er 20 milliarder kroner værd, fastslår en rapport. Men kommunale nedskæringer på området betyder, at flere pårørende vil opgive plejen, mener eksperter. Og så ender regningen hos det offentlige, som må overtage omsorgen

Asger Max Andersen har måtte sende sende sin Alzheimer ramte kone på plejehjem. Han besøger hende ofte og han cykler gerne de 16 km ud til plejehjemmet. 2012.
Asger Max Andersen har måtte sende sende sin Alzheimer ramte kone på plejehjem. Han besøger hende ofte og han cykler gerne de 16 km ud til plejehjemmet. 2012. Foto: Søren Staal.

Hjælp til spisning, toiletbesøg, bad, indkøb, medicin og timer med opsyn. Det er hverdag for de pårørende til 40.000 af de i alt 85.000 demente i Danmark, som ikke kan klare sig selv.

Den nærmeste pårørende bruger i gennemsnit seks timer hver dag på omsorg og hjælp til en ægtefælle, familiemedlem eller ven med demens, viser en undersøgelse, som rådgivningsvirksomheden Cowi og medicinalfirmaet Pfizer står bag i samarbejde med Alzheimerforeningen.

LÆS OGSÅ: Demente skal på højskole for at undgå isolation

Og de pårørendes pleje er guld værd. Hvis de pårørendes indsats skulle erstattes af social- og sundhedsassistenter på gennemsnitsløn, ville det koste kommunerne 20 milliarder kroner om året.

En tilsvarende undersøgelse fra 2011 fra Oxford University i England viser nogenlunde det samme billede fra 15 europæiske lande.

Kommunerne må holde op med at skære i hjælpen til demensområdet, så de pårørende kan aflastes, mener Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

Hvis kommunerne bliver ved med at nedprioritere hjælpen til de demente, risikerer kommunerne, at de pårørende opgiver selv at passe de demente. Og så overgår omsorgsplejen til kommuneren selv, siger han.

Kommunernes besparelser på området kan nemt ende med at blive en økonomisk katastrofe på længere sigt, mener Jes Søgaard, der er direktør for Institut for Sundhedsvæsen og professor i sundhedsøkonomi.

Besparelserne har den samme effekt som at tisse i bukserne. Kommunerne kan måske spare nogle millioner her og nu. Men hvad hjælper det, hvis de pårørende bryder sammen og ikke længere kan klare opgaven om to-tre år på grund af manglende tilbud? Så ryger den demente på plejehjem eller skal have en dyr omsorgsindsats, og kommunerne står med en enorm ekstraregning, siger han.

Undersøgelsen viser også, at 82 procent af de 694 pårørende, som har deltaget, har svært ved at finde tid til andre aktiviteter. Det er nemlig ofte en stor belastning at tage sig af en dement, siger Kasper Jørgensen, neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens.

Ud over den praktiske pleje med spisning, hygiejne og den slags er den psykiske belastning for de pårørende også enormt hård. Langsomt forsvinder den person, man elsker, når de kognitive færdigheder smuldrer, og personen ikke længere kan huske og orientere sig. Kroppen bliver gradvis et tomt hylster, og til sidst er det som at være gift med et spøgelse, siger han.

De pårørende har omkring dobbelt så høj forekomst af angst og depression som gennemsnittet. Derfor er det ofte altafgørende for de pårørende, at de får hjælp til at blive aflastet indimellem. For mange demente skal nemlig være under opsyn hele tiden for ikke at gøre skade på sig selv eller andre.

Demente kan nemt glemme, at de har tændt for kogepladen eller levende lys, eller de tager ud af huset og farer vild, fordi de ikke kan huske, hvor de skal hen, siger Kasper Jørgensen.

Ifølge Nationalt Videns-center for Demens vil antallet af demente stige med 65 procent i løbet af de næste 20 år fra 85.000 i dag til 140.000. Det sker som følge af den voksende ældregruppe og den længere levealder.

Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.