Kvinde, ung, middelklasseborger og udstyret med et godt helbred og et godt hjerte.
Det er nogle af de stikord, man kan sætte på den typiske danske bloddonor i dag.
I alt er der knap 218.000 bloddonorer i Danmark i dag, og heraf er lige over halvdelen kvinder. I 2014 var 35 procent af de nye tilmeldte mænd mod 65 procent kvinder, hvilket peger på, at skellet kan blive større i fremtiden.
Ifølge generalsekretær Jesper Villumsen fra Bloddonorerne i Danmark er der tale om et skift over tid.
”Det er mit indtryk, at mændene har været oppe at udgøre den største andel af donorkorpset for ikke så mange år siden. Men i dag er der flere kvinder, hvilket muligvis kan skyldes, at mænd tidligere blev tilmeldt donorkorpset, når de aftjente værnepligt,” siger han.
Den seneste større undersøgelse af de danske bloddonorer fra 2010 viste, at over halvdelen af donorerne var kvinder og gift, og knap 70 procent havde børn. En tredjedel havde en længere videregående uddannelse, og aldersmæssigt var der ikke nogen gruppe, der skilte sig markant ud.
De seneste år har unge under 25 år dog udgjort halvdelen af alle tilmeldinger, og gruppen er kommet til at fylde meget i bloddonorlandskabet.
Ifølge Jesper Villumsen ses den kraftige foryngelse særligt i bestemte regioner som Syddanmark og Hovedstaden, hvor næsten 70 procent af de nye tilmeldte sidste år var under 30 år. Og jo yngre donorerne er, des flere af dem er kvinder, siger han.
”Vi ved, at de nytilmeldte yngre kvinder typisk har en gymnasial baggrund og er blevet hvervet i gymnasietiden på grund af kampagner. De unge mænd får vi først fat i, efter at de er fyldt 25 år.”
Skulle Jesper Villumsen vælge, så han dog helst, at flere mænd tilmeldte sig.
”Mændene kan tappes oftere, fordi de har en bedre blodvolumen. Samtidig bliver de ikke gravide, hvilket gør, at de ikke ender i en lang karantæne, som måske betyder, at de aldrig får sig tilmeldt igen. Vi kan se på statistikken, at kvinder typisk falder fra efter en graviditet.”
Også Merle Wiborg Romose, kommunikationskonsulent i GivBlod, som er en del af Region Hovedstadens blodbank, oplever, at kønsfordelingen er tippet blandt bloddonorerne.
”Tidligere var vores klassiske donor i hovedstaden en mand, men nu er der flere kvinder end mænd, også blandt de faste donorer. Vores kampagner er derfor oftest målrettet mænd, da det virker mere naturligt for kvinder at tilmelde sig. Når vi laver hvervekampagner, ryger andelen af tilmeldte mænd altid op, men så snart vi slutter, falder den igen,” siger hun.
I Region Hovedstaden lavede man for nogle år tilbage en spørgeskemaundersøgelse blandt mænd mellem 18 og 30 år, som viste, at det at give blod ganske enkelt ikke appellerede til de yngre mænd, siger overlæge Morten Bagge, chef for Rigshospitalets Blodbank.
”De havde ikke samme omsorgsfulde tankegang, som vi ofte ser hos kvinderne, men var mere optagede af, om det var noget, der kunne gavne dem. Samtidig var omkring 25 procent decideret bange for at blive stukket med en nål,” siger han.
Professor ved institut for folkesundhedsvidenskab Klaus Lindgaard Høyer har tidligere arbejdet med danskernes moral og etik, når det drejer sig om organdonation og bloddonation. Ifølge ham er det ikke muligt at forklare en kønsforskel helt entydigt.
”Men det er måske ikke helt forkert at sige, at der stadig er mere fokus på at opdrage piger til at udøve omsorg og mænd til at søge konkurrence, og at det dermed ligger fint i tråd med kønsidealer, når kvinder gør noget for fællesskabet, men at bloddonation ikke helt har så stor heroisk appel til mænd,” siger han.
Ud over nogle fællestræk inden for køn og alder kan den typiske bloddonor også beskrives som et overskudsmenneske, siger overlæge og professor Henrik Ullum fra institut for klinisk medicin på Rigshospitalet.
Han er med i Det Danske Bloddonorstudie, hvor man ved hjælp fra data fra 100.000 frivillige bloddonorer blandt andet undersøger deres sundhed og livsstil.
”Vi kan se, at det er middelklassen, der donerer. Der er væsentligt mindre sandsynlighed for, at socialt marginaliserede grupper giver blod, og de rigeste danskere donerer heller ikke lige så ofte. De typiske donorer er altså ikke en del af supereliten, men bare de almindelige hr. og fru Danmark,” siger han og tilføjer, at de samtidig både fysisk og psykisk typisk er sundere end gennemsnitsbefolkningen.
”Det er naturligvis ikke overraskende, da man skal være sund og rask for at blive donor. Men det bekræfter også, at der er tale om en overskudshandling. Vi vil gerne finde ud af, hvad det helt præcis skyldes, men mit indtryk ud fra at have været til stede i tappelokalerne er, at der er tale om gode borgere, som ønsker at hjælpe samfundet og andre mennesker.”
Nogenlunde samme konklusion kom lektor på IT Universitetet i København Steffen Dalsgaard frem til, da han for nogle år siden undersøgte, hvad der motiverer danskere til at blive bloddonorer.
”Motivationerne var meget individuelle. Nogle følte, de skyldte noget, eller kendte nogen, der havde været syge. Andre så det som en borgerpligt og kunne godt lide at hjælpe andre, og andre så det som en del af deres identitet og som noget vigtigt for deres måde at være borgere i samfundet på. De fleste var stolte af det. Så på den ene side var der tale om et nationalt fællesskab, på den anden om nyttighed,” siger han og tilføjer, at hans indtryk samtidig var, at de fleste var glade for ikke at blive betalt for at give blod.
”For det ville ødelægge tanken om, at man giver blod, fordi man har overskud til det, ikke fordi man bliver betalt for det.”
Også blodbankchef Morten Bagge oplever, at de danske bloddonorer i dag er mennesker med et ydmygt ønske om at hjælpe.
”Det er faktisk ganske rørende at opleve, at de bruger tid på det og har det godt med det uden at vide, hvem blodet går til. Mange har fået det indarbejdet som en del af rutinen, at de får tappet blod, når banken kalder. Det er jo næstekærlighed, når det er allermest rørende, for der er tre patienter i den anden ende, der er afhængige af ens indsats.”