Over de seneste år er det lykkedes at løfte danske skoleelevers matematikkundskaber markant, så danske 15-årige nu deler førstepladsen i Norden med finnerne, og så deres præstation i faget samlet set kun overgås af ni af de 72 OECD-lande, der indgår i den internationale skolesammenligning Pisa. I går blev den seneste udgave offentliggjort af den sædvanligvis meget medieomtalte undersøgelse, der opdateres hvert tredje år.
”Det er en markant fremgang inden for matematik, som bunder i, at der gennem længere tid har været en voksende anerkendelse af, at matematik er et vigtigt fag for alle. Det er gået op for flere, at det er et fag, alle skal bruge og kunne forholde sig til,” siger Lena Lindenskov, lektor ved DPU Aarhus Universitet, medlem af det danske Pisa-konsortium og specialist i matematikundervisning.
Hun tilføjer, at hvis man i øvrigt skal lede efter forklaringer på fremgangen, må det være det meget store antal engagerede matematiklærere i den danske folkeskole samt de mange særlige initiativer, der er foretaget de senere år for at få alle med i matematik.
De danske 15-årige, som blev Pisa-testet i 2015, scorede i gennemsnit 511 point. Det er betydeligt over OECD-gennemsnittet på 490 point, men også en væsentlig fremgang i forhold til de danske unge, som i den tilsvarende test i 2012 scorede 500 point. Men som det blev slået fast af Pisa-konsortiets danske chef, analyse- og forskningschef ved kommunerne og regionernes analyseenhed Kora, Hans Hummelgaard, så er de forbedrede Pisa-resultater, som især ses inden for matematik, men også læsning og naturfag, ikke en effekt af folkeskolereformen. Reformen trådte i kraft i august 2014, hvorfor de 9. klasses elever, som blev testet i 2015, altså er blevet undervist efter den gamle lov i stort set hele deres skoletid.
”Danmark har i matematik formået på samme tid at øge andelen af højt præsterende og mindske andelen af lavt præsterende. Især er mange af de svagt præsterende drenge blevet løftet, men samtidig er forskellen mellem piger og drenge blevet mindsket, så drengene gennemsnitligt set kun klarer sig lidt bedre end pigerne i matematik,” fortæller Hans Hummelgaard.
Blandt de mange tal og procenter i de omfattende Pisa-rapporter er andelen af elever, som præsterer under niveau 2 af Pisa-målingens i alt seks niveauer, måske det vigtigste. For som Hans Hummelgaard pointerer, så har forskningen klart dokumenteret, at når man scorer så lavt som 15-årig, er der en alvorlig risiko for, at man i de følgende år vil få særdeles svært ved at gennemføre en uddannelse og skaffe sig et godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
I matematik er andelen af danske elever under niveau 2 fra 2012 til 2015 faldet fra 16,8 til 13,6 procent, og i samme periode er andelen af elever på niveau 5 eller 6 steget fra 10.0 til 11,7 procent.
I læsning har andelen af svage læsere i både 2009, 2012 og 2015 ligget ret uændret omkring 15 procent, men her er andelen af rigtig gode læsere steget jævnt fra 4,7 i 2009 til 5,5 i 2012 og til 6,5 procent i den nyeste undersøgelse. De danske elever er dermed gennemsnitligt blevet bedre læsere, og mens der i 2015 var 21 lande med målbart bedre læseresultater end Danmark, er det i 2015 nede på 12 lande. Statistisk set ligger vi på 18.-pladsen i læsning, men det er langtfra så væsentligt som, at den succes med at løfte de svageste, som matematikundervisningen har præsteret, ikke matches af en tilsvarende succes på læseområdet,
Det tredje hovedområde , Pisa måler, er naturvidenskab, som i den nye undersøgelse har haft hovedfokus med ekstra mange spørgsmål. Succeshistorien for den danske skole er heller ikke her så stor som i matematik, men også her er der en samlet fremgang, så Hans Hummelgaard kunne slå fast, at Danmark for første gang ligger klart over OECD-gennemsnittet i alle discipliner.
I naturfag er andelen af særligt svagt præsterende elever gennem 10 år blevet reduceret fra 18,4 procent til i dag 15,9. Til gengæld er de allerbedst præsterendes andel kun blevet lidt større, fra 6,8 procent i 2006 til 7,0 procent i 2015.
Men selvom bunden er kommet mere med i de naturvidenskabelige fag, afslører de mere detaljerede spørgsmål fra Pisa 2015 et problem, som ser ud til at være ekstra stort i Danmark. Kun 15 procent regner med at skulle arbejde inden for disse fag, hvilket er halvt så mange som i for eksempel Norge.
”Andelen af unge, som giver udtryk for, at de forventer at få job inden for naturvidenskab og teknologi, er i OECD-landene samlet gået frem med 20 procentpoint, men i Danmark er der seks procentpoint færre i 2015 end i 2006, som ser sig selv i et job inden for naturfagene,” siger Hans Hummelgaard, som tilføjer, at der i det hele taget er en større usikkerhed blandt danske unge over for, hvad man gerne vil arbejde med i fremtiden.
Usikkerheden over for en naturvidenskabelig fremtid kan ifølge Helene Sørensen, lektor emerita ved DPU Aarhus Universitet og Pisa-konsortiets naturfags-ekspert, udgøre et fremtidigt problem, og den står i kontrast til, at 70 procent af de danske elever er glade for at have naturfag i skolen, og at elevernes selvtillid i faget også er ganske stor.
”Der ser ud til at være en kultur i Danmark, som gør, at naturvidenskab og teknologi ikke er noget, man vælger. Holdningen synes at være, at der er andre veje til et godt job. Når eleverne kan lide fagene i skolen, men alligevel ikke vil gå videre med dem, må det skyldes, at de ved for lidt om de mange jobmuligheder, som ligger her,” siger Helene Sørensen, som derfor mener, at der er hårdt brug for, at skolerne arrangerer flere virksomhedsbesøg, hvilket også er en af folkeskolereformens mange ambitioner.
Om tre år offentliggøres så Pisa 2018, som vil kunne sige noget om, hvordan reformen har påvirket resultaterne. Om de mange ekstra lektioner, de særlige timer i understøttende undervisning og faglig fordybelse og de muligvis flere virksomhedsbesøg, eleverne skal på, kan fortsætte den positive udvikling. Men samlet set viser Pisa 2015, at den danske folkeskole også var på rette vej inden reformen.