Den hellige krig

Principperne for den retfærdige krig blev skabt af kirken i forbindelse med middelalderens korstog. Både den nutidige muslimske forståelse af jihad og det amerikanske forsvarsministeriums argumentation for at bombe i Afghanistan bygger på disse principper, påpeger historikeren og korstogs-eksperten Kurt Villads Jensen

I november 1095 holdt den kristne kirkes overhoved, pave Urban II, kirkemøde i den franske by Clermont. På dette møde tog paven et initiativ, som skulle kaste Europa og den muslimske verden ud i over 200 års religionskrig med kolossale tab af menneskeliv til følge: Korstogene. Det kristne Europas forsøg på at tilbageerobre Det Hellige Land i det nuværende Israel fra muslimerne.

I september 2001 angreb terrorister World Trade Center og Pentagon i USA. Landets præsident udtalte nogle dage senere, at hans nation nu kastede sig ud i et langvarigt korstog mod terrorisme. Snart angreb amerikanske bombefly Afghanistan, som ledes af den muslimske Taleban-milits. Bush brugte imidlertid ikke ordet "korstog" mere. Hans rådgivere forklarede ham formentlig, at dette ord ville støde de muslimske lande blandt USA's allierede.

Over 900 år ligger mellem de to begivenheder, og verden er meget forandret. Rustninger og sværd er erstattet af fly og bomber. Men visse fælles træk synes også at træde frem, når man betragter disse to konfrontationer imellem en overvejende kristen og en overvejende muslimsk magt. Ikke mindst sprogbrugen.

- Ordet korstog bliver gerne defineret som en krig imod det onde. Og i denne betydning var det i virkeligheden meget præcist formuleret, om end politisk ukorrekt, da USA's præsident, George W. Bush, kom til at kalde aktionen mod terrorisme et korstog, siger Kurt Villads Jensen, lektor i historie.

Han er specialist i korstogene og har netop afsluttet et stort treårigt forskningsprojekt om Danmarks rolle i korstogene.

Historikeren skynder sig imidlertid at tilføje, at selv om middelalderens korstog var religionskrige, og selv om betegnelsen korstog på en måde passer til nutidens kamp mod terrorisme, er nutidens krig ikke en religionskrig. Dermed lægger han afstand til blandt andre Roskildes biskop, Jan Lindhardt, som har brugt ordet religionskrig om den nuværende situation.

- Jeg tror ikke på påstanden om, at dette er et sammenstød mellem kulturer, civilisationer eller religioner. Det er begyndt med en terroraktion, som formodentlig har ekstremt ringe opbakning i den muslimske verden. Og de amerikanske piloter, som bomber i Afghanistan, gør det ikke af religiøse grunde, påpeger Kurt Villads Jensen.

Samme vurdering har retorikeren og tekstforfatteren Christian Eversbusch, som har forsket i korstogstidens retorik.

- Tankegangen på den vestlige side i dag kan slet ikke sammenlignes med korstogstidens kristne propaganda. Til gengæld er det påfaldende, så mange træk der går igen mellem datidens kristne og nutidens yderligtgående muslimer, siger Christian Eversbusch.

Han påpeger, at kirken dengang gjorde sig stor umage for at finde steder i Bibelen, der legitimerer eller ligefrem forudsiger korstogene. Ikke mindst Jesu opfording til disciplene om at tage korset blev brugt af de krsitne riddere, som syede kors på deres dragter.

- Tilsvarende er der en tendens blandt Osama bin Laden og andre terrorister til at finde legitimitet i koranen til deres gerninger. Og ligesom de kristne prædikanter er de dygtige til at fremstille et angreb, som om det er led i et forsvar for en religion, der er truet, siger Christian Eversbusch.

Kurt Villads Jensen mener dog ikke, at årsagen til den nuværende krig alene skal findes i religionen. At terroristlederen Osama bin Laden taler om hellig krig - og i øvrigt gerne omtaler amerikanerne som korsfarere - ændrer ikke hans standpunkt.

- Man skal vel ikke uden videre acceptere sin modparts betegnelse for en krig. Så skulle de allierede under Anden Verdenskrig også acceptere nazisternes påstand om, at deres erobringer var en nødvendig krig for civilisationen, siger historikeren.

Men han påpeger, at selv om den nuværende krig ikke er en religionskrig, bygger den vestlige verdens ledere videre på en tradition fra korstogstidens teologer, når de skal legitimere bombningerne i Afghanistan.

I 1100-tallet formulerede kirken fem grundlæggende principper for, hvornår en krig kan betegnes som en retfærdig eller hellig krig. Disse principper bygger ifølge Kurt Villads Jensen på en kristen tradition, som går tilbage tilbage til Det Gamle Testamente, Augustin og teologer på Karl den Stores tid.

  • Person: Professionelle slås mod professionelle - civilbefolkningen skal skånes.
  • Årsag: Krigen er berettiget, hvis de andre begyndte, eller hvis kristne er truet. Begrundelsen for korstogene var, at kristne var truet i Mellemøsten.
  • Genstand: Man må kun slås for noget, som retteligen tilhører én. Den kristne kirkes argument var, at Jerusalem var en kristen by.
  • Autoritet: Krig er ingen privatsag, det kræver en pave eller en fyrste at erklære krig.
  • Intention: Man må ikke føre krig for at erobre land, kun for at genoprette ordenen, normaltilstanden.

- Det interessante er, at disse fem principper stort set uden ændringer er blevet brugt siden korstogenes tid. Når det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i dag skal legitimere aktioner på Balkan eller i Afghanistan, er principperne omtrent de samme, konstaterer Kurt Villads Jensen.

Han næste pointe er, at også den nutidige forståelse af det meget omdiskuterede begreb jihad, hellig krig, inden for islam står i gæld til korstogstidens kristne teorier. Muligvis er denne teori hurtigt nået frem til muslimske teoretikere via jødiske oversættere i Sydeuropa.

Ordet jihad findes i muslimernes hellige bog, Koranen, som stammer fra 600-tallet, altså 500 år før korstogene. Men ordet optræder kun få steder, og Kurt Villads Jensen påpeger, at begrebet både omfatter den såkaldte "store jihad", der handler om den personlige anstrengelse for at koncentrere sig om Gud frem for verdslige ting, og "lille jihad", der åbner mulighed for væbnet forsvar, hvis man bliver overfaldet.

Tankegangen bag selvmordsaktioner, som da terrorister fløj sig selv i døden i passagerflyene mod World Trade Center, er derimod ny og har ikke meget med den oprindelige muslimske forståelse af jihad at gøre, understreger historikeren.

- Både i den kristne og den muslimske verden var tankegangen, at hvis man døde i sin kamp mod det onde, så blev man martyr og kom i himlen. Men tankegangen i begge religioner var også, at ved rene selvmordsmissioner blev man ikke martyr, for man må ikke selv ødelægge det liv, Gud har skabt, forklarer Kurt Villads Jensen.

En lidt anden vurdering har Niels Tengberg, lektor i historie ved Roskilde Universitetscenter, som også har forsket i korstogstiden. Han ser mange parelleller mellem tankegangen hos datidens kristne korsfarere og nutidens muslimske terrorister.

- Den kristne religion gennemsyrede dengang mentaliteten på en måde, som det er svært at forestille sig i dag. Korsfarerne drog mod det hellige land både for at opnå materielle fordele og for at opnå evig frelse. Det var en situation, hvor man kun kunne vinde. Enten opnåede man en militær sejr, eller også døde man og kom i himlen. Jeg mener, at man også kan forstå nutidens terrorister fra den synsvinkel, siger Niels Tengberg.

En anden parallel, Niels Tengberg ser mellem korstogstiden og nutiden, er den kendsgerning, at retorikken altid er skarpest og mest uforsonlig på afstand.

- I sine opfordringer til korstog fremstillede pave Urban II muslimerne som onde, dyriske og brutale. Denne sprogbrug var markant i Europa i denne periode. Men de korsfarere, som selv oplevede muslimerne på tæt hold, fik et langt mere nuanceret syn på muslimer. Ofte havde de to grupper forskellige former for samarbejde, det var jo ikke 200 års uafbrudt krig.

- Tilsvarende virker det i dag, som om det er de personer, der er på afstand af muslimer, som har et unuanceret, sort-hvidt syn på de to religioner, forklarer Niels Tengberg.

Han nævner en episode fra Jerusalem under korstogene, hvor en tempelherre-ridder netop var ankommet fra Europa. Da en muslim gav sig til at bede, ville han gribe ind og forhindre det. Men de andre tempelriddere greb ind. De havde et mere pragmatisk syn på religionerne og tillod muslimer at bede på deres måde.

Niels Tengberg mener, at ud over den rent religiøse begrundelse for korstogene, at paven havde opfordret alle kristne mænd til at befri Det Hellige Land, spillede mange andre faktorer ind. Blandt andet har forskere påpeget, at der i Europa omkring år 1100 var et overskud af unge mænd, som ofte var årsag til stridigheder.

- Ved at kanalisere dette overskud af voldelig energi over på en hellig krig mod muslimerne, kunne man skabe mere ro hjemme, forklarer han.

Niels Tengberg konstaterer, at den officielle begrundelse for at drage på korstog, at befri den hellige grav fra muslimerne, var ret tvivlsom. Inden korstogene begyndte, havde kristne pilgrimme nemlig forholdsvis god adgang til at besøge den hellige grav. Men da de mange stridigheder 200 år senere var sluttet med de kristne korsfareres nederlag, var området utilgængeligt for kristne.

Begge historikere er enige om, at korstogs-begrebet i løbet af de tusind år, der er forløbet, er blevet udvandet.

- Ret hurtigt begyndte man at hæfte betegnelsen på mange andre krige end togene mod Det Hellige Land. For eksempel var der i 1300-tallet krige mellem England og Frankrig, hvor begge parter brugte betegnelsen korstog. Til sidst blev betegnelsen brugt om alt det, man opfattede som det godes kamp mod det onde, forklarer Niels Tengberg.

George W. Bush har brugt ordet "korstog" talrige gange, inden det smuttede ud af hans mund på en pressekonference den 16. september 2001. Han har således talt om et "moralsk korstog" mod pornografi og om et "korstog i klasseværelset" for bedre uddannelse. Intet tyder derfor på, at der er meget tilbage af ordets religiøse betydning, når USA's nuværende præsident bruger det. Han har indledt et korstog, men ikke en religionskrig.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk