Kulturkamp om tørfisk: Hvad har de gang i, derovre i København?

Tørresnorshængende fladfisk er en integreret del af den vestjyske kultur. Men den er kommet under pres, ...

Tørresnorshængende fladfisk er en integreret del af den vestjyske kultur. Men den er kommet under pres, siden Fødevarestyrelsen forbød salg af de såkaldte dabs på grund af dårlig hygiejne. En begrundelse, de lokale står helt uforstående over for. Scanpix

En 100 år gammel kultur er på vej til at forsvinde fra den jyske vestkyst. Salg af den lokale tørfisk, dabs, er nemlig blevet forbudt - stik imod sund fornuft, mener de lokale. Nu lander tørfiskene på fødevareministerens bord

Det er ikke kun tøj, man hænger til tørre på den jyske vestkyst. Særligt fra Hvide Sande til Thyborøn kan man overalt se saltede fladfisk hænge i halen, side om side på snore, klar til at blive spist som en yndet lokal specialitet kaldet dabs. Sådan har det været i omtrent 100 år, og synet, duften og smagen er blevet indbegrebet af vestjysk kultur.

Forleden afholdt man i Hvide Sande den årlige dabsdag. 2000 dabs - eller Hvide Sande sushi, som fisken også kaldes i byen - var saltet og tørret til lejligheden og blev delt gratis ud, og det gav anledning til lige dele henrykkelse og hovedrysten. For hvad er det lige, de har gang i, derovre i København?

Det er nu fire år siden, at Fødevarestyrelsen gjorde det forbudt at sælge dabs, og i dag er det umuligt - i hvert fald officielt - at købe den nogen steder. Hos Hvide Sande Røgeri solgte indehaver Anders Søegaard tidligere cirka 5000 dabs i den korte sæson, og han har meget lidt til overs for styrelsens argumenter for forbuddet. Mågerne kan jo skide på fiskene, når de hænger der i det fri, mener styrelsen, selvom det aldrig er sket. Og hvis det endelig skete, ville det ikke betyde noget, for intet kommer igennem den saltede skindskorpe, forklarer Anders Søegaard.

Det har han også forklaret til styrelsen, men de henviser til andre begrundelser for forbuddet. Katte og hunde kunne jo bide i fiskene, og det er uhygiejnisk. Det er godt nok heller aldrig sket, for fiskene er så salte, at dyrene ikke vil vide af dem. Røgeri-indehaveren har alligevel tilbudt styrelsen at bygge et særligt skur til fiskene, så de er afskærmet både mod måger, hunde og katte. Han har endda tegnet et forslag, men det blev afvist. For skuret vil alligevel ikke beskytte mod bil-os, lyder det. Så sagde Anders Søegaard, at der jo ikke kom biler der, hvor hans fisk hang til tørre, men så var der så meget andet i luften, fik han at vide, og den kunne han ikke give igen på.

”Det værste er ikke, at jeg ikke må sælge dabs længere, for jeg har nok af andre fisk at sælge. Men de ødelægger jo en meget gammel og stolt kultur med deres hysteriske krav. Jeg kunne da aldrig finde på at sælge fisk, jeg ikke selv ville spise, så selvfølgelig er hygiejnen i orden. Den er endda langt bedre, end da mine forældre og deres forældre levede af dabs,” siger han.

Hvad mere er: Han må gerne sælge saltede fisk, så længe folk selv tørrer dem til dabs hjemme i deres egen have. Også selvom der i folks private haver ikke er afskærmet mod potentielle dyretrusler, og hvor der kan være meget mere bilos i luften.

”Hele den her sag strider mod al sund fornuft, og det er det, der gør mig så irriteret,” siger Anders Søegaard og fortsætter:

”Jeg føler, at vi er blevet ofre for de stigende fødevarekrav, som efterhånden har taget overhånd. Måske hænger det sammen med de skandaler, der har været på det seneste. Jeg ved det ikke, men jeg ved, at de stadig frit sælger saltede og tørrede torsk i Norge. Jeg kan endda købe dem og sælge dem videre, selvom de er lavet præcis på samme måde som dabs. Altså, det giver jo ingen mening.”

I weekenden fik han så opbakning fra den lokalt valgte folketingsmand Esben Lunde Larsen fra Venstre. Via Folketingets Fødevareudvalg, som han er medlem af, har han nu stillet fem kritiske spørgsmål om sagen til fødevareminister Dan Jørgensen (S). For de forbudte dabs er udtryk for en langt bredere problemstilling, mener han. Myndighederne blander sig nemlig generelt i alt for mange af den slags småsager, som det vil være mere rimeligt at overlade til folk selv.

”Jeg synes, vi ser et stigende hygiejnehysteri i disse år. Desuden griber forbuddet mod salg af dabs ind i et stykke kulturhistorie og en helt naturlig praksis, som har fungeret i generationer, og sagen er desværre udtryk for en ofte meget rigid tankegang hos myndighederne, som det er på tide, at vi gør op med,” siger han.

Skulle forbuddet give mening, ville det desuden være nødvendigt at forbyde de mange grønthandlere i det indre København, hvor luftforureningen er markant værre end i udkanten af Hvide Sande, påpeger han. Og alle jordproducenter ville blive ramt, for hvem kan garantere, at fugle ikke skider på deres jordbær, og ræve ikke tisser på kartoflerne?

I Fødevarestyrelsen påpeger bromatolog Helle Eriksen, at det faktisk ikke er forbudt at sælge dabs, så længe man blot opfylder hygiejnekravene. Og de krav er ikke skrappere end for alle andre fødevarer og i øvrigt fuld af sund fornuft. For kravene er til for at sikre forbrugerne, at dabs og alt mulig andet mad er produceret på en forsvarlig måde. At hænge mad til tørre på en tørresnor blev måske betragtet som forsvarligt generationer tilbage, men ikke i dag.

”Tidligere var der mange sygdomme og endda dødsfald som følge af, at maden ikke var produceret på en ordentlig måde. Jeg tror gerne, at mange har spist dabs i generationer uden at blive syge, men risikoen for potentielt farlige skadedyr i mad, der hænger i det fri, er for stor. Jeg ved, at nogle har fundet acceptable løsninger på det problem, så det kan altså lade sig gøre,” siger hun og afviser, at Fødevarestyrelsen skulle være hygiejnehysterisk.

”Fødevarereglerne er nødt til at gælde alle fødevarer for at give mening. Også dem, der er knyttet til en særlig kulturhistorie,” siger hun.

Imens ryster de lidt på hovedet fra Hvide Sande til Thyborøn. De spiser stadig dabs i det omfang, folk selv hænger dem til tørre. Og dabsene bliver godt fordelt, for i Hvide sande har de en lidt særlig regel. Dabs er nemlig det eneste, som det er lovligt at stjæle. Men kun et par stykker ad gangen, understreger Anders Søegaard:

”Sådan har det foregået i generationer. Især byens børn stjæler dem stadig, og det er da lidt hyggeligt. Det er jo sådan noget, der gør os til os.”

Efter Kristeligt Dagblads artikel er Liberal Alliances Mette Bock gået til kamp for tørfisken. Se hendes video nedenfor

Til kamp for tørfisken! http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/den-jyske-vestkyst-i-kulturkamp-om-toerfisk

Posted by Mette Bock on 21. maj 2015