Hvornår vil udgifter til flygtninge ramme din og min velfærd?

Det er hørt før, at kommunerne føler sig under pres, og at en regerings skrappe sparekrav vil gå ud over den borgernære velflærd, men i år har kommunerne tilsyneladende en bedre pointe end på noget andet tidspunkt de seneste seks-syv år. Det mener flere økonomiske eksperter i hvert fald. Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Ældrepleje, børnepasning, skoler og sundhed. Ifølge kommunerne, som i dag holder topmøde i Aalborg, rammer udgifter til flygtninge og regeringens sparekrav nu den borgernære velfærd. Og kommunerne har faktisk noget at have kritikken i, siger økonomiske eksperter

Det kommunale Danmark og regeringen står skarpt over for hinanden, når Kommunernes Landsforening i dag åbner det årlige topmøde i Aalborg.

Især regeringens krav om, at kommunerne skal aflevere et såkaldt omprioriteringsbidrag på én procent af deres serviceudgifter – det vil sige 2,4 milliarder kroner i 2017 og hvert af de følgende år – vækker kommunal harme. Dels er kommunerne usikre på, hvor mange af pengene, de vil få retur fra staten, dels ser de det som endnu et indgreb i det kommunale selvstyre.

Det er hørt før, at kommunerne føler sig under pres, og at en regerings skrappe sparekrav vil gå ud over den borgernære velflærd, men i år har kommunerne tilsyneladende en bedre pointe end på noget andet tidspunkt de seneste seks-syv år. Det mener flere økonomiske eksperter i hvert fald.

”Der er nogle forhold, der er anderledes i år i forhold til tidligere. Hvor regeringen tidligere har diskuteret med kommunerne, hvor meget budgetterne kunne stige, eller om de overhovedet skulle stige, er der i år lagt op til, at der skal være en reduktion i kommunernes udgifter. Det er nyt,” siger programchef Kurt Houlberg fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

”Der er lagt op til, at de skal skære fire procent over de næste fire år for at kunne betale omprioriteringsbidraget, og kommunerne kan få nogle af pengene tilbage, men der er usikkerhed om, hvor meget det bliver. Der vil være ekstra udgifter til det voksende antal ældre, men i særdeleshed vil flygtningestrømmen presse kommunerne økonomisk. De er i en markant anderledes situation, end da kommuneaftalerne for 2016 blev indgået sidste sommer. På det tidspunkt kunne ingen forudse, at der ville komme så mange flygtninge.”

Kurt Houlberg tilføjer, at kommunerne i 2009 brugte ekstraordinært mange penge, også flere end der var aftalt med regeringen, men siden er de kommunale udgifter blevet skåret ned med cirka 11,5 milliarder kroner. Det gør det også sværere at finde flere besparelser, uden at det går ud over den borgernære service som ældrepleje, børnepasning, skoler, sundhed og aktivering af ledige.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er enig i, at kommunerne ”har plukket de lavthængende frugter”, når det handler om at effektivisere.

”Vi skal nok have stigen frem for at nå de næste frugter. Kommunerne har allerede haft en stram økonomi de seneste år, og de har gennemført en række reformer, så det bliver relativt sværere at rationalisere yderligere. Det vil dog være lidt flot at sige, at man har udtømt alle muligheder,” siger Torben M. Andersen.

For et par år siden skrev Produktivitetskommissionen, at hvis de dårligste og dyreste kommuner nåede op på samme niveau som de bedste og billigste, kunne den kommunale sektor effektiviseres med 10 procent eller mere, det vil sige 25 milliarder kroner om året.

Det er imidlertid ikke uden videre muligt, blandt andet fordi kommunerne har meget forskellige udgangspunkter og sammensætning af borgere.

”En anden udfordring er, at mange af kommunernes aktiviteter er det, vi økonomer kalder human-intensive. Det vil sige, at personaleudgifterne udgør en stor del af det samlede budget, som derfor er vanskeligt at rationalisere, uden at det går ud over den service, som borgerne oplever. Kontakten mellem en dagplejer og et barn er jo svær at rationalisere, og hvis kommunerne løser det ved at sætte flere børn i institutionen pr. pædagog, vil forældrene næppe opfatte det som en forbedring,” siger Torben M. Andersen.

På Christiansborg forsøger Socialdemokraterne at samle et flertal, der vil tvinge regeringen til at tilbageføre alle 2,4 milliarder kroner fra omprioriteringsbidraget til kommunerne.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at Socialdemokraterne er velkomne til at deltage i finanslovsforhandlingerne til efteråret, hvor pengene skal fordeles.

”Jeg kan forstå, at Socialdemokraterne vil lægge sig fast på, at alle pengene skal tilbage til kommunerne. Her er vi så uenige. For vi mener, at der i en tid med stramme økonomiske rammer er brug for fleksibilitet, så hvis der for eksempel er behov for flere penge til en styrket behandling i sundhedsvæsenet, så er det der, pengene skal bruges,” skriver finansministeren.