I Aarhus åbner Den Gamle By i Aarhus Danmarks første komplette museumsbørnehave. Børnehaven, som er en genskabelse af en Red Barnet-børnehave fra 1974, ligger oven på den naturtro kopi af Aarhus' navnkundige jazzværtshus Bent J og rummer alle de tidstypiske elementer - inklusive lyslevende pædagoger med batikfarvede lilla stofbleer på hovedet.
”Hvis der er noget, der kendetegner 1960'erne og 1970'erne, så er det kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, som skabte behov for, at institutioner kunne overtage en del af børnepasningen. Det er interessant, at de første børnehaver ikke var kommunale, men private, som for eksempel udgik fra Red Barnet, Sct. Georgs Gilderne eller var menighedsbørnehaver,” fortæller Berit Guldmann Andersen, museumsinspektør ved Den Gamle By.
Hun tilføjer, at samtidig med at børnepasningen blev institutioneret, var der en stærk bevægelse imod tidligere dogmer om, at børn skulle have ro, renlighed og regelmæssighed, og til fordel for barnets egne ønsker. Det kom til udtryk ved, at pædagoger var meget optaget af at diskutere fag og metoder - og ude i befolkningen blev tidens pædagogmode med lilla ble et symbol på det ændrede syn på børn og pædagogik.
”Tidligere havde barneplejersker haft hvid kittel og hvid hovedbeklædning. Nu ændrede farven sig fra hvid til lilla i protest, og derfor skal vores pædagoger også have lilla ble på - det var jo en del af uniformen i 1974,” siger Berit Guldmann Andersen.
Den lilla bles symbolik er dog lidt uklar. Givet er det, at Fremskridtspartiets formand Mogens Glistrup bidrog til at gøre den til et negativt symbol i manges øjne, da han midt i 1970'erne fra Folketingets talerstol udtalte: ”De der pædagoger med lilla ble, hvad har de af forstand på børneopdragelse?”
I eftertiden dukker en del referencer op til den lilla ble som et symbol på pædagoger, der sætter det frisættende og politiske over det professionelle. Pædagogernes fagforening BUPL's fagblad Børn og Unge skrev for eksempel i 2008: ”Væk fra lilla ble-image. Vejen til mere anerkendelse går ifølge BUPL via en stærkere og mere udtalt professionalitet kombineret med god gammeldags lønkamp.”
Men at bleen skulle være et negativt symbol støder Karsten Tuft, uddannet pædagog, underviser ved VIA University Colege og næstformand i Daginstitutionernes Museumsforening i Aarhus, som Den Gamle By har samarbejdet med om børnehaven.
”Den lilla ble er et fænomen, som man skulle tage og undre sig lidt mere over, for den er ikke så klart aflæselig og politisk et symbol som den røde strømpe. De, som taler nedsættende om den lilla ble, er folk, der senere har læst nogle andre ting i den, end den oprindelig stod for,” siger han.
Ifølge kulturforskere kan den lilla ble spores tilbage til den revolutionære ungdom i Tyskland i midten af 1960'erne, som bar den ved atommarcher. Karsten Tuft så første gang en lilla ble i Danmark som 22-årig i 1967, og han slår fast, at den skal ses som en protest mod uniformering af enhver art. At antiuniformen slog så meget an, at den selv udviklede sig til en art uniformering, abonnerer han ikke på:
”Man tog noget, der egentlig var beregnet til den anden ende, og gjorde det til tøj og symbol på, at at det, der regnes for værdiløst, kan bruges. Min kone og jeg har to lilla bleer derhjemme, og de fortjener at blive sat i glas og ramme.”